Ny rapport: Kirker er afgørende for Ukraines modstands-dygtighed

Rapporten er skrevet af Jonas Adelin Jørgensen, akademisk sekretær i Det Mellemkirkelige Råd, generalsekretær i Danske Kirkers Råd, Emil Hilton Saggau og Daniel Nygaard Madsen, international chef i Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU). Find den fulde rapport her.

Nexus i Ukraine+ puljen administreres af CKU på vegne af Udenrigsministeriet

Rapporten bygger på erfaringer fra samarbejdet mellem danske og ukrainske aktører. Den dokumenterer, hvordan kirker og trosbaserede organisationer har bidraget til den civile indsats siden Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine. Samtidig peger rapporten på, at trosbaserede aktører udgør en strategisk vigtig, men ofte underudnyttet ressource i arbejdet med både nødhjælp, traumebehandling og langsigtet genopbygning.

En central del af civilsamfundet

Kirker og religiøse organisationer er dybt forankrede i lokalsamfund over hele Ukraine. Mange steder er de, de første, der reagerer i krisesituationer, og de leverer både humanitær hjælp, psykosocial støtte og omsorg til mennesker, der er ramt af krigen.

Rapporten viser, at kirkerne ofte når ud til mennesker, som andre aktører har vanskeligt ved at nå. Deres høje lokale troværdighed og omfattende netværk af frivillige gør dem til naturlige samlingspunkter i en tid præget af usikkerhed og traumer.

Samtidig er religion fortsat en vigtig del af mange ukrainernes liv. Ifølge rapporten er 22 procent af befolkningen blevet mere religiøse som følge af krigen. I det vestlige Ukraine betegner 85 procent sig selv som religiøse, mens tallet i det østlige Ukraine er 55 procent.

Traumebehandling og støtte til familier og veteraner

Et af de områder, hvor kirkerne spiller en særlig rolle, er inden for traumebehandling og psykosocial støtte. Mange ukrainere søger hjælp hos lokale præster og trosfællesskaber, før de opsøger psykologer eller andre professionelle tilbud.

Kirker og religiøse organisationer tilbyder støtte til børn, familier og veteraner, som lever med krigens konsekvenser. Den tillid, som mange lokalsamfund har til de religiøse aktører, skaber rum for samtaler om sorg, frygt og håb, som kan være afgørende for den enkeltes mulighed for at komme videre.

Humanitær hjælp og stærke partnerskaber

Rapporten fremhæver også kirkernes betydning som humanitære aktører. Mange kirkelige organisationer kombinerer nødhjælp med kapacitetsopbygning af lokale partnere. Det har været muligt blandt andet fordi, danske kirkelige organisationer allerede før invasionen havde opbygget tætte relationer til lokale institutioner og civilsamfundsorganisationer i Ukraine.

Den lokale forankring betyder, at hjælpen ofte fortsætter længe efter, at konkrete projektperioder er afsluttet. Erfaringerne viser derfor, at samarbejdet med trosbaserede aktører kan skabe mere bæredygtige og lokalt ejede indsatser.

Vigtige aktører i fred og forsoning

Mens krigen fortsat præger Ukraine, understreger rapporten, at kirker og religiøse organisationer også vil få en vigtig rolle i arbejdet med fred, forsoning og genopbygning på længere sigt.

Deres position i lokalsamfundene gør dem særligt velegnede til at skabe dialog, opbygge tillid og til støtte arbejdet med forsoning. Og det bliver afgørende, når Ukraine på et tidspunkt skal håndtere de dybe sociale og menneskelige sår, som krigen har efterladt.

Samtidig har de religiøse samfund selv betalt en høj pris. Rapporten dokumenterer, at 643 religiøse bygninger er blevet ødelagt, og at 67 religiøse ledere er blevet dræbt siden Ruslands fuldskalainvasion.

Rapportens konklusion er klar: Skal Ukraine lykkes med både genopbygning og forsoning, er det nødvendigt at anerkende og inddrage kirker og trosbaserede organisationer som centrale partnere. Deres lokale legitimitet, stærke frivillignetværk og erfaring med at støtte mennesker i krise gør dem til en vigtig del af landets vej mod en mere fredelig fremtid.