Færøerne – Ovi Brim

Ovi Brim er provst på Færøerne.

1. Hvorfor har du sagt ja til at repræsentere dit stift i Det Mellemkirkelige Råd?

Mellemkirkeligt arbejde har altid interesseret mig. I denne tjeneste brænder jeg for, at enheden i troen på Jesus Kristus som Guds Søn og frelser står i centrum. Evangeliet er som sprængstof, der kan nedbryde de mure, vi mennesker ellers får bygget op. Mellemkirkeligt arbejde er derfor i sin natur et arbejde, der søger at fremme forståelse for andre måder at leve og virke på.

2. Hvad har du især hjerte for/hvilke mærkesager har du mellemkirkeligt?

På Færøerne har vi i dag mange migranter og tilrejsende arbejdere fra forskellige lande. Derfor er MKR særligt interessant som både kontaktpunkt og ressourcecenter. Ja, et sted for vigtig vidensdeling.

3. Hvad ser du særligt frem til i den kommende rådsperiode?

Jeg ser MKR som et meget vigtigt vindue ud til den større kirkelige verden. Selvom Folkekirken på Færøerne har stor tilslutning, kan vi med vores cirka 30 præster ikke sidde ved hvert eneste bord. Gennem deltagelsen i MKR kan vi derimod holde os orienteret om det meste af det, der sker i det mellemkirkelige arbejde på tværs af indsatsområder og i forskellige sammenhænge. At sidde ved dette vindue ser jeg frem til.

Grønland – Paneeraq Siegstad Munk

Paneeraq Siegstad Munk er biskop over Grønlands Stift.

1. Hvorfor har du sagt ja til at repræsentere dit stift i Det Mellemkirkelige Råd?

Det er på grund af den særordning, som gælder for Grønland i Danmark. Vi er en del af den danske folkekirke, men hører under Grønlands Selvstyre (ikke Kirkeministeriet i Danmark). Jeg tænker, det er en pæn ordning, vi har, og med den kan det lange og tætte samarbejde, kirkerne har imellem sig, fortsætte.

2. Hvad har du især hjerte for / hvilke mærkesager har du mellemkirkeligt?

Samarbejde med de ti danske stifter er vigtigt, fordi vi har en lang kirkehistorie sammen, og der bor mange danskere i Grønland. Og omvendt bor der mange grønlændere i Danmark. Igennem Folkekirkens Mellemkirkelige Råd arrangerer vi et venskabeligt samarbejde i form af gudstjenester rundt omkring i Danmark, og vi inspirerer kirkerne imellem til økumenisk samarbejde.

En anden fordel for os i Grønland er adgangen til de internationale samarbejdspartnere, som formaliseres igennem MKR. På denne måde kan vi fokusere på bestemte emner såsom klimaændringer, oprindelige folks rettigheder og kvinders ret til ordination. Som en del af delegationen fra Danmark fik vi på LVF's generalforsamling i Krakow stemt en resolution vedrørende kvinders ret til ordination igennem. Derfor er der arbejde, der skal fortsætte i forhold til klima og oprindelige folks rettigheder, mens vi også støtter LVF's præsident i hans videre arbejde.

I starten af året 2026 var der krise i Grønlands, da USA’s præsident ville købe Grønland. I den forbindelse fik vi støtte fra MKR og Kirkernes Verdensråd. Jeg fik mulighed for at sprede budskabet om bøn for fred, ikke‑voldelige samtaler og ikke mindst menneskerettigheder og grønlændernes selvbestemmelse. Det forpligter at arbejde videre med emnerne, så kampen imod polarisering i samfundet og kirkernes arbejde for at tale om fred kan fortsætte.

3. Hvad ser du særligt frem til i den kommende rådsperiode?

At lære de nye medlemmer at kende og bygge videre på det solide venskab i Rigsfællesskabet.