Fortsæt til hovedindholdet
9. juni 2026

Kirkens møde med udenlandske sundheds-professionelle 

Tusindvis af udenlandske sundhedsprofessionelle, som er i Danmark på det såkaldte autorisationsophold, er i klemme i systemet. Folkekirkens Migrantsamarbejde vil gerne invitere frivillige, ansatte og præster og andre interesserede til et online netværksmøde den 23. juni, hvor vi sætter fokus på situationen blandt disse sundhedsprofessionelle. Læs mere og tilmeld dig herunder.

Inas Shukri, som er formand for Foreningen af Udenlandske Sundhedsprofessionelle, deltager på onlinemødet. Hun deltog for nylig også i et panel til et arrangement på Christiansborg om emnet og har et indgående kendskab til processen med autorisationsophold og udfordringerne med ordningen.

De senere år er tusindvis af udenlandske sundhedsprofessionelle kommet til Danmark for at søge autorisation i det danske sundhedsvæsen. De fleste er sygeplejersker, men der er også en del læger, tandlæger og andre sundhedsprofessionelle. 

Næsten alle kommer fra Sydasien. Iranere udgør den markant største gruppe – der er faktisk kommet flere iranere til landet de senere år, end i årene omkring flygtningekrisen. Foruden iranere er de kommet mange fra andre lande i regionen som Pakistan, Sri Lanka og Nepal.  

Der blev i oktober 2025 indført nye regler for at begrænse antallet af nye opholdstilladelser med en kvote. Kvoten blev med det samme sat til nul, så der nu er sat en prop i systemet. Men de tusindvis, som allerede er kommet til Danmark, er stødt på et bureaukratisk og dysfunktionelt system, som slet ikke er gearet til at modtage dem. Som det fremgår af nedenstående tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, er der tale om 5486 personer fra 2022-2025, foruden medfølgende familie.   
 

Tabel: Historiske opholdstilladelser på studieområdet mv. 

 

Årstal 

2022 

2023 

2024 

2025 

2026 

Autorisation* 

528 

1281 

1784 

1893 

43 

*Afgørelser om arbejdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation indgår ikke i tallene 


Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet  Tal på opholdsområdet pr. 30.04.2026, s. 26.  

Opholdstilladelsen på autorisationsophold varer for de fleste i tre år. På den tid skal de både bestå prøver i dansk, faglige prøver samt gennemføre og bestå særlige evalueringsansættelser. 

Ud over at skulle etablere sig selv og evt. medfølgende familie i et nyt land, skal de undervejs forsørge sig selv. Mange har investeret hele deres livsopsparing for at komme til Danmark. Mens den sundhedsprofessionelle ofte fokuserer på kravene i autorisationsprocessen, kæmper medfølgende ægtefæller med at få økonomien til at hænge sammen og må tage lavtlønsjob som fx Wolt-bud eller med rengøring – dette selvom de ofte har en høj uddannelse fra hjemlandet.  

Trods stor vilje og ihærdighed med at leve op til kravene om autorisation, kan mange af dem ikke gennemføre processen, fordi systemet er bureaukratisk og dysfunktionelt. Der er ikke ordentlig danskundervisning med fokus på sundhedsfaglige begreber, der er op til seks måneders sagsbehandlingstid på sager om opholds- og arbejdstilladelse, og på grund af manglende økonomi, udbyder de danske sundhedsmyndigheder ikke nok evalueringsansættelser. De er ellers en forudsætning for at gennemføre autorisationsprocessen – lidt ligesom når håndværkere ikke kan få deres svendeprøve, fordi der ikke udbydes nok lærepladser.  

For udenlandske sundhedsprofessionelle er det dog meget værre end for danske håndværkere, for efter tre år udløber deres autorisationsopholdstilladelse, og de bliver bedt om at forlade landet igen, uden at have fået en reel mulighed for at leve op til kravene.  

Mange af dem, vi møder i kirken, fortæller om en motivation til at forlade hjemlandet, som også bunder i politiske forhold og problemer med religionsfrihed. Nogle – især fra Iran – er konverteret til kristendommen og er blevet medlem af folkekirken. En del fra Pakistan er vokset op som kristne, men har oplevet et stigende pres i hjemlandet.  

At rejse hjem er for disse mennesker ikke en mulighed. Desuden har mange satset hele deres livsopsparing og har ikke noget at vende tilbage til. 

Vi ser, at nogle prøver lykken i andre lande i Europa, andre prøver at opnå et andet opholdsgrundlag, og andre igen søger at blive omskolet til SoSu-området, hvor myndighederne har åbnet en FastTrack-ordning. 

Kirken kan ikke løse problemerne med autorisationsforløbet. Det er myndighedernes ansvar. Men som kirke kan vi møde dem som mennesker, træne sproget med dem, hjælpe med materielle behov i en økonomisk presset hverdag, tilbyde kirkelige aktiviteter og kristent fællesskab, og måske også hjælpe med at navigere i systemet ved at henvise til den rette rådgivning. 

Invitation til online netværksmøde om udenlandske sundhedsprofessionelle 
Folkekirkens Migrantsamarbejde vil gerne invitere frivillige, ansatte og præster og andre interesserede til et online netværksmøde den 23. juni, hvor vi sætter fokus på situationen blandt disse sundhedsprofessionelle.  

På mødet deltager Inas Shukri, som er formand for Foreningen af Udenlandske Sundhedsprofessionelle. Hun deltog for nylig i et panel til et arrangement på Christiansborg om emnet og har et indgående kendskab til processen med autorisationsophold og udfordringerne med ordningen. Der bliver mulighed for at stille spørgsmål, dele erfaringer og drøfte, hvordan vi som kirke kan engagere os. 
 
Netværksmødet foregår online på Teams den 23. juni kl. 15.30-17.00. Du kan tilmelde dig herunder, så får du tilsendt et mødelink forud for mødet. 
Vi bruger dine oplysninger til at organisere arrangementet og kontakte dig ved behov. 

[Tilmeld dig netværksmødet her: Tilmelding til netværksmøde om udenlandske sundhedsprofessionelle