Henrik Stubkjær i audiens hos pave Leo XIV i Vatikanet
Biskop i Viborg, Henrik Stubkjær takkede paven for hans opfordringer til ”afrustning, afvisning af våben og nødvendigheden af dialog”, da han som præsident for Det Lutherske Verdensforbund 1. oktober var til det første officielle møde med paven, siden han blev valgt ved konklavet i maj 2025.
Henrik Stubkjær takker Pave Leo XIV efter audiensen. I baggrundes ses nogle af de andre ledere fra LVF, bl.a. generalsekretær Anne Burghardt forrest til højre. FOTO: Vatican Media
Henrik Stubkjær stod under audiensen torsdag den 1. oktober i spidsen for en delegation af ledere fra Det Lutherske Verdensforbund, LVF. Han anerkendte i sin tale paven for brevet Magnifica Humanitas, hvor Leo XIV giver udtryk for sine bekymringer om den kunstige intelligens’ fremtid.
Paven og LVF-delegationen drøftede også mulighederne for, at lutheranere og katolikker sammen kan markere 500-året for Den Augsburgske Bekendelse i 2030.
”LVF forstår sig selv som en bevægelse inden for den ene økumeniske bevægelse, der arbejder for den ene katolske kirke,” sagde Stubkjær. Han mindede om den fælles markering af reformationen ”for præcis ti år siden i denne måned”, hvor lutherske ledere mødtes med pave Leos forgænger, pave Frans, i de svenske byer Lund og Malmø.
”Den kirkelige vandring fra konflikt til fællesskab mellem katolikker og lutheranere har båret betydelig frugt, ikke mindst i Fælleserklæringen om retfærdiggørelseslæren, som fortsat inspirerer til et bredere økumenisk samarbejde,” bemærkede han.
LVF håber på fælles erklæring i anledning af jubilæet for Den Augsburgske Bekendelse
I sine overvejelser over, hvordan lutheranere og katolikker fortsat kan uddybe denne dialog i dag, fremhævede Henrik Stubkjær Den Internationale Luthersk-Katolske Enhedskommission, som indledte sit arbejde for 60 år siden og nu befinder sig i sin sjette fase. Kommissionen arbejder på en fælles erklæring i anledning af 500-året for Den Augsburgske Bekendelse.
”Bekendelsen”, sagde han, ”indgår i den teologiske tradition, der går tilbage til Augustin. I 1530 var den et økumenisk forslag til kirken, som fremhævede reformernes apostolske rødder og ønsket om kirkens enhed.”
”Den var aldrig tænkt som noget, der skulle skabe splittelse, men søgte en dialog med henblik på en fælles skelnen om forkyndelsen af evangeliet i samtiden,” sagde Stubkjær. Selvom dette ikke lykkedes i det 16. århundrede, og resultatet blev splittelse, fortsatte han, ”kan vi imidlertid i dag begynde at fortælle en anden historie” ved at fremhæve den økumeniske dynamik i den nuværende sammenhæng.
”Det er vores håb,” understregede han, ”at katolikker og lutheranere sammen vil kunne markere dette jubilæum den 25. juni 2030 i Augsburg, hvor bekendelsen første gang blev fremlagt.”
Paven håber på økumenisk potentiale i jubilæet for Den Augsburgske Bekendelse.
I sin tale til LVF-delegationen gav pave Leo ligeledes udtryk for sine forhåbninger til det økumeniske potentiale i jubilæet for Den Augsburgske Bekendelse.
”Fornyet fællesskab i den apostolske tro, i sakramenterne og i embederne er målet for vores økumeniske vandring i nåden, som vi går sammen, vejledt af evangeliet,” sagde han.
”På vores vandring fra konflikt til fællesskab er der særlige øjeblikke,” bemærkede han. ”Året 2030 [...] kan blive et sådant fælles øjeblik: en dybtgående økumenisk erfaring, der kan give ny energi og glæde til de skridt, vi vil tage mod fuld synlig enhed.”
Med taknemmelighed for de måder, som katolikker og lutheranere sammen aflægger vidnesbyrd ”i forkyndelse og tjeneste for verden”, overrakte LVF-delegationen pave Leo to gaver: en kopi af det kors, der blev skabt til reformationsmarkeringen i Lund i forbindelse med 500-året for reformationen, samt en granatæbleformet skål, som er håndlavet af unge palæstinensere på LVF’s erhvervsuddannelsescenter i Østjerusalem.