Aktiviteter
Folkekirken og EU

Folkekirken og EU

Projekt 2009-2012

Hvorfor interesserer folkekirken sig for EU?

Folkekirken har siden 1959 været medlem af Konferencen for Europæiske Kirker (KEK), som er aktiv i debatterne om fx religion i det offentlige rum og kirkers stillingtagen til etiske og sociale spørgsmål, der bliver diskuteret i de politiske organer i Bruxelles.

Den politiske debat i Bruxelles er i højere grad præget af kirkelige debattører og indlæg, end man er vant til i Danmark. Det skyldes ikke mindst, at der er en stor del af EU's medlemslande, hvor det kirkelige ståsted betyder meget for den enkelte borger, fx i lande, hvor Den romersk katolske Kirke står stærkt. Den katolske kirke har tradition for at være meget aktiv i den politiske debat.

På denne baggrund har der været efterspørgsel fra danske medlemmer af Europaparlamentet om en mere synlig folkekirke på den europæiske scene.

Oplysning og deltagelse

Gennem de senere år har Folkekirkens mellemkirkelige Råd og andre kirkelige organisationer afholdt debatarrangementer og udgivet publikationer om religion i det offentlige rum, om kirken og EU generelt og om folkekirkens engagement i forhold til EU-systemet mere konkret. Debatten har i nogen grad delt vandene i folkekirken, primært grundet forskelligt syn på, i hvor høj grad kirken har hjemmel til at spille en officiel rolle i forhold til politiske organer.

Med opbakning fra bl.a. alle folkekirkens biskopper besluttede Folkekirkens mellemkirkelige Råd at tage udfordringen op og arbejde på et højere niveau af oplysning fra det europæiske ind i folkekirken, og fra folkekirken til de relevante spillere på den europæiske bane.

Folkekirken har ikke til opgave at udarbejde et ”partiprogram” i forhold til EU; men derimod kan folkekirken godt have fordel af et øget informationsniveau om relevante etiske og sociale emner, der behandles på EU-niveau. Tilsvarende kan en organisation som KEK, som folkekirken er engageret i, samt embedsmænd og politikere i EU-systemet drage fordel af mere information om de overvejelser blandt folkekirkens medlemmer og organisationer, der berører de emner, de arbejder med.


Folkekirkens mellemkirkelige Råds mål med projektet:

- at koordinere information om folkekirkens ressourcer og stemmer inden for definerede emneområder, så politikere og embedsmænd i EU-systemet føler sig velinformerede om, hvad folkekirken har at bidrage med til givne emneområder;

- at bidrage hos udvalgte målgrupper i folkekirken til større viden om de dele af EU's arbejde, der influerer og omhandler religiøse/kirkelige aspekter af de europæiske samfunds udvikling;

- at styrke samarbejdet med og vidnesbyrdet fra kristne kirker i Europa i forhold til EU gennem folkekirkens medlemskab af KEK.

EU om kirkerne

Respekt for kirkers og konfessionsløse organisationers status

1. Unionen respekterer og må ikke anfægte den status, som kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund har i medlemsstaterne i henhold til national lovgivning.

2. Unionen respekterer ligeledes den status, som filosofiske og konfessionsløse organisationer har i henhold til national lovgivning.

3. Unionen opretholder en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med disse kirker og organisationer i anerkendelse af deres identitet og specifikke bidrag.

Lissabontraktaten, Artikel 17