Ved mellemkirkeligt arbejde forstår man de kristne kirkesamfunds kontakter og samtaler med hinanden. Formålet er at skabe forståelse og respekt for andre kirker og trossamfund trods forskelle i lære og tradition. Gennem kontakterne lærer de enkelte kirker også deres egen tradition bedre at kende.
Tidligere bestod de mellemkirkelige relationer i forholdet til frikirker og den katolske kirke i Danmark samt i forholdet til forskellige kirkesamfund uden for landets grænser. Men i dag kan det mellemkirkelige arbejde i Danmark lige så vel bestå i relationen mellem folkekirken og de mange migrantmenigheder, som findes rundt omkring i landet.
Konkret kan det mellemkirkelige arbejde tage form på mange måder, det kan for eksempel være gennem møder, samtaler, personlige relationer, eller det kan være gennem arrangementer såsom konferencer, gudstjenester, rejser eller andet. Desuden kan det være i form af fortalervirksomhed, det, at folkekirken forsvarer mindretalskirker i Danmark eller i udlandet.
Det mellemkirkelige arbejde kan finde sted på helt lokalt plan, mellem mennesker og mellem menigheder, og det kan finde sted på internationalt plan, for eksempel igennem internationale organisationer som Det lutherske Verdensforbund eller Kirkernes Verdensråd, som folkekirken er medlem af.
Nogle gange anvendes et andet ord end mellemkirkeligt, nemlig økumeni, en oldgræsk betegnelse for den beboede verden. Økumenien eller det økumeniske arbejde betegner samarbejdet og samtalen mellem kristne kirkesamfund med henblik på at skabe enhed i kristenheden.
I Paulus' brev til Efeserne kapitel 4 siger Jesus, at vi er kaldet til at være ét: "ét legeme og én ånd, ligesom I jo også blev kaldet til ét håb; én Herre, én tro, én dåb; én Gud og alles fader, som er over alle, gennem alle og i alle."
Det er denne opfordring fra Jesus Kristus til, at kristne søger enhed, som de økumeniske organisationer, såvel som det mellemkirkelige arbejde, på sin vis forsøger at efterkomme.
Historie
Det første mellemkirkelige råd
Det første mellemkirkelige råd blev dannet i 1954 til at varetage folkekirkens mellemkirkelige forbindelser. Rådet havde dengang ikke officiel status i folkekirken, men i de første mange år deltog samtlige biskopper i arbejdet, hvilket gav Rådet en vis legitimitet.
Rådet gøres officielt
I 1989 vedtog Folketinget en lov (forsøgsordning), som gjorde Rådet officielt. På samme tid blev der oprettet mellemkirkelige stiftsudvalg, som blev valgt demokratisk af menighedsrådsmedlemmer i hvert stift. De mellemkirkelige stiftsudvalg skulle hver udpege ét medlem til det nationale mellemkirkelige råd. Derudover skulle kirkeministeren udpege to biskopper.
Senere justeringer
Loven fra 1989, som var vedtaget som en forsøgsordning, blev gjort permanent i 1994.
I 2004 vedtog Folketinget en lovændring, som gjorde det muligt for Grønland at deltage i Rådets arbejde.
De nye stiftsråd, som blev etableret i 2009, overtog de hidtidige mellem-kirkelige stiftsudvalgs ansvar for det mellemkirkelige arbejde i stifterne samt for at udpege medlemmer af det nationale mellemkirkelige råd. Stiftsrådene har mulighed for at nedsætte særskilte udvalg til at varetage det mellem-kirkelige arbejde.
Hvordan arbejder Rådet?
Rådet mødes fire gange om året og udstikker de strategiske retningslinjer for folkekirkens mellemkirkelige engagement.
Sekretariatet varetager det daglige arbejde. Opgaverne er blandt andre:
- at koordinere arbejdsgrupper, der er knyttet til de forskellige arbejdsområder og medlemskab af internationale organisationer. Arbejdsgrupperne består af kompetencepersoner fra et bredt kirkeligt bagland;
- at koordinere udsendelse af personer til konferencer, arbejdsgrupper og andre økumeniske fora, hvor folkekirken kan bidrage med input, og hvor man kan hente inspiration til det hjemlige arbejde;
- at servicere folkekirkemedlemmer og folkekirkelige organisationer med information og materiale om folkekirkens mellemkirkelige engagement. Heriblandt udgivelse af nyhedsbreve på dansk og engelsk;
- at afholde konferencer og deltage i diverse fora i danske sammenhænge, hvor information om og inspiration til mellemkirkeligt arbejde kan være relevant.
Formål
Folkekirkens Mellemkirkelige Råd har til opgave at varetage folkekirkens mellemkirkelige opgaver på landsplan, herunder tage stilling til folkekirkens medlemskab af nationale og internationale kirkelige organisationer. Rådets formål er at støtte, formidle og samordne folkekirkens mellemkirkelige kontakter såvel herhjemme som i udlandet og i den forbindelse arbejde for, at arbejdet får et så bredt folkekirkeligt sigte som muligt.
Det betyder,
- at Rådet bygger bro til andre kristne kirker i Danmark og i udlandet. Det kan fx være baptister, metodister, katolikker samt de mange nye migrantmenigheder.
- at Rådet tager sig af kontakten til kristne kirker i andre lande og deltager i arbejdet i de internationale organisationer, som folkekirken er medlem af.
- at Rådet virker for, at det mellemkirkelige arbejde henvender sig til så mange i folkekirken som muligt.