Dette hæfte tilbyder hjælp og inspiration til menigheder i folkekirken, som ønsker at etablere en venskabskontakt til en anden menighed i Danmark eller i udlandet. Hæftet indeholder også en række gode råd til, hvordan man kan fastholde et levende samarbejde over en årrække - for eksempel ved at involvere nye grupper af mennesker fra menigheden. Endelig præsenteres fire meget forskellige historier om konkrete eksempler på venskabskontakter mellem menigheder.
Bagest i hæftet findes en liste over organisationer, institutioner og hjemmesider, hvor man kan hente mere inspiration og finde flere oplysninger - for eksempel til liturgier og salmer på andre sprog.
Hæftet er produceret af Folkekirkens Mellemkirkelige Råd. Sekretariatet er klar til at hjælpe og svare på spørgsmål om venskabskontakter.