Fortsæt til hovedindholdet
Forside
Konference: Midt iblandt os

Konference: Midt iblandt os

I Danmark er ca. hver syvende, du møder på gaden, migrant eller barn af en migrant.  For nogen af os er det en så naturlig del af vores hverdag, at vi ikke tænker over at vores nabo, kollega eller mennesket, vi møder i supermarkedet, er migrant. For andre opleves det mere fjernt. Men der findes ikke områder uden migranter. Spørgsmålet er nemlig ikke, hvorvidt der er migranter i vores lokalområde. Spørgsmålet er, hvilke migranter det er.

Konferencen afholdes den 19.-20. april på Hotel Nyborg Strand

Der er mange, der arbejder med strukturen omkring migranternes virkelighed i Danmark. Både dem, der kommer hertil som arbejdsmigranter og dem, der kommer hertil som flygtninge/asylansøgere.  På denne konference vil vi gerne skabe rum for nogle lidt andre perspektiver. De primære spørgsmål, som bliver stillet i løbet af dagene er:

  • Hvilke kulturer og traditioner kommer migranter og efterkommere fra? Sociale, religiøse osv.
  • Hvilken kulturer og traditioner lever migranter og efterkommere i? Og hvilken betydning har disse for dem.
  • Hvordan kan vi introducere dem til vores kulturer og traditioner og byde dem velkommen ind for? Som kirke, som civilsamfund og som kommune? Hver for sig og i fællesskab

Fredag er der foredrag og debat, som har et bredt perspektiv. Forskellige forskere gør os klogere på migranternes strukturelle baggrunde, og migranter sætter igennem dagen stemme og erfaringer på denne viden. Fredagens program egner sig godt til ansatte og beslutningstagere så vel som frivillige ildsjæle fra kommuner, foreninger, organisationer og kirke, der allerede er engageret i arbejder med migranter.

Lørdag er der oplæg, debat og workshops, med kirken som perspektiv. Her vil vi hører tankevækkende oplæg om migranters situation, erfaringer fra både Danmark og Sverige og arbejde med forskellige konkrete kirkelige tiltag. Lørdagens program er målrettet mod ansatte, MR-medlemmer og frivillige i folkekirken. Både for dem, der allerede er i gang, og for dem, der overvejer hvordan man kommer i gang.

For medlemmer af fx stifternes udvalg, der arbejder med migranter vil der være mulighed for at booke overnatning. Der vil være sat tid af til udvalgsarbejde, men der vil også blive arrangeret fælles middag og aftenprogram.


Læs beskrivelse af konference ↓

Læs udtalelser om konferencen


Læs om udvalgte programpunkter


Konference arrangeres i et samarbejde mellem Landsforeningen af Menighedsråd og Folkekirkens Migrantsamarbejde.

Landsforeningen af Menighedsråd

Folkekirkens Migrantsamarbejde