Verden i uorden: Tyske kirkers arbejde med fredsteologi

Jonas Adelin Jørgensen

Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 har rykket verdensordenen både geopolitisk, sikkerhedsmæssigt, økonomisk og teologisk. At det teologiske område er rykket, er især blevet klart i de tyske kirkers fornyede arbejde med fredsteologien i de senere år. I slutningen af 2025 udsendte fællesskabet af evangeliske kirker i Tyskland – EKD – et memorandum med titlen Welt in Unordnung – Gerichter Friede im Blick. Her beskrives udviklingen væk fra en principiel pacifisme til en mere betinget fredsteologi.

Det vigtige og grundlæggende spørgsmål i den tyske diskussion har været: Hvad er kirkens rolle i spørgsmålene om krig og fred? 

Det første mulige svar – som historisk har været de tyske kirkers svar efter 1945 – var, at kirkerne repræsenterer en mod-kultur, en profetisk røst mod alle former for militarisme. Ikkevold og discipelskab hænger her tæt sammen. 

Det andet mulige svar – den nye linje, som de tyske kirker lægger frem til diskussion i dag – er, at kirken skal være et forum for at skærpe overvejelserne og de kristnes praksis indenfor de områder, de nu engang arbejder med: Fredsarbejde, undervisning, politi eller militær. Hvor det første svar er principielt og modkulturelt, så er det andet svar pragmatisk og kontekstuelt. Det er et stort og grundlæggende skifte!

Der er tre dele i den nye fredsteologi: 

Første del er de fundamentale principper om ikkevold, synd og forsoning som en model for retfærdig fred. 

Anden del handler om de nutidige spørgsmål om vold mod civile i krig, om hybrid krigsførelse, om den kriselidende internationale orden og om klimaretfærdighed. Denne del supplerer de ’klassiske’ områder om atomar afskrækkelse, om våbeneksport, værnepligt og militærnægtelse og om kristne som soldater. 

Tredje og sidste del handler om kirkens rolle som et fællesskab for fredsspiritualitet.

Ikkevold er mere grundlæggende for mennesket end vold

Jeg vil her specielt se på den teologiske grundtænkning i dokumentet, som handler om hvordan ikkevold er mere grundlæggende end vold. Menneskeheden har et stort potentiale for fred, selv om der er en ambivalens i mennesket, som let fører til ufred og destruktion, vold og selviskhed. I praksis er fred derfor mere end fraværet af vold, sådan som det bibelteologiske begreb om shalom peger på det: Shalom er individuel og fælles fred, samfundsmæssig harmoni og religiøs retfærdighed. De områder, hvor fred kommer til udtryk, er derfor beskyttelse fra vold, fremme af frihed, reduktion af ulighed og udbredelse af pluralitet.

Hvad betyder disse overvejelser for nytænkningen af fredsteologien? 

I betænkningen opridses det, hvordan buddet om at elske sine fjender i praksis ofte står i en spænding til buddet om at beskytte og bevare sin næste. Den væsentligste ændring i betænkningen er derfor en forkastning af den principielle pacifisme som en universel politisk etik. Det er nødvendigt at inddæmme vold og destruktion for at beskytte liv, og det kan kun ske gennem en begrænset, lovlig anvendelse af vold. Det betyder ikke, at krige kan være retfærdige endsige ’hellige’. For vold og magtanvendelse kan ikke i sidste ende sikre det, som skal sikres, nemlig en retfærdig fred. Vold og magt kan kun skabe de betingelser, som retfærdig fred kan vokse frem indenfor.

I stedet for et universelt princip om pacifisme fremhæver betænkningen en balance mellem fire dimensioner i en kristen fredsteologi: 

1. Beskyttelsen mod vold er et fundamentalt gode
2. Staten har monopol på voldsudøvelsen
3. Anerkendelse af sikkerhedslogikken i et politi- og militærvæsen 
4. militært forsvar kan kun retfærdiggøres ved og må begrænses ud fra dets evne til at berede grunden for retfærdig fred.

Opsummerende er det værd at bemærke, hvordan betænkningen og den nye fredsteologi fastholder modstanden mod vold, men balancerer det med kravet om at tage vare på og beskytte sin næste. Hvis vi skulle bruge de lutherske termer ’evangelium’ og ’lov’ om dette, så ville evangeliets forkastelse af vold være mere grundlæggende og forudgående end lovens krav om at tage vare på sin næste. Men i en verden, hvor både nåde og synd samt evangelium og lov, eksisterer side om side, må vi finde os i at leve med lovens krav om beskyttelse af vores næste uden at opgive det evangeliske håb om ikkevold. Dette ansvar for at beskytte sin næste er i praksis også en accept af skyld; ved at acceptere lovens krav til os, bryder vi med det mere fundamentale princip og det eskatologiske håb om ikkevold.

De tyske kirker har med betænkningen givet en grundig og udfordrende kritik af den økumeniske traditions principielle pacifisme og retfærdig fredstænkning. Den diskussion vil også komme til os som et resultat af Ukrainekrigen.

Lyt også til podcasten World in Disorder, Just Peace in View hvor Dr. Maximilian Schell fra Ruhr Universitet Bochum diskuterer hvad kirkens offentlige rolle er i forhold til krig og fred. Dr. Maximilian Schell er en af forfatterne bag den nye fredsteologimemorandum fra Evangelische Kirche in Deutschland (EKD) med titlen Welt in Unordning – Gerechter Friede im Blick.