Grønland - kristendom og fællesskab i en urolig tid

Grønlands biskop Paneeraq Siegstad Munk mødtes med folketingsmedlem Naaja Nathanielsen (Inuit Ataqatigiit) i samtalen ”Grønland – krise, kaos og kristendom” i Folkekirkens Telt på Folkemødet på Bornholm.

De to var enige om, at Grønland i disse år må finde sin vej i en ny og mere usikker international virkelighed, som sætter sit præg på kirke, samfund, identitet og den uro, som mange grønlændere oplever i den aktuelle situation.

Et neutralt rum for frygt og uro

I den aktuelle krise har folkekirken i Grønland ifølge Paneeraq Siegstad Munk været et sted at mødes for mennesker, der havde brug for et fællesskab uden politiske markeringer.

”Folk havde brug for et sted at gå hen med deres uro og bekymring. I kirken kunne vi stille et rum til rådighed uden politiske holdninger. Vi har holdt stillegudstjenester, bedt for fred og tilbudt sjælesorg, til dem der havde brug for at tale med én i fortrolighed,” sagde Paneeraq.

Naaja Nathanielsen fremhævede, at både kirken og andre civilsamfundsaktører har taget gode initiativer i en vanskelig tid. Hun understregede, at det er politikerne opgave at skabe de overordnede rammer i landet, når det trues udefra, men at mennesker også har brug for nære fællesskaber, der kan bære dem gennem uroen.

Grønlandsk identitet og selvforståelse

For Naaja Nathanielsen er grønlændernes identitet og selvforståelse præget af historien, og hun pegede på, at grønlændere aldrig har været i tvivl om, hvor deres kultur kommer fra. Eller at kolonihistorien er en del af deres baggrund.

”Grønland er vores, og det har det hele tiden været. Vi har aldrig været i tvivl om, at det var derfra, vores kultur stammede, men vi har været koloniseret,” sagde hun.

Hun fortalte også, at der i Grønland findes flere forskellige kristne trossamfund, hvor Folkekirken stadig er langt det største.

Uro, fællesskab og hverdagsliv

Begge beskrev, hvordan den internationale opmærksomhed og de amerikanske udmeldinger om Grønland har påvirket befolkningen.

”Frygten er størst i Nuuk, men den amerikanske aggression har også gjort det tydeligere for os, hvad vi vil som land og med hinanden,” sagde Naaja Nathanielsen.

Paneeraq Siegstad Munk fortalte, at ifølge en nylig befolkningsundersøgelse er mange grønlændere påvirket af det, de læser på sociale medier. Nogle bliver bange, bekymrede eller får svært ved at sove. Undersøgelsen viste også at naturen, fællesskabet og troen er blandt de ting, der hjælper mennesker med at håndtere uroen.

”Som biskop er det vigtigt for mig, at vi som folkekirke er opmærksom på at være der for befolkningen i den situation,” sagde Paneeraq  Siegstad Munk.

Naaja Nathanielsen sammenlignede den grønlandske erfaring med coronatiden i Danmark, hvor fællesskabet for mange blev tydeligere i en presset situation.

”Fællesskabet stod stærkt. Det samme gælder for os med krisen i Grønland. Det bliver også hverdag igen, men vi har taget noget af det med os i den nye virkelighed,” sagde hun.

Sociale medier og påvirkning

Naaja Nathanielsen beskrev, hvordan mange grønlændere bruger Facebook dagligt og får de fleste af deres nyheder dér. Hun var ikke udelt begejstret, for de sociale medier kan både skabe kontakt og forstærke uro. Samtidig gør de det vanskeligt for den enkelte bruger at gennemskue, hvem der påvirker debatten.

”Sociale medier spiller en stor rolle. De er gode til at holde kontakt på, men vi styrer ikke algoritmerne. Vi kender alle sammen hinanden i Grønland, men vi kender ikke alle dem, der agerer over for grønlændere på sociale medier,” sagde hun

Paneeraq Siegstad Munk mener, at folkekirken derfor også skal være til stede på de sociale medier, så andre stemmer end de mest radikale også bliver synlige der.

Støtte fra Danmark med respekt og lydhørhed

Støtte fra og kontakt til mennesker og organisationer i Danmark kan have stor betydning, mener både biskoppen og politikeren. Men de understreger, at relationerne skal bygge på respekt for grønlandske erfaringer og beslutninger.

”Det værste er, hvis man kommer udefra og vil fortælle, hvordan vi skal gøre,” sagde Naaja Nathanielsen. Hun opfordrer i stedet til, at mennesker og organisationer i Danmark rækker ud til dem, de allerede har relationer til, og styrker kontakten gennem konkret samarbejde.

Paneeraq Siegstad Munk takkede for støtten fra folkekirken i Danmark og opfordrede samtidig til nærvær og besøg: ”Jeg ved godt, det er dyrt at flyve til Grønland, men det er vigtigt, at I kommer og ser, hvordan det virkelige Grønland er,” sagde hun.