Det nye råd: Biskopperne
Biskop-repræsentanterne: Thomas Reinholdt Rasmussen og Ulla Thorbjørn Hansen. Fotos: Klavs Burmester; Søren Lagoni.
Biskop over Aalborg Stift - Thomas Reinholdt Rasmussen
1. Hvorfor har du sagt ja til at repræsentere biskopperne i Det Mellemkirkelige Råd?
Det mellemkirkelige arbejde har siden min studietid haft min store interesse; både det teologiske perspektiv mellem kirkesamfundene og det personlige møde. Den interesse er ikke blevet mindre gennem årene, og særligt arbejde i Det Mellemkirkelige Råds studiegruppe med Den romerskkatolske kirke og formandskabet i samtalen med metodistkirken har styrket dette. Jeg forventer, at min repræsentation kan betyde, at biskopperne vedblivende orienteres om mellemkirkelige forhold, og at jeg kan bidrage aktivt og meningsfuldt til arbejdet og drøftelserne i Rådet.
2. Hvad har du især hjerte for mellemkirkeligt?
Det er klart, at de teologiske perspektiver betyder meget for mig. Jeg har gennem mange år arbejdet med luthersk teologi, og det bliver kun uddybet i mødet med andre kirker. Rådsperioden er ovenikøbet op til 2030, hvor den lutherske bekendelse, Den Augsburgske Konfession, fylder 500 år. Bekendelsen er for mig at se et meget økumenisk dokument, og det bliver spændende at se, hvorledes også den romerske kirke vil gribe jubilæet an.
3. Hvad ser du særligt frem til i den kommende rådsperiode?
Gode møder og samtaler om kirke og kristendom. Og at arbejdet bredes endnu mere ud til den danske folkekirke.
Biskop over Roskilde Stift - Ulla Thorbjørn Hansen
1. Hvorfor har du sagt ja til at repræsentere biskopperne i Det Mellemkirkelige Råd?
Jeg har sagt ja til at repræsentere biskopperne i Det Mellemkirkelige Råd, fordi det er et vigtigt og meningsfuldt arbejde, der udføres i dette råd. Jeg har lige siden min ungdom været engageret i samtale med troende fra andre trossamfund end folkekirken. Jeg har som ung bl.a. sunget i kor i Metodistkirken og som en del af mit teologistudie fik jeg et stipendium til at studere på United Theological College i Sydney, mens jeg var tilknyttet Den Danske Kirke i Sydney. Det har alt sammen været med til at skærpe min sans for det økumeniske arbejde, og jeg ved derfor af erfaring, at der er meget, vi kan enes om i de forskellige kristne trossamfund. Vi kan lære af hinanden og inspirere hinanden, og ved at tale med hinanden på tværs af kirkesamfund kan vi blive klare på, hvad vi selv tror på og hvorfor. Teologi om for eksempel barnedåb og nadver er ikke ligegyldigheder. Det er ikke bare spørgsmål om form, men også om indhold. Det mellemkirkelige arbejde er kort sagt et sted, hvor folkekirken kan tage del i kirkens verdensomspændende forsoningsbevægelse og sjælesorgsbevægelse og lade sig udfordre og forny af andre kirkers erfaringer, teologi og praksis.
2. Hvad har du især hjerte for mellemkirkeligt?
Jeg vil gerne være med til at sørge for, at Folkekirken i højere grad bliver åben for ikke dansk-talende fastboende eller besøgende i kortere eller længere tid. At der arbejdes på oversættelse af prædikener og liturgi – så mennesker, der ikke taler dansk, også kan føle sig velkomne i Folkekirken og kan lære, hvad den står for og forkynder.
Jeg vil gerne arbejde for, at det bliver lettere at finde frem til disse tilbud om gudstjenester og fællesskab i Folkekirken, hvor der tilbydes oversættelse eller tolkning.
Jeg ser det mellemkirkelige som et arbejde, der med fordel kan laves i tæt samarbejde med universiteter og de folkekirkelige uddannelsesinstitutioner. Det er et arbejde, hvor vi med fordel kan forene alle gode kræfter.
3. Hvad ser du særligt frem til i den kommende rådsperiode?
At lære de nye gode folk i Det Mellemkirkelige Råd at kende, blive inspireret og sikkert også provokeret og få nye kontakter i det kirkelige landskab i både indland og udland. Jeg har lige været på rejse til Grækenland og har knyttet nye kontakter dertil, som det måske kan give mening at pleje i samråd med rådet. Jeg fortalte i en tale bl.a. om Grundtvig og udtrykket ”levende stene”, som viste sig at være et for dem nyt og inspirerende udtryk.