1700-års jubilæum i år
På et stort kirkemøde i Nikæa mødtes i år 325 mere end 250 biskopper fra den tids kristne verden. De ville lægge fast, hvad der var den sande kristne tro. (Nikæa hedder i dag Iznik og ligger i det nordlige Tyrkiet.) Mødet blev en af de mest betydningsfulde enkeltstående kirkelige begivenheder i hele den kristne historie. Her blev Jesu guddommelighed slået fast, og forholdet mellem Faderen og Sønnen blev defineret. Trosbekendelsen fra Nikæa har 1700-års jubilæum i år og er den, som de fleste kristne kirker i verden kan være enige om. Den udtrykker derfor kirkens enhed på tværs af kirkesamfund. Den er i Danmark kun lidt kendt udenfor teologiske kredse på trods af, at den er én af folkekirkens bekendelsesskrifter. I folkekirken bruges den i revideret form fra 381. Du kan finde den bagest i Salmebogen sammen med Den apostolske Trosbekendelse, som er den, vi oftest bruger i folkekirken.
Folkekirken er en del af den verdensvide kirke
I forbindelse med 1700-års jubi læet for Den nikænske Trosbeken delse opfordrer Folkekirkens mel lemkirkelige Råd og folkekirkens biskopper landets sognepræster til at bruge den i gudstjenesten pin sedag. Det er samtidig en anled ning til at tænke på samt bede for og med Guds kirke ud over hele jorden - og til at se folkekirken som en del af den verdensvide kirke.
Danske Nikæa-markeringer i 2025
Påske: Gudstjeneste i Københavns Domkirke 2. påskedag 2025 markerer, at påsken i år falder på den samme dato for de katolske, ortodokse og lutherske kirker, og at vi er fælles om Den nikænske Trosbekendelse.
Pinse: Sognekirker landet over bruger Den nikænske Trosbeken delse i årets pinsegudstjeneste for at markere 1700-års jubilæet og formidle, hvad Nikæa handler om.
Himmelske Dage – Kr. himmelfart: Nikæa-gudstjeneste på Himmelske Dage 30. maj 2025 i Silkeborg. Gudstjenesten forklarer, hvad Nikæa er, og hvorfor vi fejrer 1700-års jubilæet.
Den nikæno-konstantinopolitanske Trosbekendelse fra 381
Jeg (vi) tror på én Gud, den almægtige Fader, himmelens og jordens, alt det synliges og usynliges skaber.
Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds enbårne Søn, som er født af Faderen før alle tider, Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud, født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen, ved hvem alt er skabt, som for os mennesker og for vor frelse steg ned fra himlene og blev kød ved Helligånden af Jomfru Maria og blev menneske, som også blev korsfæstet for os under Pontius Pilatus, blev pint og begravet og opstod på tredje dagen ifølge skrifterne og opfor til himmels, sidder ved Faderens højre hånd og skal komme igen i herlighed for at dømme levende og døde, og der skal ikke være ende på hans rige.
Og på Helligånden, som er Herre, og som levendegør, som udgår fra Faderen og fra Sønnen, som tilbedes og æres tillige med Faderen og Sønnen, som har talt ved profeterne. Og på én, hellig, almindelig og apostolisk kirke.
Jeg (vi) bekender én dåb til syndernes forladelse og forventer de dødes opstandelse og den kommende verdens liv.
