Tine Illum bringer europæiske liturgiske erfaringer hjem til Danmark

Rådet er nedsat af Kirkefællesskabet af reformatoriske kirker i Europa (CPCE, tidl. Leuenberg Kirkefællesskabet), og består af ni medlemmer fra forskellige protestantiske kirker i Europa. Her sidder præster, kirkemusikere og teologer fra blandt andet Danmark, Tyskland, Schweiz og Rumænien. Formålet er at rådgive og inspirere inden for kirkelige handlinger og salmetraditioner i perioden 2025-2031.

Fra Danmark deltager sognepræst Tine Illum. Rådet mødes hovedsageligt virtuelt på engelsk og tysk, men har også haft et fysisk døgnmøde i Frankfurt. I november 2026 holder udvalget en større konference om kirkelige handlinger med fokus på blandt andet vielser, begravelser, dåb, ritualers autorisation og kirkernes forhold til samfundet. Her deltager Ulla Morre Bidstrup fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV).

Samtalen er det vigtigste

For Tine Illum er det største udbytte af arbejdet mødet med de mange forskellige liturgiske traditioner, som findes i CPCE’s medlemskirker.

"Når man deltager i CPCE's udvalg om liturgi, får man viden om, hvor mange forskellige liturgiske traditioner og udtryksformer der findes her i Europa. Det vigtigste er samtalen, hvor man både oplever, hvor forskellige vi er, og hvordan vi på trods af forskelle er bundet sammen af tro," siger hun.

Arbejdet i udvalget handler især om kirkelige handlinger som bryllupper og begravelser, mens dåben også indgår som et vigtigt tema. Diskussionerne giver samtidig indblik i, hvordan forskellige kirker arbejder med liturgi, ritualer og autorisation.

"En maggiterning i liturgisk arbejde er nok altid gensidig inspiration; at få skærpet sin liturgiske sans, og teologien, for det hænger jo helt tæt sammen. Andres udefra-blik på ens egen liturgi skærper også ens eget blik," siger Tine Illum.

Hun understreger, at liturgi altid er tæt forbundet med den lokale sammenhæng.

"Liturgi er kontekstafhængig, så der vil oftest være tale om inspiration og ikke om at overtage en hel liturgi."

At se skønheden i andres traditioner

I udvalget mødes repræsentanter fra forskellige reformatoriske kirker blandt andet lutherske og reformerte kirker samt metodistkirken. Det giver indblik i forskellige teologiske traditioner og forståelser af gudstjenesten.

Det internationale samarbejde har også fået Tine Illum til at reflektere over forholdet mellem tradition og fornyelse.

"Det internationale liturgiske arbejde giver indsigt i, hvordan andre kirker både arbejder med liturgi og hvad deres arbejde udmøntes i. Fx hvilken vægt der lægges på traditionen. Bliver det ren traditionalisme, eller er traditionen båret videre på en levende måde?"

Med tiden opstår der også en dybere forståelse på tværs af kirketraditioner. Det er en udbredt forestilling, at f.eks. de lutherske kirker har nærmest helt ens liturgi, hvilket ikke er tilfældet; gudstjeneste og kirkelige handlinger sker altid i en bestemt kultur og en bestemt tradition - på dette sted og i denne tid.

"Min erfaring er også, at det at man over tid lærer hinanden at kende, er virkelig værdifuldt. Man kan så at sige tænke med på en tradition, der ikke er ens egen. Og ikke mindst: Selvom der er elementer i liturgien, der forekommer fremmedartede, så kommer man til at se det smukke i den, især når man fornemmer andres glæde ved den."

Samtidig har mødet med andre kirkers liturgi fået hende til at se nye sider af sin egen tradition.

"Det er lidt nørdet, men jeg er for eksempel blevet opmærksom på, at det, vi kalder Den Apostolske Velsignelse, faktisk ikke er en velsignelse, men en hilsen."

Salmer former troen

En vigtig del af udvalgets arbejde handler også om salmer og kirkesang. Her oplever Tine Illum forskelle mellem de europæiske kirker.

Mens de tysksprogede kirker i høj grad deler en fælles salmeskat, er situationen anderledes i Norden. Diskussionerne i rådet har blandt andet handlet om, hvordan salmer kan oversættes og anvendes i flersprogede menigheder.

For Tine Illum viser samtalerne, hvor stor betydning salmesangen har for menneskers tro.

"Det vi sang, da vi var små, får betydning for, hvad vi tror som voksne."

For Tine Illum er pointen ikke at kopiere andre kirkers løsninger, men at lade sig inspirere.

"Hvordan man helt konkret kan bruge inspirationen, kommer meget an på, om der er fora, den kan formidles og forankres i, og om autorisationen er så fast, at der ikke er plads til fornyelse. Eller sagt med andre ord: Hvad er forholdet mellem spilleregler og spillerum? Kan den stedlige menighed, hvis den finder det meningsfuldt, indenfor visse rammer arbejde praktisk-teologisk med det lokale gudstjenesteliv?”

Netop derfor ser hun arbejdet i CPCE's liturgiske udvalg som værdifuldt: Det giver nye perspektiver på både egen og andres traditioner og skaber rum for refleksion over, hvordan liturgien fortsat kan være levende, meningsfuld og forankret i kirkens tro.