Fortsæt til hovedindholdet
14. april 2026

Russiske dissidenter advarer vestlige kirker mod ”giften” fra 'den russiske verden'

Konferencen af Europæiske Kirker, KEK’s, Pathways to Peace styregruppe møder russiske dissidenter, der ser det som deres pligt at modsige det russiske regime, Den Russisk-Ortodokse Kirke og ideen om krigen i Ukraine som en hellig krig. 

Ødelagt militærudstyr udstillet på Mykhailivska Square i Kyiv

Foto: Ivars Kupcis/WCC

Konferencen af Europæiske Kirker, KEK’s, Pathways to Peace styregruppe mødes den 13.-15. april under overskriften: ”Advancing the Work on Just Peace and Resistance ” i Hannover, Tyskland. Det er her, de otte russiske dissidenter - mænd og kvinder i 30’erne og 40’erne - kommer med deres skarpe advarsel.

De har næsten enslydende historier, da de præsenterer sig. De er fra Moskva og Sankt Petersborg, veluddannede, reflekterende ortodokse kristne, som har måttet opgive både deres kirke - Den Russisk-Ortodokse Kirke - og at bo i Rusland. De ernærer sig nu som journalister, forskere eller præster under det Økumeniske Patriarkat i Konstantinopel, og bor i Tyskland, Holland og Belgien.

I modsætning til de tavse dissidenter i Rusland er denne gruppe meget tydelig i deres kritik af Putins Rusland og krigen i Ukraine. Hvis man befinder sig udenfor Rusland, så er man skyldig, hvis man ikke modsiger det russiske regime, Den Russisk-Ortodokse Kirke og ideen om krigen i Ukraine som en hellig krig, påpeger de. Videre siger de, at det er et privilegie at kunne følge sin samvittighed og handle, og derfor har de indvilliget i at mødes med KEK’s Pathways to Peace styregruppe i Hannover.

Dissidenterne ser nu som deres fremmeste opgave at forsyne de stille dissidenter i Rusland med et alternativ til statslig russisk propaganda. Sammen med hundredvis af russiske skribenter og journalister forsøger de gennem medier som Meduza at vise et andet billede af Vesten end det billede, som den russiske konspirationsteori leverer: Et dekadent og hedonistisk samfund, hvor man ikke kan sparke sig frem for transkønnede og bøsseparader.

Endelig advarer dissidenterne vestlige kirker og kristne mod den gift, som det russiske regimes tænkning om ’den russiske verden’ udgør. De peger på, at ideen om ”den russiske verden”, som sikrer de ’traditionelle værdier’ og fred, er farlig: Den bruges til at begrunde krigen mod Ukraine. ”Den russiske verden” medfører terror, vold og død, sådan som ukrainerne har lært det at kende efter invasionen. I Ukraine afsløres myten om ”den russiske verden, siger de.

Dissidenternes håb er, at det som nu er en lille minoritets synspunkter og modstand, gennem bekendelse og anger kan blive majoritetens stemme, og at Rusland igen kan blive et normalt land med en kristen ortodoks kirke.