De fleste migranter kommer for at arbejde eller studere

De senere år er det primært mennesker fra Europa og Det Indiske Subkontinent samt fra Kina og USA, der er migreret til Danmark. Fra Europa kommer de især fra øst- og sydeuropæiske lande samt Tyskland og Frankrig. Fra Det Indiske Subkontinent kommer de især fra Nepal, Indien, Bangladesh, Pakistan og Iran.

Vi bruger nogle gange begreberne expats eller internationals om de migranter, der kommer for at arbejde. Når vi taler om ”Folkekirken for Internationals” signalerer det altså et fokus, som er anderledes, end hvis man fx arbejder med flygtninge eller socialt udsatte.  

Der er nogle karakteristika, som det er godt at være opmærksom på: 

Internationals taler engelsk i hverdagen – så det skal kirken også gøre 
I virksomhederne og på studiet er engelsk ofte fællessproget i hverdagen, uanset hvor man kommer fra. Det betyder, at engelsk også er det fælles sprog, som kan samle folk i kirken til fællesskaber og gudstjenester. Samtidig skal man være opmærksom på, at mange også gerne vil have danske venner og mulighed for at træne det danske sprog. Det er derfor en god ide at opbygge den engelsktalende menighed i tilknytning til en dansk menighed, så der kan bygges bro til de danske fællesskaber for dem, som gerne vil det.  

 Mange er ressourcestærke – nogle har også udfordringer 
Der er tale om ressourcestærke mennesker, og mange er højtuddannede. Det handler altså ikke primært om at hjælpe socialt udsatte, men om at invitere internationals indenfor i menighedens fællesskab, tilbyde engelske gudstjenester og give dem en plads, hvor de kan bidrage som frivillige. Der er tale om et helt almindeligt menighedsliv, bare på engelsk. 
Der findes dog også arbejdstagere, som har svære vilkår. Det gælder fx lavtlønnede EU-arbejdstagere, som af og til udnyttes og måske ikke kender deres rettigheder. Eller det kan være sundhedspersonale, som er kommet til Danmark for at søge autorisation i sundhedsvæsenet, men er strandet i systemet på grund af udfordringer med denne særlige ordning. Man kan også ende i en vanskelig situation, hvis man bliver fyret fra sit arbejde, da opholdstilladelsen ofte er knyttet til jobbet. 

 Nogle er her tidsbegrænset – men omkring halvdelen bliver i længere tid 
Hvis man er i Danmark med en kort tidshorisont, er man typisk mindre motiveret for at blive integreret og lære dansk. I så fald vil et tilbud om fuldt engelsk menighedsliv i den periode, man er i landet, være velkomment. Mens mange har planer om at bygge en fremtid i Danmark på længere sigt, og der er også en del, som flytter hertil med en tidsbegrænset horisont, men som ender med at slå sig ned i Danmark permanent.  
Ca. halvdelen af de internationale arbejdstagere bor stadig i Danmark efter fem år. Så forestillingen om, at de alligevel forlader landet igen efter kort tid, og at folkekirken derfor ikke skal bruge for meget energi på målgruppen, er en sandhed med modifikationer. Hvis de først har etableret sig i Danmark i fællesskaber uden for folkekirken, så bliver det sværere at ændre senere hen. Desuden ved vi, at det har betydning for at fastholde international arbejdskraft, at de bliver en del af et fællesskab. Det kan folkekirken bidrage til.  

I det kommende nyhedsbrev kan du læse mere om at være folkekirke for internationale, og hvordan det gribes an på forskellige måder rundt om i landet. Du kan også læse mere om den inspirationsdag, som finder sted den 25. august 2026 i Vejle.