Folkekirken for Internationals – en kirke i resonans med sin internationale menighed

Præst Maria Fihl fortæller her om arbejdet med at skabe en international menighed i København:

Folkekirken for Internationals henvender sig til den brede folkekirke. Det er ”middle of the road” og blandet og divers som befolkningen jo er i dag. Vi henvender os til alle men vores menighed består især af folk i blandede ægteskaber, third culture kids eller folk som er kommet hertil for at arbejde i internationale stillinger (expats). Kort sagt, alle der kalder sig internationale, men som gerne vil blive boende i Danmark. Men også turister og andre der er i Danmark for en kort bemærkning, besøger kirken.

Her kommer både folk fra Sydamerika, Afrika, Asien og Europa. Folk kommer her af forskellige grunde. Dels for at finde fællesskab til forskellige arrangementer, såsom juleaften, all souls (allehelgen) og påske. Dels er det på grund af en åndelig søgen og for at finde en dybere rodfæstning i sit nye hjemland.

Aktiviteter

Vi holder gudstjeneste hver 2. søndag men håber at kunne holde det hyppigere. Desuden har vi babysalmesang som er meget populært. Nogle gange vil forældrene slet ikke hjem. De kan ikke få nok! Flere har fundet deres nye venskaber omkring forløbet af babysalmesang.

Vi har all souls, thanksgiving, påske samt et gospelkor der synger i kirken, og så har vi lige haft en pilgrimsvandring. Desuden kan menigheden se frem til vinterbadning hvor man kan opleve det evangeliske gys!

Derudover er det planen at vi begynder en sorggruppe i efteråret.

Desuden har vi en fast tirsdagsmenighed i den danske del af Eliaskirken, som kommer og lytter til jazz og sætter pris på samværet der. Selvom det er dansk, er jazzmusikken fællesskabsdannende. Når der er jazzfestival i begyndelsen af juli, er vi også med som koncertsted, så dér er kirken fuld af jazzglade mennesker.

Til Copenhagen Pride holdt vi en forfest inden paraden kom forbi Vesterbro Torv, og om søndagen afholdt vi dialoggudstjeneste med efterfølgende bobler og snacks.

Kontakt til nytilkomne

Vi har haft brug for at komme mere på banen i forhold til de offentlige myndigheder (fx relocation agencies) som er i kontakt med nytilkomne (studerende, expats). De siger ofte at de nytilkomne ikke gider kirken. Men hvordan kan de sige det så kategorisk? Vi har derfor intensiveret kontakten for at gøre opmærksom på at selv, så nye i landet kan finde os som noget af det første. Vi vil gerne bidrage til integration og give dem billeder af hvad det danske samfund er.

Resonans

Vi vil gerne være en menighed i resonans (som Hartmut Rosa skriver om) og vi forsøger også at gøre liturgien så resonant som muligt med menigheden. Så derfor er min opgave som præst at lave kirke for min menighed.

Vi har selvfølgelig åbent nadverbord. Alle er velkomne ved Herrens bord, om man er døbt eller ej. Her kommer der også katolikker.

Liturgi

Som udgangspunkt kører jeg efter den klassiske liturgi ifølge alterbogen, og jeg er selv også uddannet i den anglikanske liturgi, men den mere højkirkelige liturgi hænger ikke helt ved den meget blandede internationale menighed. Så vi finder sammen til et fælles udtryk.. Jeg bruger den aronitiske velsignelse men undlader ind- og udgangsbønner.

For mig er det vigtigt at menigheden sætter sit præg på gudstjenesten. Derfor tager vi imod forslag til fx salmer og bønner.

Man skal føle sig hjemme i kirkerummet selvom man ikke er pæredansk. Derfor er det også nødvendigt med forskellige regibemærkninger undervejs. Og det er også helt okay at en kirkegænger højlydt siger AMEN!! når jeg beder en bøn. Det er også helt fint at facetime dåben fordi en slægtning i et andet land skal kunne følge med. Og da gudmor kom 20 minutter for sent til dåben, så ventede vi bare på hende.

Når menigheden er international og tværkulturel er der nødt til at være plads til improvisation og anderledes indslag.