Migrantsamarbejde
Østeuropæere

Østeuropæere

Hvordan kan folkekirken lære dens østeuropæiske naboer bedre at kende?

På denne side kan du finde information, viden og idéer til hvordan folkekirken kan arbejde for at blive mere tilgængelig for østeuropæiske indvandrere. 

Du kan også få indblik i fire personlige fortællinger, om østeuropæeres møde med folkekirken. 

Nederst finder du kontaktpersoner, du kan ringe eller skrive til for mere information eller vejledning. 

 

Mød Michaela

Michaela Dragoianu er fra Rumænien og har boet i Danmark i tre år

 

”Det er meget hårdt at ikke have nogen danske venner” udbryder en lidt forlegen Michaela foran 70 mennesker, der er dukket op i Bjerringbros menighedslokaler, for at høre om og fra østeuropæere i Danmark. Michaela har heldigvis fået mange ”familievenner” nu i Bjerringbro, siden hun startede som ekspedient i den lokale Super Brugsen. Det var det bedste der kunne ske, ifølge Michaela, og det synes hendes naboer tilsyneladende også, eftersom hun sidste år var finalist om at være Danmarks sødeste kassedame.

Nogle rumænere fortæller, at de kan føle sig underlegne danskere. Hvad kan der gøres ved det?

”Man skal ikke være bange for at smile og banke på døren. Danskere taler også til arrangementer” responderer Michaela med et glimt i øjet, og konkluderer, at det danske sprog er vigtigst.

Hvad kan vi danskere gøre for at hjælpe med sproget?

”Jeg er ret genert. Mit sprog har det ikke så godt fordi jeg fokuserer så meget på arbejdet. Jeg har brug for tålmodighed og næstekærlighed til mit sprog.” Michaelas mand støtter til, og fortæller om en fællesudfordring for det unge østeuropæiske par. ”Sprogskole er meget dyrt. 2.000 kr. per modul, og der er fem moduler. Et frivilligt drevet kursus for rumænere i området ville være rigtig godt.”

 

Mød Elmira

Elmira Østergaard er ingeniør fra Rusland og har boet længe i Danmark

 

”Eventyrlige Danmark” tænkte Elmira, inden hun flyttede hertil for mange år siden. Som en positiv og nysgerrig person, kastede hun sig ind i den fremmede danske kultur fra dag et. At hun tog med på jagt, som en af hendes første oplevelser i Danmark af, griner hun lidt af, mens hun smilende fortæller videre om hvordan det er, at plukke fasaner for første gang. Elmira besøgte også mange danske kirker, indtil hun fandt en frikirke, som hun blev i. Det udviklede sig til et netværk der åbnede døre, og i kirken kunne Elmira også mærke gæstfrihed og venligheden i sine danske naboer.

Hvad kan man gøre selv, for at blive integreret i Danmark?

”Jeg er opvokset under kommunisme, men har haft en god og glad barndom.” Elmira ved godt hun er heldig. Når hun fortæller om sin integrationsoplevelse, tager hun udgangspunkt i sin egen oplevelse og hendes privilegier, og giver en forståelse for hvor svært det kan være for andre russere. ”Jeg har set mange nyheder og kunne allerede tale engelsk, da jeg kom til Danmark. Russisk er et meget svært sprog at have som udgangspunkt alene.”

Hvad kan danskere gøre? 

”Danmark har mange oplevelser at byde på, men del også jeres traditioner med os, også hverdagstraditioner, som at lave hyldebærsaft. Det bliver jeres østeuropæiske naboer meget glade for.”

Emnet der hele tiden venner tilbage er fællesskabsfølelsen. ”Fællesskab er vigtig! Arrangementer i kirkerum som ”Mød din østeuropæiske nabo” er vigtige fordi der også er aftensmad og det at spise sammen, er den bedste start. De fleste har en spir af spiritualitet i sig. Lav nogle ture eller åbent hus hvor man som ny i Danmark, kan lære om folkekirken.”

Elmira understreger; ”Brug det, at østeuropæere er nysgerrige af natur. Jeg synes for eksempel, det er meget interessant at se dåben, eller være med til påsketraditioner. Hav et ’kom og kig’ tilgang i folkekirken.”

 

Mød Mircea

Mircea Popa er kranfører fra Rumænien, og bor med sin kone i Sønderborg.

 

Mircea var så glad for at blive en del af et fællesskab, da han kom til Danmark. Første gang han dukkede op i en dansk kirke, følte han sig rigtig velkommen. Hjemme i Rumænien var han aktiv i den evangeliske Hope Church, og nu er han aktiv i en gruppe af rumænere, der har fået lov at låne en frikirke i Sønderborg. Her mødes de hver søndag aften, men mange går også i en dansk kirke om formiddagen.

Hvad kan folkekirken gøre for nytilkomne østeuropæere?

"Kirkernes hjemmesider kan skrive om kirken og dens aktiviteter på engelsk. Man kan lave en event for alle nationaliteter. Det kan være omkring en højtid f.eks. op til jul. Jeg har selv deltaget i gudstjenesten juleaften på Kegnæs, da jeg arbejdede i landbrug. Kirken var propfyldt, men da jeg kom en almindelig søndag, var der kun et par håndfulde. Det var lidt svært at forstå, for præsten havde jo et godt budskab."

 

Mød Ruslan

Ruslan, fra Ukraine, fortæller om, hvordan det har været for ham at falde til i Danmark.

 

Kontaktpersoner
 

Viden: Emil Saggau

Forsker, Teologisk Fakultet 
Tlf: 30631484
E-mail: ebs@teol.ku.dk

Idéer: Peter Fischer-Nielsen

Stiftpræst for økumeni, mission og religionsmøde samt sognepræst i Højbjerg & Elsborg 
Tlf.: 23 99 88 40
E-mail: pfn@km.dk

Rådgivning: Simon Møller Olesen

Sognepræst i Faster og Borris
Tlf.: 21654812
E-mail: snol@km.dk

Af: