Om os
Hvordan arbejder Rådet?

Hvordan arbejder rådet?

Rådet mødes fire gange om året og udstikker de strategiske retningslinjer for folkekirkens mellemkirkelige engagement.

Sekretariatet varetager det daglige arbejde. Opgaverne er blandt andre:

  • at koordinere arbejdsgrupper, der er knyttet til de forskellige arbejdsområder og medlemskab af internationale organisationer. Arbejdsgrupperne består af kompetencepersoner fra et bredt kirkeligt bagland;
  • at koordinere udsendelse af personer til konferencer, arbejdsgrupper og andre økumeniske fora, hvor folkekirken kan bidrage med input, og hvor man kan hente inspiration til det hjemlige arbejde;
  • at servicere folkekirkemedlemmer og folkekirkelige organisationer med information og materiale om folkekirkens mellemkirkelige engagement. Heriblandt udgivelse af nyhedsbreve på dansk og engelsk;
  • at afholde konferencer og deltage i diverse fora i danske sammenhænge, hvor information om og inspiration til mellemkirkeligt arbejde kan være relevant.

Rådets forretningsorden

Forretningsorden for Den danske Folkekirkes mellemkirkelige Råd jvf. Bekendtgørelse om folkekirkens deltagelse i mellemkirkeligt arbejde (bekendtgørelse nr. 560 af 17. juni 2009), vedtaget den 1. februar 2013 samt 15. maj 2013.

Navn og hjemsted
§ 1. Rådets navn er Den danske Folkekirkes mellemkirkelige Råd (Folkekirkens mellemkirkelige Råd eller Det mellemkirkelige Råd).
Rådets hjemsted er Frederiksberg kommune.

Opgaver og funktion
§ 2. Rådet har til opgave at varetage folkekirkens mellemkirkelige opgaver på landsplan, herunder tage stilling til folkekirkens medlemskab af nationale og internationale kirkelige organisationer. Rådets formål er at støtte, formidle og samordne folkekirkens mellemkirkelige kontakter såvel herhjemme som i udlandet og i den forbindelse arbejde for, at opgaverne får et så bredt folkekirkeligt sigte som muligt.
Rådet er, når det ønskes og efter aftale med Stiftsrådene, disse behjælpelig med deres mellemkirkelige arbejde. Det mellemkirkelige Råd har ikke synodal karakter og således ingen kompetence til at udtale sig om kirkepolitiske eller dogmatiske spørgsmål på folkekirkens vegne.

Rådet
§ 3. Rådet består af et medlem fra hver af landets stifter, jf. § 8 samt to af folkekirkens biskopper, der udpeges af Ministeren for Ligestilling og Kirke efter indstilling fra folkekirkens biskopper. Rådet kan efter behov supplere sig med sagkyndige uden stemmeret. Rådet kan have repræsentanter for kirken i Grønland uden stemmeret.

Stk. 2. Hvis et medlem af Rådet får forfald i et tidsrum, der skønnes at blive af mindst to måneders varighed, eller hvis et medlem valgt af et stiftsudvalg udtræder af Rådet i funktionsperioden, er det Stiftsråd, hvori den pågældende er valgt, forpligtet til at udpege en suppleant.

Stk. 3. Rådet konstituerer sig på sit første møde, der så vidt muligt finder sted, inden funktionsperioden begynder, med formand, næstformand og kasserer gældende for Rådets funktionsperiode. Det konstituerende møde ledes af den af Ministeren for Ligestilling og Kirke udpegede biskop, der har siddet længst i Rådet.

Stk. 4. Rådets formand, næstformand og kasserer udgør Rådets formandskab. Formandskabet forbereder i samarbejde med sekretariatschefen rådsmøder, herunder udarbejdelse af oplæg til drøftelse og indstillinger vedrørende årsbudget. Rådet kan fastsætte honorar for varetagelsen af formandskabets arbejdsopgaver.

Stk. 5. Kassereren påser, at der i samarbejde med sekretariatschefen udarbejdes kvartårlige balancer og budgetopfølgninger til brug for Rådets arbejde. Derudover har kassereren i samarbejde med sekretariatschefen ansvar for den endelige udformning af udkast til årsbudget og årsregnskab.

Stk. 6. Formand og næstformand tegner Folkekirkens mellemkirkelige Råd i forening.

Stk. 7. Rådets medlemmer får udbetalt godtgørelse for deres deltagelse i henhold til statens takster for tjenesterejser.

Rådsmøder
§ 4. Rådet indkaldes af formanden, så ofte denne finder det nødvendigt, dog mindst fire gange årligt.
Derudover kan Rådet indkaldes ekstraordinært, når mindst fire medlemmer begærer Rådet indkaldt og skriftligt angiver, hvilke emner de ønsker behandlet på mødet. Ekstraordinære rådsmøder begæret af rådsmedlemmer skal afholdes snarest muligt, og senest en måned efter den afgivne begæring.

Stk. 2. Såfremt ét medlem af Rådet ønsker revisors deltagelse i et møde, skal revisor indkaldes til mødet.

Stk. 3. Datoer for Rådets møder fastlægges så vidt muligt to år frem ad gangen.

§ 5. Mindst fire gange årligt skal Rådets ordinære møder indeholde følgende dagsordenspunkter:
Den daglige ledelses gennemgang af

a) seneste perioderegnskab med balance
b) evt. ændrede budgetforudsætninger
c) sekretariat og medarbejdere

Såfremt der er sket ændringer i revisionsprotokollen, skal dagsordenen på det først derefter følgende møde indeholde punktet "Gennemgang af revisionsprotokol".
Revisionsprotokol skal udsendes til alle rådsmedlemmer.

Stk. 2. Rådsmøder indkaldes skriftligt med normalt 14 dages varsel med angivelse af dagsorden for mødet.
Hvis et medlem senest 14 dage forud for et ordinært møde har indgivet skriftlig anmodning om behandling af en sag, skal formanden sætte denne sag på dagsordenen ved førstkommende møde.

Stk. 3. Når en sag er optaget på dagsordenen for et ordinært møde, skal det fornødne materiale til sagens bedømmelse gøres tilgængeligt for med-lemmerne.

Stk. 4. Punkter, der ikke er optaget på den forud udsendte dagsorden, kan ikke optages på et mødes dagsorden, medmindre sagen er uopsættelig og under forudsætning af, at alle tilstedeværende rådsmedlemmer stemmer for optagelsen (se dog § 7, stk. 2).

§ 6. Formandskabet forbereder i samarbejde med sekretariatschefen rådsmøderne.
Formanden eller et af formanden udpeget rådsmedlem leder møderne.
Formanden orienterer på Rådsmøder om sagsforhold siden sidste møde.

Stk. 2. Under formandens eventuelle forfald varetager næstformanden de forpligtelser, der normalt påhviler formanden.
Formandskabet kan i samarbejde med sekretariatschefen udarbejde forslag til resolutioner, som Rådet forholder sig til på møderne. Forslag til resolutioner udsendes så vidt muligt til Rådet før møderne.

Stk. 3. Sagerne behandles i mødet i den rækkefølge, som formanden fastlægger, og formanden kan herved fravige den i dagsordenen angivne rækkefølge.

§ 7. Rådet træffer sine beslutninger i møder.

Stk. 2. Rådet er beslutningsdygtigt, når mindst 8 medlemmer er til stede.

Stk. 3. Ved afstemninger i Rådet afgøres sagen ved almindelig stemmeflerhed blandt de afgivne stemmer. Rådets medlemmer kan kun deltage i afstemninger, når de personligt er til stede.

Stk. 4. Valg af formand, næstformand og kasserer foretages ved hemmelig, skriftlig afstemning.

§ 8. Der føres beslutningsprotokol over Rådets møder. Protokollen godkendes og tiltrædes ved medlemmernes underskift umiddelbart efter mødet. Herefter offentliggøres protokollen.

Stk. 2. Af protokollen skal det fremgå, hvorledes hvert enkelt medlem har stemt i tilfælde af afstemninger, se dog § 7, stk. 4. Et rådsmedlem, der ikke er enig i Rådets beslutning, har ret til at få sit særstandpunkt i kort form tilført protokollen.

Stk. 3. Rådets formand beslutter efter hvert enkelt rådsmøde i samarbejde med sekretariatschefen, om der er behov for på grundlag af protokollen at formulere et uddybende referat over udvalgte punkter fra det aktuelle møde. Referater fra rådsmøder er ikke offentlige. Referater godkendes på det følgende rådsmøde.

Arbejdsgrupper
§ 9. Rådet kan nedsætte arbejdsgrupper eller udvalg for hele Rådets funktionsperiode eller til løsning af ad hoc opgaver. Rådet udarbejder kommissorier for arbejdsgrupper og udvalg. Arbejdsgrupper og udvalg sammensættes af rådsmedlemmer samt evt. ressourcepersoner udefra. Formandsposten for en arbejdsgruppe eller et udvalg kan alene besættes af et rådsmedlem.

Stk. 2. Aktiviteter i arbejdsgrupper og permanente udvalg finder sted under ansvar overfor Rådet og formuleres og iværksættes på grundlag af Rådets lovtekst og bekendtgørelse, dets forretningsorden og ud fra øvrige retningslinjer vedtaget i Rådet. Den enkelte arbejdsgruppe er pligtig til at rapportere til Rådet gennem gruppens formand ved rådsmøderne og gennem referater fra arbejdsgruppemøderne.

Stk. 3. Ved udpegning af delegater til generalforsamlinger i de organisationer, hvor Folkekirken er medlem, skal arbejdsgrupperne udarbejde skriftlige indstillinger til Rådet.

Stk. 4. Udvalg, som nedsættes til ad hoc opgaver, er rådgivende for Rådet og skal udarbejde skriftlige indstillinger til Rådet.

Stk. 5. Medlemmerne af arbejdsgrupper eller udvalg modtager rejsegodtgørelse efter samme regler, som er gældende for medlemmer af Rådet.

Økonomi
§ 10. Regnskabsåret er kalenderåret.

Stk. 2. På baggrund af den af Kirkeministeriet udmeldte bevillingsramme udarbejder Rådet i samarbejde med sekretariatschefen et budgetforslag for det følgende regnskabsår, som indsendes til Ministeriet for Ligestilling og Kirke inden den 1. juni. Sammen med budgetforslaget for det følgende regnskabsår indsendes et overslag over Rådets budget for de tre følgende år.

Stk. 3. Der udarbejdes et regnskab, der skal forelægges Rådet til godkendelse på et ordinært rådsmøde efter regnskabsårets slutning. Regnskabet godkendes og underskrives af Rådets medlemmer og indsendes derefter senest den 1. marts til Ministeriet for Ligestilling og Kirke.
Efter vedtagelsen i Rådet og efter godkendelse hos Ministeren for Ligestilling og Kirke sendes Rådets budget og regnskab til Stiftsrådene til orientering.

Stk. 4. Regnskabet skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor eller Kommunernes Revisionsafdeling. Revisor vælges på det årlige budgetmøde. Ansættelse og afskedigelse af revisor kræver godkendelse i Ministeriet for Ligestilling og Kirke.

Sekretariat
§ 11. Rådets sekretariat ledes af en sekretariatschef, som forestår sekretariatets daglige drift. Sekretariatschefen ansættes af Ministeren for Ligestilling og Kirke efter indstilling fra Rådet.

Stk. 2. Inden for den økonomiske ramme, som er til rådighed for Rådets arbejde, ansætter Rådet øvrige medarbejdere efter indstilling fra sekretariatschefen. Rådet kan nedsætte et ansættelsesudvalg til at varetage ansættelsesproceduren i samarbejde med sekretariatschefen.

Stk. 3. Rådet kan udarbejde retningslinjer for arbejdsgangen i forholdet mellem Råd og sekretariatschef for de sager, der hører under Rådets virksomhed. Sådanne retningslinjer udarbejdes som bilag til forretningsordenen. Retningslinjerne skal være vedtaget på et rådsmøde med almindeligt stemmeflertal.

Stk. 4. Sekretariatschefen og andre medarbejdere efter sekretariatschefens skøn deltager i Rådets møder med ret til at udtale sig.

Stk. 5. Sekretariatet implementerer under sekretariatschefens ledelse de af Rådet trufne beslutninger samt bistår med fornøden sekretærbistand for formandskab, arbejdsgrupper og udvalg.
Sekretariatschefen udpeger den medarbejder, der skal varetage den konkrete arbejdsopgave.

Repræsentation ved organisationer
§ 12. Rådet udpeger eller nominerer repræsentant(er) til organisationer m.v., hvortil folkekirkens forbindelse varetages af Folkekirkens mellemkirkelige Råd i henhold til de vedtægter og bestemmelser, der er gældende for den pågældende organisation.

Stk. 2. Det udpegede medlem/den udpegede repræsentant er pligtig til at rapportere til Rådet om og fra møder i de(n) pågældende organisation(er) om væsentlige forhold, hvori der ikke er pålagt tavshedspligt.

Stk. 3. I den pågældende organisation indgår med-lemmet som forpligtet på at varetage Rådets interesser, men medlemmet tegner ikke Rådet og kan ikke pålægges bundet mandat i sager af dogmatisk eller kirkepolitisk karakter.

Stk. 4. Udpegede repræsentant(er) til organisationer m.v., modtager rejsegodtgørelse efter samme regler, som er gældende for medlemmer af Rådet.

Ændring af forretningsorden
§ 13. Ændring af forretningsordenen kan ske efter vedtagelse på to hinanden følgende rådsmøder ved almindeligt flertal.

Stk. 2. Der udleveres et eksemplar af forretningsordenen til hvert medlem af Rådet.


Notat om samarbejde mellem Folkekirkens mellemkirkelige Råd og folkekirkens biskopper

Vedtaget af Folkekirkens mellemkirkelige Råd den 25. november 1998 og tiltrådt af biskopperne den 5. januar 1999.

Folkekirkens mellemkirkelige Råd er ansvarlig for folkekirkens mellemkirkelige arbejde, for kontakten med andre kirker og for at behandle de henvendelser og spørgsmål, der bliver rettet til folkekirken fra de kirkelige organisationer, folkekirken er medlem af. Rådet afgør selv, hvilke spørgsmål der skal behandles, og på hvilken måde det skal ske.

I sager, der berører læremæssige forhold, og som Rådet vedtager at behandle, beder Rådet biskopperne om at tage stilling til det læremæssige, således at biskoppernes stillingtagen indgår som den læremæssige del af Folkekirkens mellemkirkelige Råds svar.

Gensidig orientering finder løbende sted for at opnå sammenhæng i den del af biskoppernes arbejde, der har mellemkirkelige aspekter, og den del af Folkekirkens mellemkirkelige Råds arbejde, som har læremæssige aspekter. Orienteringen varetages ved de to biskoppers deltagelse i Folkekirkens mellemkirkelige Råds arbejde, og ved skriftlig information, når det er nødvendigt.

Fremtidige møder om både generelle procedurer og aktuelle spørgsmål kan komme på tale.