Integration
Haderslev-model

Haderslev-modellen

Hvad er det bedste eksempel på velorganiseret kirkeligt arbejde blandt asylansøgere og flygtninge? 

 

SÅDAN GJORDE DE I HADERSLEV

Sognekirker, frikirker og kirkelige organisationer i Haderslev har gennem en årrække været aktive i integrationsarbejdet i kommunen, med hver deres fokusområder og profil. I 2010 tog man et skridt mod et tættere samarbejde med et nyt fællesinitiativ; venskabskontakter mellem danskere og nyankomne flygtninge. 

Samarbejdet voksede derfra, og kom til at hedde Fælleskirkeligt Integrations Netværk (FIN). FIN bygger ikke på teologisk enighed men på en fælles forståelse om at møde flygtninge med gæstfrihed, hjælpsomhed og tilbud om et socialt netværk. 

Flere initiativer er startet gennem netværket; et mødested for kvinder, en indsats for asylansøgere på det lokale asylcenter mm. Fælles for initiativerne er, at de er målrettet alle flygtninge, uanset etnisk eller religiøs baggrund. 

Organisatorisk 

FIN har en ledergruppe på 4-6 personer bestådende af repræsentanter fra byens sognekirker, frikirker og kirkelige organisationer. Ud af ledergruppen er der udpeget 2-3 koordinatorer, som har ansvar for at informere det kirkelige bagland om arbejdet, rekruttere frivillige, og håndtere kontakten til eksterne samarbejdspartnere. 

FIN samarbejder blandt andet med offentlige myndigheder (kommune og sprogcenter) og med andre frivillige organisationer (Dansk Flygtningehjælp m.fl.). Hele ledergruppen mødes 2 gange årligt. Koordinatorerne mødes jævnligt. 

Der er ikke nogen fælles økonomi i arbejdet. Kirkerne serverer på skift kaffe og kage, og trykning af pjecer foregår lokalt i kirkerne. Koordinatorerne er kirkeligt ansatte og udfører den koordinerende opgave som en del af deres lønnede arbejde. I kommunen er der mulighed for at søge §18 midler, hvis der er økonomiske behov. 

Venskabskontakter 

Gennem kirkerne og via medierne rekrutteres frivillige venskabskontakter. Koordinatorerne tager sig af kontakten til interesserede frivillige og klæder dem på til opgaven. 

Haderslev Sprogcenter og Haderslev Jobcenter informerer nytilkomne flygtninge om FIN’s tilbud gennem pjecen ”Ny i Danmark”. Hvis flygtninge ønsker en venskabskontakt til en dansker, formidler centrene det til FIN’s koordinatorer, som besøger flygtningen for at informere om ordningen og vurdere, om der kan tilbydes et passende match. Besøget assisteres af en tolk formidlet af kommunen, hvis det er nødvendigt. Koordinatorerne forsøger så at lave et match. Lykkes det, arrangeres et møde. Koordinatoren deltager, evt. sammen med en tolk. Koordinatoren taler om værdien af gensidig ligeværdighed, venskab og respekt, og forventninger afstemmes, ligesom indholdet i kontakten drøftes. Koordinatoren følger op på kontakten, både hos flygtning og dansk venskabskontakt. 

Netværket arrangerer halvårlige temamøder for kontaktfamilierne for at ruste og motivere dem i opgaven. 

Kvinder møder kvinder 

En onsdag formiddag om måneden mødes danske og nydanske kvinder. Det er et frirum for kvinder, som understøttes af Haderslev Jobcenter. Mødestedet er et idrætsklubhus. Kvinderne laver mad sammen, hører om hinandens skikke og kultur og deler forskellige ting med hinanden. 

Asylarbejde 

I november 2014 blev 100 asylsøgende mænd indkvarteret på Haderslev Beredskabscenter. Det gode kendskab, som kirkerne allerede havde til hinanden gennem FIN betød, at man hurtigt kunne koordinere indsatsen og etablere en café. Hver onsdag eftermiddag var der café i Pinsekirkens lokaler, som ligger tæt på beredskabscentret. Her nød mændene gæstfrihed, samtaler og frirum, mens de sammen med frivillige drak kaffe og te, spiste kage og spillede bingo. Derfor gav flygtningene stedet kælenavnet ”Bingokirken”. 

Frivillige fra byens kirker deltog, og der blev knyttet gode bånd til flygtningene – også ud over cafétiden. Byens butikker donerede små gaver til bingospillet og byens kirker gav økonomisk støtte til driften. Det var desuden muligt at formidle netværk, da mændene blev sendt videre til nye opholdssteder andre steder i landet. 

Hvad har de fået ud af det? 

Samarbejdet i FIN har indadtil i kirkerne skabt glæde over, at integration af nye danskere, kan ske i kraft af et konstruktivt fællesskab mellem kirkesamfundene. Bredden i arbejdsfællesskabet opleves som en stor styrke. 

Udadtil i byen opstår der respekt og anerkendelse omkring, at kirkerne med FIN ikke bare er hørende men også handlende fællesskaber, der spiller en aktiv rolle i forhold til denne store samfundsopgave. Og så er der først og fremmest flygtninge på vej ind i det danske samfund, som har oplevet fællesskab med danskere. De er blevet mødt med gæstfrihed, samtaler på dansk, hjælpsomhed, og mennesker, som har interesseret sig for deres liv og historie. Nogle af kontaktrelationerne er blevet til varige venskaber. 

Læs mere om Fælleskirkeligt Integrations Netværk.

 

HVORFOR BRUGE HADERSLEV-MODELLEN? 

Erfaringerne fra Haderslev viser hvilke fordele der er, ved at indgå i et koordinerende samarbejde på tværs af sognekirker, frikirker og kirkelige organisationer: 

  • Det er en samarbejdsmodel, som både giver mulighed for fællesinitiativer på tværs af kirkelige aktører og samtidig giver rum for koordinering af de indsatser, som de enkelte aktører hver især måtte ønske at stå for.
  • Den giver kommunen én koordineret indgang til kontakt med de kirkelige miljøer, hvilket er en stor fordel for kommunen, som ofte ikke har mange ressourcer til at koordinere samarbejdet med mange forskellige civilsamfundsaktører.
  • Provstiet er en unik enhed til at facilitere en sådan koordinering, da provstigrænser og kommunegrænser ofte er nogenlunde sammenfaldende og da provstiet ofte har økonomisk kapacitet til at tilføre midler, hvis der opleves behov.
  • Haderslev-modellen tager udgangspunkt i en fælles diakonal forståelse af kirkens opgave for flygtninge. Der er ingen forventning om teologisk enighed. Det gør det nemmere for folk med forskellig teologisk baggrund at indgå i dette samarbejde på tværs af sognekirker, kirkelige organisationer og frikirker.
  • Efterhånden som modellen spreder sig til hele landet, kan hele Danmarkskortet dækkes ind så vi dermed får skabt et landsdækkende netværk med synlighed af kirkernes tilbud til flygtninge og asylansøgere.

 

HVORDAN KOMMER DU I GANG?

Hvis man lokalt – fx inden for et provsti – ønsker at opbygge et samarbejde som i Haderslevmodellen, kan denne fremgangsmåde benyttes. Det anbefales samtidig at kontakte Folkekirkens Migrantsamarbejdes koordinatorer, som kan hjælpe og rådgive i startfasen. 

1. Kortlægning 

Der laves en oversigt over samtlige kirkelige aktører (sognekirker, kirkelige organisationer, frikirker) i en given kommune (evt. provsti) eller anden geografisk enhed, som skaber naturlig samarbejdsflade med kommunen. Kortlægningen omfatter alle kirkelige sammenhænge, både de steder, hvor man allerede er i gang med integrationsinitiativer, og de steder, som ikke er. 

2. Kontakt til kommunen 

Der etableres kontakt til kommunen med henblik på at lytte til, hvad de ser for sig af behov og muligheder for samarbejde (fx sprogcafé, tilbud om venskabskontakter, etc.). Kommunen har ansvaret for flygtningene i integrationsfasen og kan derfor hjælpe med at facilitere kontakt.

3. Stormøde 

Der inviteres til et stormøde med deltagelse af repræsentanter fra alle kirkelige aktører (sognekirker, kirkelige organisationer, frikirker). Repræsentanter fra kommunen og andre eksterne samarbejdspartnere kan inviteres til at deltage eller holde oplæg. På sådan et møde er det en god ide at få afklaring omkring: 

  • Udpege en eller flere tovholdere, som kirkernes primære kontaktperson til fx kommune, asylcenter og andre samarbejdspartnere, og som har ansvar for at koordinere og fastholde kontakten til baglandet i menighederne.
  • Drøftelse af hvilke behov, muligheder og udfordringer, der findes lokalt. Afklaring af, om der er behov for flere ressourcer end dem man har.
  • Fælles forståelse af, hvilke indsatsområder man vil satse på (fælles ordning med venskabskontakter, flygtningecafé i en sognegård e.l.). Hvad vil man gøre sammen og hvad kan man hver især gøre?
  • Beslutning om, hvilke menigheder, der ønsker at være med i samarbejdet, hvor ofte repræsentanter for disse mødes, samt hvordan man holder kontakten undervejs (fx via facebook gruppe eller side, et nyhedsbrev, eller via den udpegede tovholder).

4. Kontakt Folkekirkens Migrantsamarbejde 

Kontakt Folkekirkens Migrantsamarbejde med kontaktinformation til den udpegede tovholder, hvilke initiativer det er besluttet at igangsætte, samt oversigt over de lokale aktører, som deltager i samarbejdet. På den måde sikres det, at det lokale samarbejdsnetværk er knyttet til det landsdækkende arbejde. 

5. Igangsætning af initiativer 

Foldere og andre materialer udarbejdes, frivillige mobiliseres, initiativer igangsættes. 

 

Folkekirkens Migrantsamarbejde har udarbejdet skabeloner til materialer, som kan tilpasses lokale forhold. For henvendelser og spørgsmål, koordinator Søren Dalsgaard eller Anne Katrine Ebbesen