Bølgerne er ofte gået højt i Det lutherske Verdensforbund
Karsten Nissen var aktivt involveret i Det lutherske Verdensforbunds arbejde fra 1978 til 1997 og ser tilbage på meget spændende og inspirerende år i verdensforbundet men også indimellem hårde diskussioner som bl.a. prægedes af Den kolde krig og kampen mod apartheid.
Timothy taler ved en høring om situationen i Sydafrika på Det lutherske Verdensforbunds generalforsamling i Budapest 1984. Foto: LVF.
Biskop emeritus Karsten Nissen var aktivt involveret i Det lutherske Verdensforbunds arbejde fra 1978 til 1997. Han sad både i verdensforbundets Råd og i forretningsudvalget. Han var også formand for Programkomitéen for mission og udvikling. I det følgende ser Karsten Nissen tilbage på de meget spændende og inspirende år hvor han var engageret i verdensforbundet, som også var præget af diskussioner der indimellem var ret hårde.
Interviewet af Christian Arffmann
Den afgående tanzanianske præsident Joseph Kibera sammen med Zoltan Kaldy som blev valgt som præsident på LVFs generalforsamling i 1984. Foto: LVF.
Den kolde krig satte sine spor, og den politiske blokopdeling i Øst og Vest mærkede man også i den kirkelige forsamling ikke mindst fordi den ungarske præsident for verdensforbundet, som blev valgt i 1984, var tæt på det kommunistiske regime.
Noget andet som også førte til hårde diskussioner, var spørgsmålet apartheid. I 1977 erklærede LVF, at ”Apartheid skabte et status confessionis (et bekendelsesspørgsmål) for kirken.” Der var en meget ophedet diskussion dengang. LVF suspenderede i 1984 to hvide, lutherske kirker i Sydafrika, fordi de ikke tilstrækkeligt klart tog afstand fra apartheid, og kun havde ganske få sorte og farvede medlemmer. Jeg kan huske jeg talte med repræsentanter for kirkerne, og det var rystende at opleve at nogle af dem overhovedet ikke kunne se noget problem med raceadskillelsen.
Føderation eller communion?
Som repræsentant for folkekirken talte jeg meget stærkt for at LVF skulle vedblive med at være en føderation, for en communion ville føre det i retning af noget mere strømlinet, hvor man skulle have fælles holdninger. I disse diskussioner blev det af og til opfattet som en modstand mod at samarbejde, men tværtimod argumenterede jeg for, at vi værdsatte samarbejdet i LVF men at vi var nødt til fortsat at respektere medlemskirkernes forskellighed og suverænitet.
Hvorfor bør folkekirken engagere sig i LVF?
VI har godt af at blive udfordret som kirke, så vi ikke lukker os om os selv og bliver et selvtilfredst ekkokammer.
Vi i folkekirken og i Europa har ikke patent på det lutherske. Det lutherske er ikke bare et mærkat man kan sætte på.
Det er er en stadig dialog mellem de mange forskellige lutherske kirker i verden. Det internationale fællesskab, hvor man kan fordybe sig i luthersk teologi og lære mere om andre lutherske kirker -og herigennem blive mere bevidst om sin egen kirke, er meget værdifuldt. Vi er selv en majoritetskirke, men det er meget vigtigt at vi holder kontakt med lutherske minoritetskirker – fx i Østeuropa, i Asien eller i Sydamerika. De står ofte i en svær situation, og de skal vide, at der bliver bedt for dem, og at de ikke står alene.
Reformationshistorien er ikke færdig. Den lever og udvikler sig kontinuerligt i den lutherske familie, i de fælles diskussioner og i den fælles erkendelse.
Hvilke temaer er vigtige for folkekirken?
Det er for eksempel forholdet til staten. Forholdet mellem kirke og stat udvikler sig, ikke mindst i Danmark i denne tid, og det er interessant at lytte til refleksioner om forholdet til staten i andre lutherske kirker, ikke mindst den tyske kirke.
Teologisk uddannelse, god bibelsk funderet uddannelse af præster, står centralt i LVFs arbejde. Det er et område hvor der er mange muligheder for udveksling om samarbejde på tværs af kirkerne i LVF.
Økumenisk dialog. De teologiske samtaler med andre kirker er vigtigt. Men det er ikke nok med flotte økumeniske erklæringer. Der er stadig uenigheder mellem den lutherske og den katolske kirke, fx i embedsteologien og i nadversynet, og derfor skal vi fortsætte med dialogen. Det samme gælder med dialogen med de ortodokse kirker. Her er der teologiske spørgsmål vi er uenige om, men der er også et momentum nu for økumenisk dialog med ortodokse kirker, fordi de er under opbrud pga krigen i Ukraine.
