Rådet sender hilsen til Grønland på sidste rådsmøde
Folkekirkens Mellemkirkelige Råd gjorde på sit sidste rådsmøde fredag 6. februar status på arbejdet i den nu afsluttede fireårige periode for at sikre god overdragelse og kontinuitet i det eksisterende arbejde. Det ny Råd mødes første gang 26. marts.
En del af Rådsmedlemmerne og en del af medarbejderne i sekretariatet på Teamsmødet 6. februar. FOTO MKR.
På grund af voldsomt snevejr i store dele af landet måtte det sidste rådsmøde i perioden holdes på Teams. Vejrliget betød desværre også aflysningen af årsmødet for stifternes mellemkirkelige udvalg og Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, som skulle være begyndt umiddelbart efter rådsmødet på Hotel Nyborg Strand.
Det afgående Råd har siddet siden 2022. Perioden har været præget af både eftervirkninger fra Corona-nedlukningen, den russiske invasion i Ukraine, Hamas’ angreb’ og de israelske krigshandlinger derefter - samt præsidentskifte i USA og udfordring af den kendte verdensorden.
Sigtepunkter og uventede omfattende arbejdsområder
Rådet oplistede ved sin tiltræden en række sigtepunkter for årene 2022-2026. De sigtepunkter, der især er arbejdet med, er relationer mellem stiftsråd/stiftsudvalg og MKR, genoptagelse af lovforberedende arbejde om dobbelt medlemskab, Nikæa 325 – 1700-års jubilæum i 2025, Ukraine-krigens mange dimensioner og Grønland.
Derudover er nye omfattende arbejdsområder kommet til, som ikke var forventet i 2022: Det danske LVF-præsidentskab, den langvarige Ukraine-indsats og Israel/Palæstina-krisen.
Da mere end halvdelen af medlemmerne i det afgående Råd ikke fortsætter i det næste, var der fokus på at tydeliggøre de igangværende arbejder, så det nyvalgte råd på informeret grundlag kan videreføre behandlingen af dem. Det nyvalgte Råd har naturligvis frihed til at gøre sig nye og anderledes prioriteringer for arbejdet. Som formuleret i bilag 7 til mødet:
Et nyvalg er en anledning til at gøre op med mindre frugtbare arbejdsområder og tilføre arbejdet ny relevans og dynamik i en verden med store og hurtige forandringer.
Hilsen til Grønland og biskop Paneraaq Munk
I sin hilsen til Grønland skrev Rådet bl.a.:
”Vi støtter biskop Paneraaq Munk og ser den vigtige rolle som folkekirken i Grønland spiller i disse krisetider. Kirken er grønlændernes og ingen andres, og samtidig er vi fælles med hinanden i folkekirken i Grønland og Danmark. Evangeliet er ikke et instrument til dominans, men en anerkendelse af værdighed for den enkelte og for folket. Derfor har kirken i Grønland sit eget sprog, sine egne præster og sin egen ledelse. Samtidigt er kirken og vores fælles tro også et af de vigtigste bånd, som forbinder os med hinanden på tværs af kongeriget. For det er i anerkendelsen af og dialogen med hinanden, vi kan være fælles.”
Læs hele hilsenen her
Se protokoller fra tidligere rådsmøder her: