Der har netop været afholdt generalforsamling i det europæiske kirkelige fællesskab, Konferencen for Europæiske Kirker (KEK). Generalforsamlingen fandt sted i Novi Sad i Serbien og havde overskriften You shall be my witnesses (I skal være mine vidner).
Gennemgående emner var bl.a. retfærdighed, vidnesbyrd og gæstfrihed fra et europæisk kristent perspektiv. KEK forener 116 ortodokse, protestantiske, anglikanske og gammelkatolske kirker samt kirkeråd og partnerorganisationer fra hele Europa. Folkekirken deltog også.
Den danske delegation bestod af biskop Marianne Christiansen, domprovst Anders Gadegaard, sognepræst, medlem af Det Mellemkirkelige Råd Christian Roar Pedersen og Amalie Cordes, formand for Folkekirkens Nødhjælps Ungdom. Desuden deltog sognepræst Helle Rosenkvist og Mogens Kjær fra Mellemkirkeligt Råds sekretariatet samt Hanna Pedersen som steward og Mads Christoffersen fra Danske Kirkers Råd som observatør (se foto ovenfor).
Der blev valgt en ny hovedbestyrelse i KEK (governing board), og Anders Gadegaard er valgt som bestyrelsesmedlem. Læs mere om bestyrelsen her.