Fortsæt til hovedindholdet
Folkekirken og EU
Konferencer på Vartov

Konferencer på Vartov

Tre konferencer afholdt i samarbejde mellem Folkekirkens mellemkirkelige Råd og Grundtvigsk Forum.

Ånd og fællesskab i Europa

Fyraftensmøde om sammenhæng mellem kulturarv, dannelse og ånd
Den 19. november 2012

Konferencen spurgte:

  • Skal EU forholde sig til Europa som en fælles dannelsesmæssig og kulturel udfordring?
  • Vil landene i EU vedkende sig den fælles mangfoldige, åndelige, kristne og kulturelle arv?
  • Er der en europæisk folkelighed, som føler sig repræsenteret af politikere og fx tværreligiøse netværk?
  • Hvordan kan og skal en dansk folkelighed og kirkelighed spille med på en europæisk bane?

Baggrund

Udfordringerne for Europa i 2012 er mangfoldige. Det viser finanskrisen og den nuværende gældskrise i EU. En mere permanent EU-krise er blevet tydeliggjort gennem de senere år, nemlig den, der udspringer af det fortrængte spørgsmål om, hvorvidt Europa også er et kulturelt og religiøst fællesskab. Den politiske overbygning til en union omkring sikkerhed, marked og økonomi er aldrig blevet udviklet. For hvad vil man med den? Hvilke konsekvenser vil det have, hvis vi også skal forpligte os kulturelt og moralsk på hinanden?

På trods af uafklaretheden søger både Europarådet og institutionerne i EU i stigende grad at inddrage religiøse og filosofiske grupper som rådgivere i sager af etisk og social karakter. Når det gælder migration, uddannelse, bioetik, fattigdom, vilkår på arbejdsmarkedet osv., er de religiøse og filosofiske grupper sparringspartnere for politikere og embedsmænd. Med EUs Lissabontraktat i 2009 blev dialogen med trossamfund formaliseret, således at EUs institutioner er forpligtede til samtale. Samtidig oprettes for tiden forskellige tværeuropæiske inter-religiøse netværk med henblik på at tale om værdier og politik på tværs af nationale og religiøse skel. 

Kirker og andre trossamfund har forskellige måder at arbejde på, foruden at de har forskellige udgangspunkter for deres arbejde. De kristne stemmer alene udgør et mangestemmigt kor. I folkekirken er der en særlig tradition for mange stemmer. Det er en del af folkekirkens tradition, at det enkelte menneske selv bestemmer sin stemmes klang og styrke. Værdsættelsen af mangfoldighed og rummelighed i netop denne form er forskellig fra de fleste andre protestantiske kirkers.


RESSOURCER

Asger Aamund om ånden i Europa (PDF)

Morten Kvist om dannelsen hos Europas borgere (PDF)

Bidrag på bloggen - læs og kommentér

Artikel: EU uden kristendom er et langstrakt kulturelt selvmål, Kristeligt Dagblad 21.11.2012 


Læs mere

Oplægsholdere

Asger Aamund, direktør

Morten Kvist, valgmenighedspræst

Erik Bjerager, chefredaktør

Kirsten Auken, politisk rådgiver

Blog og debat

Oplæg til debat skrives på bloggen af arrangørgruppen. 

Læs og kommentér her.

Frihed til at tro, tænke og tale

- om trosfrihedens vilkår i verden og den europæiske respons. Den 25. november 2011.

Konferencen spurgte:

  • Skal EU forholde sig til Europa som en fælles dannelsesmæssig og kulturel udfordring?
  • Vil landene i EU vedkende sig den fælles mangfoldige, åndelige, kristne og kulturelle arv?
  • Er der en europæisk folkelighed, som føler sig repræsenteret af politikere og fx tværreligiøse netværk?
  • Hvordan kan og skal en dansk folkelighed og kirkelighed spille med på en europæisk bane?

Baggrund

Udfordringerne for Europa i 2012 er mangfoldige. Det viser finanskrisen og den nuværende gældskrise i EU. En mere permanent EU-krise er blevet tydeliggjort gennem de senere år, nemlig den, der udspringer af det fortrængte spørgsmål om, hvorvidt Europa også er et kulturelt og religiøst fællesskab. Den politiske overbygning til en union omkring sikkerhed, marked og økonomi er aldrig blevet udviklet. For hvad vil man med den? Hvilke konsekvenser vil det have, hvis vi også skal forpligte os kulturelt og moralsk på hinanden?

På trods af uafklaretheden søger både Europarådet og institutionerne i EU i stigende grad at inddrage religiøse og filosofiske grupper som rådgivere i sager af etisk og social karakter. Når det gælder migration, uddannelse, bioetik, fattigdom, vilkår på arbejdsmarkedet osv., er de religiøse og filosofiske grupper sparringspartnere for politikere og embedsmænd. Med EUs Lissabontraktat i 2009 blev dialogen med trossamfund formaliseret, således at EUs institutioner er forpligtede til samtale. Samtidig oprettes for tiden forskellige tværeuropæiske inter-religiøse netværk med henblik på at tale om værdier og politik på tværs af nationale og religiøse skel. 

