Fortsæt til hovedindholdet
11. marts 2026

Nordiske kirker: Økumeni er modvægt til polarisering 

Polarisering nationalt og globalt var bagtæppet, da godt 30 økumeniske kirkeledere og -rådgivere fra de nordiske lande og Estland mødtes til Nordic Baltic Meeting den 9.-11. marts i Helsingør.

Besøg i Stehns Kirke, der er genbo til og samarbejder med den lokale moské i Helsingør om blandt andet åbent hus-arrangement hvert andet år. FOTO Danske Kirkers Råd.

Økumeni som modvægt til polarisering i samfundet er og vil i den kommende tid være et fælles fokus for kirkerne fra alle de deltagende lande - Norge, Sverige, Finland, Island, Estland og Danmark. Det fremgik af de rapporter som hvert enkelt land præsenterede og af de drøftelser, der foregik i netværksgrupper og på fælles samlinger på Nordic Baltic Meeting.

Kirker i alle landene oplever, at de i stigende grad må forholde sig til den geopolitiske ustabilitet, det voksende økonomisk pres og flere samfundskriser på én gang fx flygtninge- og klimakrise. Det sker på forskellig vis i de enkelte lande blandt andet som offentligt teologisk engagement i emner som demokrati, migration og kriseberedskab.

Stats-kirke samarbejde i Estland

Estland skiller sig ud med et særligt stærkt fokus på stats-kirke samarbejde om krisehåndtering gennem engagement i en storskala krisekommission og i samarbejde med landets forsvarsinstitutioner. Vilvor Oraz fra Estiske Kirkers Råd understregede på mødet, at Kirken i Estland er opmærksom på ikke at gå på kompromis med sine værdier i samarbejdet, men fokusere på at udvide den hjælp og det arbejde, som Kirken i Estland hele tiden har ydet: At begrave de døde og arbejde diakonalt blandt nødlidende.

Særlige opgaver eller aftryk i de øvrige landes kirker

  • Island har en befolkning på størrelse med Malmøs, ca. 390.000. Derfor kan det mærkes, at landet har 23.000 til 24.000 polske migranter – og at den katolske kirke i Island derfor vokser.
  • Finland har modtaget en del udenlandske studerende, som ifølge Sarah Tianin fra Det økumeniske Råd i Finland er snydt til landet med løfter om studiehjælp eller job, som ikke findes. Oven i det er de blevet opfordret til at tage familien med. De mennesker møder kirkerne nu, fordi de har brug for fødevarehjælp.
  • Sverige har oplevet en fornyet interesse for det økumeniske arbejde efter Den økumeniske Uge ”Tid for Guds Fred” i 2025. Interessen for at deltage i fejring af 100-året for det første økumeniske kirkemøde i 1925 var langt større end forventet.
  • Norge har fokus på teologisk tyngde og globale udfordringer, engagement i Ukraine og fornyelse at økumeniske ungdomsarbejde for at sikre et kommende generationsskifte.
  • Danmark har – som bekendt - haft og vil fremover have stort engagement i relationen til kirken i Grønland. Blandt andet med en snarlig delegationsrejse.

Mødet blev mandag indledt med et oplæg om nye muligheder for alliancer og dialog mellem troende og ikke-troende i jagten på et mere retfærdigt og fredeligt samfund ved ass. professor Zoran Grozdanov fra Zagreb. Hans hovedpointe var, at det er en økumenisk opgave at arbejde sammen med alle mennesker af god vilje – uanset om de er kristne eller ej - om at løse katastrofer fx flygtninge- eller klimakriser. 

Tirsdag eftermiddag besøgte deltagerne Stehns Kirke og den lokale moské i Helsingør, der samarbejder om et fælles åbent hus-arrangement – og deler parkeringsplads.