Kanaliser pengegaver gennem en organisation, så pengene ikke er det direkte forbindelsesled mellem menighederne. Pengegaver kan være et gode, men også risikere at ødelægge det ligeværdige forhold og virke nedværdigende.
Der er også forskel på, hvordan man giver og modtager gaver. Skal man fx pakke gaven op, når man modtager den, eller bør man vente med det til bagefter?
Mennesker griner af mange af de samme ting. Men der er også forskelle fra et land til et andet. Vær varsom med ironi og sarkasme, som mange danskere ofte bruger. Andre steder i verden opfattes det ikke humoristisk.
I visse lande og områder må man tage hensyn til den politiske situation. Der kan for eksempel være en række emner og spørgsmål, som borgerne i landet ikke vil kommentere eller svare på af frygt for konsekvenserne, hvis myndighederne får kendskab til, hvad de har sagt.
I Danmark er vi vant til at omgås hinanden meget afslappet og uformelt. Det gælder også ofte i kontakten til myndighedspersoner og for den sags skyld præster og biskopper.
I andre lande hersker en mere formel kultur, hvor der forventes en langt større respekt og ærbødighed overfor autoriteter, herunder ikke mindst kirkelige overhoveder.
Titler og overholdelse af etiketteregler spiller en stor rolle. Status er forbundet med alder, køn og placering i organisationen. Familiebaggrund og uddannelsesniveau spiller en relativt stor rolle.
Typisk finder man formel kultur i de fleste europæiske lande, i Middelhavslandene, Latinamerika og Asien.
I den uformelle kultur er der derimod lighed i organisationen. Typisk uformel kultur findes i lande som Australien, Danmark, Norge, Island, USA, Canada.
Anne Skaarup Rasmussen og Georg Bank-Mikkelsen har skrevet to bøger som begge giver nogle meget brugbare beskrivelser af forskellige karakteristika for forskellige kulturer, teoretisk indgang kulturel betinget adfærd, etc.
Se litteraturlisten: Links og litteratur