Lolland-Falsters Stift - Susanne Møller

Susanne er pensioneret dyrlæge og menighedsrådsformand i Vejleby Sogn. Susanne er nyvalgt i Rådet.

1. Hvorfor har du sagt ja til at repræsentere dit stift i Det Mellemkirkelige Råd?

Folkekirkens mellemkirkelige arbejde har altid haft min interesse, og jeg har fulgt det fra mine forskellige placeringer i det kirkelige landskab. 
Som medlem af det mellemkirkelige stiftsudvalg i Lolland–Falsters Stift deltog jeg i 1993 i den danske delegation ved KEK’s generalforsamling i Prag. Det var et både meget politisk og meget spændende møde, stærkt præget af ”murens fald” i 1989 og krigene på Balkan.
Her mødte jeg for første gang både den græsk–ortodokse og den russisk–ortodokse kirke og så, hvad det økumeniske arbejde kan udrette, men også hvor stride holdepunkter man vil forsvare.

I Lolland–Falsters Stift arbejdede vi i mange år med udveksling med den protestantiske kirke i Polen og besøgte også udvandrerne fra vores egn til Argentina. Vi lærte meget om den danske folkekirkes særstatus i de år.

2. Hvad har du især hjerte for/hvilke mærkesager har du mellemkirkeligt?

Siden har migrationsarbejdet fyldt meget, specielt koncentreret om menigheden i Nykøbing F. og nu også om Rødbyhavn med arbejderne på tunnelbyggeriet. 
Et andet fokus har været forfulgte kristne i hele verden med bl.a. forbøns-gudstjenester.

Arbejdet med fred og forsoning er desværre igen topaktuelt, både på nationalt, europæisk og globalt plan, så samtalen og forståelsen mellem religioner ser jeg som vigtigere end nogensinde i en urolig verden.

3. Hvad ser du særligt frem til i den kommende rådsperiode?

Jeg glæder mig til samarbejdet i rådet og ser frem til dels at høste mange brugbare erfaringer fra mellemkirkeligt arbejde i andre stifter og dels at få et større indblik i samspillet mellem kirkerne på internationalt plan.