Vi har brug for de kristne i Egypten - og de har brug for os

Skrevet af Thomas Emil Horneman-Thielcke 

Retrætestedet Anafora ligger halvanden times kørsel fra Cairo i Egypten, og er for flere kristne i både Sverige og Norge et bindeled mellem kristendommen i nord og syd. I Danmark er Anafora desværre ikke så kendt endnu, men jeg er ikke i tvivl om, at det vil ændre sig.

Stedet har meget at tilbyde i dag, hvor flere igen er begyndt at få øjnene op for kristendommen i en dansk kontekst. Her kan Anafora med sin levede kristendom og spiritualitet være med til at give inspiration også i en dansk kontekst. 

Første gang jeg besøgte stedet, var i 2021 på en retræterejse med Areopagos. Denne gang er jeg her i privat-regi, men også med et klart formål om at styrke de økumeniske forbindelser, der allerede eksisterer mellem Anafora og alle os, som bakker op om stedet i Danmark.

Gennem samtaler med mennesker fra flere forskellige lande rundt omkring i verden mærkes det tydeligt, at for mange af dem er Anafora blevet et andet hjem. Folk vender tilbage hertil igen og igen. 

Det skyldes den ånd og vision, som manden bag Anafora, den koptiske ortodokse biskop Thomas, har ladet forme stedet siden 1990’erne. Det hele begyndte med en spændende tanke, og i dag er Anafora anerkendt og elsket i den koptiske kirke. 

Biskop Thomas’ vision var at skabe et fællesskab, som kan løfte mennesker op og ind i nye sammenhænge. Anafora betyder på græsk “at løfte op.” Som Jesus løftede mennesker ind i tilværelsen, og som Gud løftede ham ud af graven, sådan er vi også skabt til at være hinandens medmennesker og løfte hinanden ind i livet. 

Det er Anafora også et godt billede på. Et levende fællesskab af både munke og nonner, medarbejdere, frivillige, volontører fra Sverige, pilgrimme, skolebørn og gæster, som i en eller flere dage kommer forbi for at deltage i livet på Anafora og ikke mindst i gudstjenesterne. 

Da jeg får mulighed for at tale med biskop Thomas om hvilke initiativer, der er blevet sat i søen indenfor den seneste tid her på Anafora, fortæller han, at der i disse år bl.a. bliver lagt energi og ressourcer i at hjælpe drenge, som er skoletrætte, tilbage til klasserne igen. Det er åbenbart ikke kun i Danmark, at flere og flere bliver skoletrætte og vælger at blive hjemme. 

Biskop Thomas understreger, at det hele sker ud fra en bagvedliggende tankegang om, at kundskaber og læring er vejen til et bedre liv. Her kan kirken være med til at række ud til dem, som bliver glemt eller overset og har det svært. Det gælder også børn og unge, som i dag kæmper med ensomhed og fremmedgørelse i en verden, hvor der ofte er meget at frygte og være bange for. Her skal kristendommen tale håbet og ikke mindst freden op, i en verden hvor krig og splittelse forsøger at nedbryde tilliden mellem mennesker og religioner.

Det er tydeligt at biskop Thomas er inspireret af tanker, han har mødt på sine rejser til Norden, og som har fundet vej til Anafora i form af mange svenske og norske besøg igennem tiden. Ikke mindst Grundtvigs tanker om fællesskab, folkelighed og vedvarende læring og livsoplysning, synes at skinne igennem meget af vores samtale. 

Dialog, reflektion og livsforståelse gør tilværelsen større og kristendommen giver os et unikt fundament for at netop denne bevægelse kan begynde. Det handler om det levende liv, som vi er blevet givet af Gud til at leve i fællesskab med hinanden. 

Sådan går kristendom og læring hånd i hånd her på Anafora, hvor alle der lever her, anerkendes for at have noget vigtigt at tilføre fællesskabet. Ingen kan undværes, for så formindskes fællesskabets mulighed for at eksistere, som et billede på Gud eget treenige væsen. 

Det mærker man også, når morgensamlingen begynder kl. 8:00 i Agoraen, en hvidkalket cirkulær bygning overdækket med palmegrene, hvor alle samles og vender livet på Anafora hver eneste dag.

Denne fredag morgen synger vi salmen Very early Sunday Morning, som findes i Anaforas egen salmebog med arabiske salmer, der er oversat til engelsk, så alle kan følge med. Vi synger: “… resurrection is my song, resurrection gave me life, resurrection made me strong, Jesus, my Lord is alive.” 

 Og måske siger det, det hele? At vi ud af Kristi opstandelse fra de døde påskemorgen selv rækkes en hånd til at blive sat ind i et nyt fællesskab, hvor kærligheden er den håndflade, vi skal stå på sammen.

Om vi så befinder os i nord eller syd, så står vi som kristne, som verden og jord midt i kærlighedens cirkel, som også er titlen på biskop Thomas bog om Anafora, der er oversat til dansk. 

Det skal vi altid huske, for den har det med at gøre livet så meget større, end vi selv tænker og tror. Vi er forbundet, og vi har brug for hinanden. 

Info: Hvis du vil lære Anafora bedre at kende, så følg med på facebooksiden: Anaforas venner i Danmark - Friends of Anafora in Denmark eller besøg deres hjemmeside: https://anafora.org

Thomas Emil Horneman-Thielcke er sognepræst ved Herluftsholm Kirke, migrantpræst i Roskilde Stift og rådsmedlem i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd