Kirker drøfter kunstig intelligens: Mulighed eller trussel?
ROM – Kunstig intelligens vinder hastigt frem og præger stadig flere dele af samfundet – også kirkens liv. Men hvordan bør kirkerne forholde sig til udviklingen? Det spørgsmål var centralt på en international konference i Rom organiseret med støtte fra Kirkernes Verdensråd.
Deltagerne på konferencen med titlen "From prompts to prayers: AI and authentic spirituality". Simon Nøddebo Balle står i bagerste række med den orange plakat lige bag sig. FOTO: Kerstin Dominika Urban.
Sognepræst Simon Nøddebo Balle fra Skæring Kirke deltog i konferencen, hvor teologer, kommunikationsfolk og digitale eksperter var samlet for at diskutere teknologiens etiske og teologiske konsekvenser.
Konferencen udspringer af European Christian Internet Conference, som blev grundlagt for omkring 30 år siden. Dengang var fokus på internettet; i dag er det kunstig intelligens. Bevægelsen samler årligt deltagere fra hele Europa for at drøfte den digitale udvikling og dens betydning for kirke og tro.
I år deltog 28 personer i mødet i Rom. På dagsordenen var både muligheder og udfordringer ved AI. Teknologien kan ifølge deltagerne effektivisere administrative opgaver, styrke kommunikation og frigøre ressourcer i kirkeligt arbejde. Samtidig rejser udviklingen grundlæggende spørgsmål om menneskesyn, ansvar og etik.
– Kunstig intelligens er et oplagt offentlighedsteologisk emne, fordi det handler om, hvordan vi forstår mennesket – også som et åndeligt væsen, siger Simon Nøddebo Balle.
Debatten om AI er intens globalt, hvor både stater og virksomheder konkurrerer om at dominere udviklingen. Samtidig vokser bekymringen for, hvad det betyder, hvis maskiner i stigende grad overtager opgaver og sociale roller, der tidligere var forbeholdt mennesker.
Et af de mest presserende spørgsmål er ifølge Simon Nøddebo Balle AI’s indflydelse på menneskelige relationer. Flere mennesker bruger allerede chatbots som samtalepartnere – nogle som venner, andre som kærester eller endda familiære relationer.
– Her har kirken en vigtig opgave i at forfægte værdien af ægte menneskelige relationer, og at tilbyde menneskeligt nærvær, siger Simon Nøddebo Balle.
Konferencen pegede også på, at mange i dag søger svar på eksistentielle og religiøse spørgsmål gennem kunstig intelligens. Det åbner nye muligheder, men rejser samtidig spørgsmål om autoritet, autenticitet og åndelig vejledning.
Et andet eksempel, der blev fremhævet, var et internationalt AI-topmøde i Finland, hvor kirker, politikere, forskere og teknologivirksomheder (såsom Google og Microsoft) mødtes for at adressere spørgsmål om arbejdsløshed, overvågning, sikkerhed og kreativitet i en AI-præget fremtid.
Under opholdet i Rom besøgte deltagerne også Vatikanet, hvor de mødtes med Monsignor Lucio Adrián Ruiz fra Kommunikationsdikasteriet. Her blev blandt andet pave Leos encyklika Magnifica Humanitas drøftet. Dokumentet understreger bl.a., at kunstig intelligens skal tjene hele menneskeheden – ikke koncentrere magten hos få teknologiske aktører eller politiske kræfter - og at design og udrulning af AI-løsninger må tage udgangspunkt i menneskelig værdighed.
Der var bred enighed blandt deltagerne om, at kunstig intelligens er kommet for at blive. Derfor bør kirkerne engagere sig aktivt i den offentlige debat.
– Vi står midt i en udvikling, der ændrer vores samfund grundlæggende. Kirken har både et ansvar og en mulighed for at bidrage med refleksion og retning, siger Simon Nøddebo Balle.
Han håber, at samtalen om kunstig intelligens vil fortsætte – både i folkekirken og i det internationale kirkelige samarbejde.