Kirker og andre trossamfund har forskellige måder at arbejde på, foruden at de har forskellige udgangspunkter for deres arbejde. De kristne stemmer alene udgør et mangestemmigt kor. I folkekirken er der en særlig tradition for mange stemmer. Det er en del af folkekirkens tradition, at det enkelte menneske selv bestemmer sin stemmes klang og styrke. Værdsættelsen af mangfoldighed og rummelighed i netop denne form er forskellig fra de fleste andre protestantiske kirkers.


RESSOURCER

Lydfil: Oplæg v. Dr. Peter Krömer

Lydfil: Oplæg v. fader Joe Vella Gauci

Lydfil: Oplæg v. Mag. Elizabeta Kitanovic

Lydfil: Debat 

KONFERENCEN

Grundtvigsk Forum og Folkekirkens mellemkirkelige Råd indbyder til konference om trosfrihedens vilkår i verden. Vi vil sætte fokus på, hvad kirkerne i Europa, det officielle Damark og EU gør for at sikre menneskers rettigheder til at tro, tænke og tale frit.

I Danmark er friheden til at tro en grundlæggende rettighed. Men i mange lande i verden, er det at tro og give udtryk for sin tro forbundet med store omkostninger, diskrimination og endda forfølgelse. Religions- og trosfrihed som en grundlæggende rettighed er noget, beslutningstagere både i Danmark og EU i stigende grad har fået øjnene op for.

Også europæiske kirkelige organisationer arbejder for at skabe større opmærksomhed på religionsfrihed generelt og kristnes vilkår i særdeleshed i de lande, hvor frihed til at tro, tænke og tale frit trædes under fode.

Den 25. november 2011 fra kl. 9-15 indbydes derfor til konference på Vartov i København. På talerlisten er akademikere, politikere og embedsmænd fra ind- og udland, som vil debattere trosfrihedens vilkår i verden, hvad EU konkret gør for at sikre trosfrihed og hvordan Folkekirken kan og skal engagere sig i spørgsmålet.

Program

Hent konferencens program her

Kan folkekirken sige noget i EU - selvom den ikke har noget at skulle have sagt?

Den 19. november 2010.


RESSOURCER

Se Lisbet Christoffersens præsentation her

Om EU-rettens mulige indflydelse på dansk religionsretlig regulering samt status på, hvor EU befinder sig mht. religionernes indspil i den politiske proces.

Læs Christian Friis Bachs opsamling på konferencen her  

FORMÅL

Formålet med konferencen er, belyse hvordan religiøse eller sekulære understrømme i EU har indflydelse på beslutningsprocesser og lovgivning i EU-institutionerne, samt i hvilket omfang og hvordan en oplysende og kvalificerende dialog mellem kirkelige/religiøse aktører i Danmark og aktører i EU-systemet kan finde sted.

Kort sagt: Hvilket EU er vi en del af? Hvordan bliver vi aktører i forhold hertil?

Konferencen vil:

  • etablere et forum med fokus på religionens betydning på beslutninger i EU. 
  • belyse hvilke problemstillinger der følger af, at folkekirken og det offentlige Danmark ikke diskuterer de emner i EU, som er relevante og har konsekvens for den kulturelle og kirkelige udvikling, både i Danmark og i resten af Europa.
  • undersøge, om en dansk, evangelisk, luthersk folkekirke, eller en dansk kristen baggrund i det hele taget, kan bidrage i debatten med betragtninger, som ikke allerede dækket af katolikker, ortodokse, andre protestanter eller ateister, som er aktive i EU-debatten.

Konferencen er den første af tre, som bliver afholdt om efteråret i 2010-2012. Samarbejdet mellem Grundtvigsk Forum og Folkekirkens mellemkirkelige Råd (MKR) tager sit udgangspunkt i MKR’s projekt ”Folkekirken og EU”, som ligeledes løber i 2010-2012. Med konferencerne er det ønsket at gøre status på projektet ved at lægge vægt på det oplysende, informerende og replicerende i dialogen mellem det folkelige, kirkelige og EU. Det er ydermere et ønske at skabe et netværk omkring projektet, som består af mennesker, der er et eller andet omfang beskæftiger sig med de nævnte problemstillinger. Dette netværk tænkes at følge udviklingen i projektet, og selv deltage i at få temaet på dagsordenen i de fora, de selv rækker ud til.

Læs mere

Oplægsholdere

Lisbet Christoffersen,Professor

Margrete Auken, MEP

Claus Sørensen,Generaldirektør 

Karen Johanne Klint,Folketingets Kirkeudvalg

Kresten Drejergaard,Biskop

Christian Friis Bach, Direktør

"Hvordan kvalificerer vi, som befolkning i et EU-medlemsland, og som medlemmer af en levende kirke, de demokratisk valgte delegerede til EU-parlamentet, ministerrådet og kommissionen til at forholde sig til denne proces?"