Fortsæt til hovedindholdet
1. november 2026

Måske skal kirkerne i Norden tale med én stemme om AI?

AI dukker op allevegne – også i kirkelige debatter. Det store møde i Kirkernes Verdensråds kommission, Faith and Order (F&O) i Sverige fra 25. til 31. oktober 2026 med mere end 80 deltagere fra en lang række lande, var ingen undtagelse.

Deltagerne i paneldebatten på webinaret fra venstre: biskop Kaisamari Hintikka fra Den Evangelisk-Lutherske Kirke i Finland, biskop Henrik Stubkjær fra Folkekirken og præsident for Det Lutherske Verdensforbund, Pastor Einar Tjelle, direktør for økumeniske og internationale relationer i Den norske kirke, Fader Pierre-André Mauduit fra Den romersk-katolske Kirke i Sverige, pastor Karin Wiborn en af flere kirkeledere i Equmeniakyrkan i Sverige, ærkebiskop Elia fra Den ortodokse kirke i Finland, pastor og professor Stephanie Dietrich fra Den norske kirke, moderator for WCC's Faith and Order-kommission. FOTO Albin Hillert/WCC

Biskop i Viborg, Henrik Stubkjær, der er præsident for Det Lutherske Verdensforbund, var en af dem, der på mødet satte fokus på nordiske kirkers rolle og ansvar i forhold til AI, kunstig intelligens. Læs hvordan længere nede i denne artikel.

Mødet vekslede mellem oplæg og debatter på plenarmøder og i studiegrupper samt et symposium arrangeret af Lunds Universitet med titlen When the World Falls Apart, the Churches Are Getting Together | Centrum för teologi och religionsvetenskap. Der blev drøftet såvel forsoning mellem katolikker og protestanter som dåbssyn, krig i Europa og altså AI.

Synlig enhed i et Norden under forandring

I Webinaret ”Synlig enhed i et Norden under forandring: ekklesiologi, lederskab og kirkernes fremtid” den 30. oktober tog paneldebatten udgangspunkt i spørgsmålet om, hvilken form for synlig enhed de nordiske kirker er kaldet til at arbejde for i de kommende årtier. Se webinaret og andre online begivenheder fra Kirkernes Verdensråd på www.youtube.com/wccworld 

Samtalen spændte fra kirkernes aktuelle situation til spørgsmål om dåb, kirkeligt tilhørsforhold og forholdet mellem de nordiske kirker og det globale kristne fællesskab. Stephanie Dietrich ledede samtalen mellem kirkeledere fra Norge, Sverige, Finland og Danmark, der hver især indledte debatten med særlige synspunkter fra hver deres ståsted:

Biskop Kaisamari Hintikka fra Den Evangelisk-Lutherske Kirke i Finland pegede på de markante forandringer, verden har gennemgået det seneste årti. Hun rejste spørgsmålet om, hvordan kirkerne i denne situation konkret kan leve næstekærligheden ud

Pastor Einar Tjelle, direktør for økumeniske og internationale relationer i Den norske kirke, betonede kirkernes ansvar over for hinanden og understregede samtidig betydningen af at inddrage lægfolket mere aktivt i det økumeniske arbejde.

Fader Pierre-André Mauduit fra Den romersk-katolske Kirke i Sverige fremhævede fælles tjeneste som en vej til økumenisk enhed. Når kristne arbejder sammen som brødre og søstre, fx i indsatsen for flygtninge fra krigen i Ukraine, styrkes fællesskabet på tværs af kirkeskel

Biskop Henrik Stubkjær fra Folkekirken og præsident for Det Lutherske Verdensforbund beskrev Folkekirkens situation med en fortsat stor medlemsandel, de særlige spørgsmål det rejser om kirkens mission, og kirkens møde med et stigende antal indvandrere.

Ærkebiskop Elia fra Den ortodokse kirke i Finland understregede, at kristen enhed må være funderet i både sandhed og kærlighed. Kirkerne skal ikke vælge mellem de to, men vidne om sandheden gennem kærligheden og se forsoning som et udtryk for den tro, de deler.

Pastor Karin Wiborn fra Sveriges kristne råd pegede på, at arbejdet for enhed står centralt i kirkernes virke, men også kan være vanskeligt i det helt konkrete lokale samarbejde. Hun opfordrede derfor kirkerne til at tage modige og synlige skridt mod større enhed. 

Henrik Stubkjær: Måske skal nordiske kirker tale med én stemme om AI

LVF-præsident Henrik Stubkjær fortalte, at han på et nyligt kirkeligt fredsmøde i Assisi havde mødt topledere fra erhvervslivet som efterlyste én stærk stemme fra kirken i forhold til AI (kunstig intelligens).

Henrik Stubkjær var inviteret til Assisi for at tale om ”Menneskelighed i en teknologisk tidsalder”. Han sad i et panel sammen med blandt andet præsidenten fra Cisco, et af de største firmaer i Italien, og en repræsentant fra Gates Foundation. Han mener, at kirkerne har en fælles forpligtelse til at gå ind i debatten om AI.

- De internationale repræsentanter fra erhvervslivet bad om en stærk stemme fra kirken, fordi AI nu breder sig overalt i samfundet. Jeg tror, at vi kan lære meget af den katolske kirke og fra pave Leo, som netop adresserede AI i sin første Encyklika. Måske er det et område, hvor vi som nordiske kirker skal forene vores kræfter og komme med et revideret, fælles bud på pavens udmelding? Et svar, der viser synlig enhed og svarer på erhvervslivet spørgsmål om, hvordan AI kan håndteres? Hvordan vi håndterer de etiske og menneskelige aspekter? Som nordiske kirker kunne vi bidrage, men vores stemme er meget lav, så vi må gå sammen, sagde Henrik Stubkjær.

Maria Munkholt (i blåt) på F&O-mødet i Sverige 2026. FOTO Albin Hillert/WCC

Arbejdsgruppe udarbejder fælles økumenisk refleksion om AI

Maria Munkholt, studielektor ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet, er dansk medlem af F&O. Hun deltager i en arbejdsgruppe, der er i gang med at udarbejde en fælles økumenisk refleksion over AI, som i stigende grad præger vores hverdag – blandt andet på uddannelser og i kirkeliv. Arbejdsgruppen diskuterer, hvordan AI påvirker vores forståelse af, hvad det vil sige at være menneske.

Med udgangspunkt i pave Leos encyklika Magnifica humanitas vil gruppen undersøge, hvordan kirkerne i fællesskab kan formulere et kristent menneskesyn, der betoner menneskets værdighed og vigtigheden af forskellighed, sårbarhed og kreativitet i en tid, hvor AI medfører en tendens til perfektion og ensretning. Den udvikling kan gøre det enkelte menneske og dets særlige bidrag mindre synligt. 

- AI rejser også spørgsmål om vores forhold til hinanden og til verden omkring os. Teknologien er ikke blot et praktisk hjælpemiddel, men kan komme til at stå mellem os og andre mennesker. I dag kan man vende tanker og ideer med AI, før man taler med hinanden, siger Maria Munkholt.

- Nogle bruger AI som en form for terapeut eller sjælesørger. I arbejdsgruppen har vi talt om, at AI kan have værdi i nogle sammenhænge, men at det ikke må erstatte menneskelige relationer eller menneskelig kreativitet, siger hun og understreger: - Det handler også om at forholde sig kritisk til techgiganternes indflydelse på, hvordan vi tænker om os selv og vores relationer til andre.