Jysk dag for kirkens arbejde med internationale
Folkekirkens Migrantarbejde og de fem jyske stifter holder til august en inspirationsdag om arbejdet for og med migranter, der er her for at arbejde eller studere. Ideen kommer fra Folkekirken for Internationals i København, der har haft succes med en lignende dag.
Foto fra potluckbrunch i Folkekirken for Internationals i København.
Folkekirkens Migrantsamarbejde har sammen med de fem jyske stifter programmet på plads til en inspirationsdag, der handler om teologi, praksis og inspiration for kirkens arbejde med internationale. Alle interesserede er velkomne til at deltage, lære nyt og udvide sit netværk på tværs af stiftsgrænser.
Når man som folkekirke rækker ud til de mange internationale, der bor i Danmark, står man med en række forskelligartede udfordringer. På inspirationsdagen starter samtalen om, hvordan vi sammen kan finde veje i dette som folkekirke.
Arrangørerne håber at se både medarbejdere og frivillige for hvem, migrantarbejde allerede er en del af hverdag – eller måske på vej til at blive det.
Dagen byder på oplæg, workshops og samtaler blandt andet om:
- Hvorfor er der behov for gudstjenester og fællesskaber på engelsk?
- Hvad kan vi lære af frikirker og Dansk Oase?
- Hvordan ser en engelsk folkekirkelig gudstjeneste ud?
- Hvordan favner vi kommunikativt hele befolkningen?
- Hvad kan vi lære om migrantens blik på folkekirken?
Tid: 25. august 2026 kl. 09:30-15:30.
Sted: Vor Frelser Kirke, Jernbanegade 26, Vejle.
Tilmelding: via dette link
Hvem: Alle er velkomne uanset stift og arrangementet er gratis.
Læs mere og find programmet her
Har du set de nye statistikker fra Folkekirken i Tal, hvor man kan lære mere om, hvem der bor i ens sogn, provsti og stift? Hvis ikke så se dem her: Folkekirken i tal | FUV