Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Den lettiske kirke, der mest opererer uden for Letlands grænser

Læs om den lettiske udlandskirke, og hvorfor den er medlem af Porvoo-fællesskabet

Porvoo-fællesskabet har en særlig betydning for mig, siger provst Andris Abakuks fra den lettiske udlandskirke. Privatfoto. 

Har du nogensinde hørt om den lettiske udlandskirke?

Den lettiske udlandskirke udspringer af den lutherske kirke i Letland og er til stede i mange forskellige lande. Det vil sige, at der i dag findes to lettiske lutherske kirker, én i hjemlandet, Den Evangelisk-Lutherske Kirke i Letland, der er relativt konservativ, hvad angår teologiske og værdipolitiske spørgsmål, samt en udlandskirke, som er relativt liberal og som eksempelvis tillader kvindelige præster at blive ordineret i kirken.

Den lettiske udlandskirke blev oprettet umiddelbart efter Anden Verdenskrig, er selvstændigt medlem af Kirkernes Verdensråd og har i dag 25000 medlemmer samt menigheder fordelt i USA, Canada, Sverige, England og Australien. I alle kirkerne og menighederne prædikes der på lettisk. Den lettiske udlandskirkes ærkebiskop, Lauma Zusevica, plejer gerne at sige: ”Hele verden er mit stift -undtagen Letland” Hun bor til dagligt i Milwaukee men rejser land og rige rundt for at besøge kirkens menigheder. Kirken har dog også etableret en menighed i Letland.

Den lettiske udlandskirke er fuldgyldigt medlem af Porvoo-fællesskabet, og dermed fuldt anerkendt af de andre kirker i fællesskabet, f.eks af Folkekirken, Svenskakyrkan og Church of England.

Porvoo-fællesskabet betyder meget for den lettiske udlandskirke. Ikke mindst for provst Andris Abakukus, der sammen med ærkebiskop Zusevica deltog i Porvoo-mødet. Han forklarer, at Porvoo-fællesskabet af lutherske og anglikanske kirker muliggør, at han kan virke som præst i den lettiske udlandskirke såvel som den anglikanske kirke i England.

”Jeg har dobbelt statsborgerskab – og jeg føler mig hjemme både i den engelske og den lettiske kirke. Det afspejler, hvem jeg er – både lette og englænder” siger Abakuks.

”Porvoo-fællesskabet har en særlig betydning for mig. Det er meget givende at være med. Her inspirerer vi hinanden, og vi udvikler venskaber i en tæt kreds,” siger Abakuks, og fortæller, at han har en helt særlig affinitet med de andre mindretalskirker i Porvoo-fællesskabet, som står i en situation, der på nogle punkter minder om den lettiske udlandskirkes.