Beskyttelse af religiøse minoriteter er en milepæl i dansk udenrigspolitik

Af Mogens Mogensen

Formand for Folkekirkens Mellemkirkelige Råd

Som følge af krige, borgerkrige og terror i en række muslimske lande, især i Mellemøsten, er de kristne minoriteters situation blevet stærkt forværret i de senere år, og flere steder har forfølgelsen været så voldsom, at kristendommen er i fare for at blive udryddet i den del af verden, som var kristendommens vugge.

Derfor var der også god grund til, at den nye VLAK regering i november sidste år i sit regeringsgrundlag forpligtede sig på at tage dette alvorlige problem op i sin udenrigspolitik: ”I flere af verdens brændpunkter foregår en systematisk forfølgelse af kristne minoriteter. Regeringen vil have et særligt fokus på at styrke det internationale samarbejde for at beskytte disse minoriteter.”

Ikke kun kristne bliver forfulgt

Det er imidlertid ikke kun kristne minoriteter, der udsættes for diskrimination, chikane og forfølgelse, og det er ikke kun i muslimske lande eller fra muslimsk side, at der udøves forfølgelse. Desværre er der både historiske og aktuelle eksempler på overgreb på tilhængere af alle religiøse grupper, og desværre er der også både historiske og aktuelle eksempler på, at forfølgelse af religiøse minoriteter er sket i alle religioners navn.

I Burma forfølges muslimske rohingyaer af buddhister. I Indien forfølges både muslimer og kristne af hinduer. I Den Centralafrikanske Republik taler man om, at der måske foregår et folkemord på den muslimske befolkning, udført af kristne. Og både historisk og aktuelt er der desværre eksempler på, at der inden for den samme religion sker forfølgelse af minoriteter, der betegnes som kættere o.l.

En milepæl

Det er meget glædeligt, at regeringen nu – ifølge en pressemeddelelse fra udenrigsministeriet – har besluttet at følge op på løftet i regeringsgrundlaget ved i finanslovsforslaget at indsætte en ”ekstrabevilling til Udenrigsministeriets drift på 2,0 mio. årligt i perioden 2018-2021 til brug for en styrkelse af arbejdet med beskyttelse af religiøse minoriteter.

Desuden inkluderer finanslovsforslaget en forøgelse med 6,7 mio. kr til Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, og udviklingsminister Ulla Tørnæs meddeler samtidig, at ”vi lægger samtidig op til, at DMRU’s pulje skal kunne anvendes til projekter, der mere direkte har fokus på beskyttelse af religiøse mindretal og fremme af religionsfrihed”.

At der nu er politisk opbakning til kampen for beskyttelse af religiøse minoriteter og for religionsfrihed – og at der nu sættes handling bag ord – skyldes i høj grad det solide oplysnings- og lobbyarbejde, som en række organisationer og grupper i fællesskab har stået for - herunder også Folkekirkens Mellemkirkelige Råd. Resultatet, som politikerne er kommet frem til, er for mig at se en milepæl i dansk udenrigspolitik.

Religionsfrihed er for alle

For det første er det værd at bemærke, at regeringen vil styrke arbejdet med beskyttelsen, ikke bare af forfulgte kristne, men af religiøse minoriteter i det hele taget. På grund af det aktuelle omfang af kristenforfølgelserne især i Mellemøsten vil de kristne minoriteter naturligvis komme til at fylde mest, men det er af afgørende principiel betydning, at vi husker på, at menneskerettighederne – inkl. religionsfriheden – er for alle mennesker uanset religion.

Dertil kommer, at det ud fra en kristen betragtning ikke giver mening kun at tage sig af sine egne, jævnfør Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner, der tog af en jøde, der var faldet i hænderne på røverne.

For det andet er det opmuntrende, at der for første gang etableres et kontor i Udenrigsministeriet, der alene skal fokusere på religionsfriheden og beskyttelsen af religiøse mindretal. Målet må her være, at søge at integrere religionsfrihedsperspektivet i alle udenrigsministeriets aktiviteter som en dimension, der altid må tænkes med.

Samarbejde med organisationer

For det tredje er det prisværdigt, at regeringen erkender, at et samarbejde med civilsamfundsorganisationer er af afgørende betydning for arbejdet for religionsfrihed og for beskyttelse af religiøse mindretal.

For som udviklingsministeren udtalte: ”Når vi skal beskytte religiøse mindretal, spiller Danmarks udviklingsindsats en vigtig rolle, men regeringen kan ikke gøre det alene. Derfor er det helt afgørende, at vi samarbejder tæt med civilsamfundet, særligt de organisationer, der baseres på et religiøst grundlag.”

Endelig er det glædeligt, at regeringen planlægger at øge Dansk Missionsråds Udviklingsafdelings (DMRU) bevilling med 6,7 mio kr., og at man giver DMRU mulighed for at bruge penge på projekter, der kan bidrage til at beskytte religiøse mindretal og fremme religionsfriheden. Det er også en anerkendelse af de trosbaserede organisationers udviklingsmæssige potentiale, som det er værd at notere sig.

Med denne politiske opbakning til kampen for beskyttelse af religiøse minoriteter er bolden også spillet over til civilsamfundet, og især da også til missionsselskaber, der nu kraftigt udfordres til at tænke igennem, hvordan de i samarbejde med deres partnere i Afrika og Asien kan udvikle projekter, der kan bidrage til gøre livet tåleligere for religiøse minoriteter, truet af forfølgelse, chikane og diskrimination.

Kampen for beskyttelse af religiøse mindretal og af religionsfriheden får forhåbentlig i de kommende år maksimal folkelig og kirkelig opbakning.

Danmark fri(t) for religion

Folkekirkens Mellemkirkelige Råd er i øvrigt medarrangør på en konference om trosfrihed og religionsfrihed i Danmark og på internationalt plan. Det finder sted d. 24. november på Christiansborg. Læs programmet her.   

Oprindeligt publiceret på Mogens Mogensens blog 27. august 2017