Fortsæt til hovedindholdet
6. marts 2026

 Delegation fra Det Lutherske Verdensforbund  besøger Danmark 

Generalsekretær Anne Burghardt besøgere sammen med en lille LVF-delegation flere medlemskirker for et styrke relationerne mellem forbundet og kirkerne samt drøfte aktuelle emner .

Fra venstre mod højre personalechef LVF Árni Danielsson, Europasekretær LVF Ireneusz Lukas, generalsekretær LVF Anne Burghardt,  formand for MKR Peter Lodberg, biskop i Viborg og præsident i LVF Henrik Stubkjær, teologisk medarbejder Thorsten Rørbæk,akademisk medarbejder Jonas Adelin Jørgensen, sekretariatsleder Birger Nygaard.

Generalsekretær i Det Lutherske Verdensforbund (LVF), Anne Burghardt, var fredag 6. marts på besøg i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd sammen med personalechef, Arní Danielsson og  europasekretær Ireneusz Lukas.

De tre rejser rundt til flere af medlemskirkerne for at styrke relationerne mellem forbundet og kirkerne og drøfte aktuelle emner. De kom direkte fra et besøg i Norge og mødtes i Det Mellemkirkelige Råds lokaler på Diakonissestiftelsen med blandt andet biskop i Viborg, Henrik Stubkjær, der også er præsident i LVF, formand for Rådet, Peter Lodberg og sekretariatsleder Birger Nygaard.

På dagsordenen var blandt andet Grønland. Som måske bekendt har biskop i Grønland, Paneeraq Siegstad Munk, for nylig besøgt LVF i Geneve sammen med de grønlandske provster. Andre emner var fremtiden for et bæredygtigt LVF samt luthersk spiritualitet i en krisetid.