Uddannelsen af fremtidens præster i Afrika, Asien og Latinamerika er udfordret  

Hvordan uddanner man præster, der både er hjemme i den lutherske tradition og kan møde de udfordringer, som præger deres menigheder? Det spørgsmål går igen i rapporten Mapping for Renewed Collaboration, som Det Lutherske Verdensforbund (LVF) har udarbejdet med bidrag fra blandt andre Jonas Adelin Jørgensen, akademisk sekretær i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd.

Rapporten fra juni 2026 bygger på spørgeskemabesvarelser fra 17 institutioner og interviews med ledere fra 15 af dem. Den skal danne grundlag for samtale om fremtidens teologiske uddannelse og et tættere samarbejde mellem institutionerne. Jonas Adelin Jørgensen fremhæver, at kortlægningen både viser alvorlige udfordringer og områder, hvor institutionerne gør det godt.

Teologien tager udgangspunkt i menneskers liv

En af styrkerne er institutionernes blik for den sammenhæng, som præsterne skal arbejde i. Uddannelsen skal ruste dem til at forstå de mennesker og det samfund, de skal være kirke sammen med.

»Det handler om at forstå konteksten: Hvad er det for nogle udfordringer, vi lever i som fællesskaber og individer?« siger Jonas Adelin Jørgensen.

Rapporten viser, hvordan den opgave får forskellige udtryk. I Indien forbindes teologien blandt andet med marginaliserede befolkningsgruppers erfaringer. Andre steder fylder klimaforandringer og mødet mellem kristne og muslimer. Jonas Adelin Jørgensen peger på, at nogle uddannelser har arbejdet med en kontekstuel tilgang i flere årtier. Det gælder blandt andet den latinamerikanske befrielsesteologi, hvis tilgang han beskriver som induktiv: Menneskers konkrete liv og udfordringer bliver et udgangspunkt for det teologiske arbejde, og livsvilkår og social retfærdighed bliver sat i centrum.

Samtidig ønsker institutionerne at styrke de studerendes lutherske forankring gennem Bibelen, de reformatoriske tekster og deltagelse i gudstjenester og menighedsliv. Jonas Adelin Jørgensen knytter den lutherske identitet til fællesskabet og til kirkens plads i det lokale samfund. Som han udtrykker det: »Kirke er man på det lokale sted.«

Det økonomiske grundlag er afgørende

Næsten alle institutionerne oplever økonomiske udfordringer. Flere mangler opdaterede biblioteker og undervisningsmaterialer på de sprog, som de studerende skal bruge i deres kommende arbejde. Jonas Adelin Jørgensen understreger behovet for materialer, der er tilgængelige, opdaterede og skrevet i et nutidigt sprog.

For nogle institutioner handler problemerne også om de helt grundlæggende rammer. »Det handler også om overhovedet at have elektricitet,« siger han og tilføjer: »Hvis der ikke er noget sted til de studerende, er det meget svært at begynde at lave en uddannelse.«

Manglen på kvalificerede undervisere er et gennemgående problem. Lave lønninger gør det svært at fastholde medarbejdere, og undervisning og administration efterlader begrænset tid til forskning og udvikling af lokale lærebøger. Samtidig peger Jonas Adelin Jørgensen på en stor efterspørgsel efter præster i Afrika. Behovet for uddannelse skal derfor ses i sammenhæng med institutionernes muligheder for faktisk at gennemføre den.

Uddannelsen skal danne til et liv som præst

Hvad kendetegner så en god præsteuddannelse? For Jonas Adelin Jørgensen må svaret tage udgangspunkt i det arbejde, der venter.

Det gør spørgsmålet om formation, eller præstelig dannelse, centralt. Det handler om, hvordan de studerende bliver rustet til at fungere som præster i en luthersk kirke, også ud over de akademiske færdigheder. Når mere undervisning flytter på nettet, må institutionerne overveje, hvilke dele af den dannelse der kan finde sted dér.

»Hvad betyder det overhovedet at undervise i teologi? Er formation noget, der kan ske på nettet, eller er det kun en del af den, der kan ske på nettet?« spørger Jonas Adelin Jørgensen.

Rapporten beskriver kortere kurser for lægfolk med ledelsesansvar, efteruddannelse for præster og undervisning på nettet. De traditionelle uddannelser, hvor de studerende bor på institutionen, kan ikke alene dække kirkernes behov. Den rejser også spørgsmålet om kvinders og mænds adgang til uddannelserne.

Jonas Adelin Jørgensen peger på, at kirkerne derfor må overveje, hvad de ønsker af deres ledere og præster, og hvilken dannelse opgaven kræver. Det bliver særligt aktuelt, når almindelige menighedsmedlemmer skal påtage sig ledelsesansvar. Nye veje ind i opgaverne rejser også spørgsmål om, hvilken uddannelse og støtte de har brug for.

En fælles samtale med betydning for folkekirken

Institutionerne efterlyser tættere samarbejde om blandt andet undervisningsmaterialer, oversættelser og udveksling af undervisere. De ønsker også flere forbindelser mellem institutioner i Afrika, Asien og Latinamerika. Rapporten lægger vægt på gensidighed: Institutionerne bidrager selv med teologisk viden og erfaringer, som kan komme det verdensomspændende lutherske fællesskab til gode.

Kortlægningen er et udgangspunkt for videre drøftelser. Jonas Adelin Jørgensen beskriver opgaven som at finde ud af, hvad institutionerne gerne vil i fællesskab på tværs af uddannelserne. LVF skal understøtte samtalen, mens kirkerne og institutionerne er med til at forme de næste skridt.

For Jonas Adelin Jørgensen har samtalen også betydning herhjemme. Erfaringerne fra andre kirker kan kvalificere vores egne overvejelser om, hvad det vil sige at være præst i Danmark, og hvad vi ønsker af præsteuddannelsen. Folkekirkens bidrag til samarbejdet indebærer derfor også at lade sig udfordre af de spørgsmål, som andre lutherske kirker arbejder med.

Læs hele rapporten her: Mapping_Final report_annex.pdf