Nye statistikker om folkekirken og indvandring
Hvor mange indvandrere bor der i dit sogn? Flere end du tror. Find lokale tal for indvandrere, efterkommere og nationaliteter her.
Fra 2000 til 2020, er der sket en fordobling af andelen af indvandrere og efterkommere.
Uanset om du bor i Klitmøller eller København, har du naboer med anden etnisk baggrund end dansk. Nydanskere udgør ca. 14% af Danmarks befolkningen, i en voksende mangfoldighed der spreder sig helt ud til alle landets sogne.
For 20 år siden lå andelen af indvandrere i befolkningen, på kun 7%. Altså er der sket en fordobling på under én generation. Der er store forskelle på hvordan de fordeler sig lokalt i Danmark, men flere landesogne oplever i stigende grad tilflytning af nye naboer, med anden etnisk baggrund end dansk.
Om det er 10% eller 50% af den lokale befolkning, er indvandrere og efterkommere med til at definere danskhed, især i takt med at der kommer nye generationer og, at flere integrerer sig og får dansk statsborgerskab. Men hvad betyder det for folkekirken?
De kristne nydanskere
En stor del indvandrere, er kristne og søger derfor et kirkeligt fællesskab. Selvom mange af de nydanske kristne har en anden kultur og en anden kirkeretning, opsøger nogle folkekirken som åndeligt hjem for dem selv og familien hvis den følger med. Statistikken viser denne tendens, med 14,9% af vestlige indvandrere og hele 22,4% af vestlige efterkommere der vælger at blive medlemmer af folkekirken.
Hvilken procent af hver indvandrekategori, er medlemmer af folkekirken - flere eller færre end forventet?
Folkekirken for hele befolkningen?
En langt mindre del af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, vælger at blive medlem af folkekirken. Er det fordi de fleste ikke-vestlige indvandrere er muslimer? Nej. Mange er, men mange ikke-vestlige nydanskere er også kristne, særligt dem fra Etiopien, Eritrea, Nigeria, Myanmar, Kina og Vietnam. De fleste ikke-vestlige kristne har dog deres egne kirker, og nogle samarbejder med lokale sognekirker. Andre lejer lokaler fra sognekirker. Potentialet for tværkirkeligt samarbejde er stort, da der er ca. 250 migrantmenigheder i Danmark. Integration går nemlig begge veje, og folkekirken har meget at lære fra andre kirker og trossamfund. Folkekirkens Migrantsamarbejde handler ikke om at skabe en medlemsjagt, men at gøre folkekirken mere åben, tilgængelig og repræsentativ - både for de indvandrere der er kristne, og for alle dem der ikke er.
Antallet af ikke-medlemmer af folkekirken, er dog interessant og relevant at følge, da det viser en overvejende tendens - at det overordnede tab af medlemmer ikke skyldes etnisk danskeres udmelding, men i højere grad en stigende antal indvandrere og efterkommere som ikke melder sig ind i folkekirken.
Indvandrere og efterkommere er stærkt overrepræsenteret og i stigende grad, når det gælder ikke-medlemmer af folkekirken.
Det er ikke kun kristne indvandrere som folkekirken er kirke for. De ikke-vestlige nydanskere af andre trosretninger bruger ofte folkekirken som frirum for at kunne tale tro og religion i en ellers enorm sekulær dansk kultur. Eksempelvis Kvaglund kirke i Ribe og Gellerup kirke i Aarhus, har et højt antal muslimer med til kirkeaktiviteter og tværkulturelle fællesinitiativer. Deres troende naboer er ofte langt mere interesseret i kristendom og folkekirken, end den gennemsnitlige sekulære dansker, fortalte Niels Hviid, præst i Gellerup Kirke, til et webinar d. 29 september.
Tro på tal
Kobling fra almindelig kirkedrift, til et fokus på inklusion af indvandrere og efterkommere kræver mere end tal og statistikker, men fakta er et godt sted at starte. Stort set alle sogne i Danmark har nydanske naboer, og vil man arbejde hen mod en folkekirke sammen med hele folket, skal man vide hvem hele folket består af.
Tro på en forandring kræver kendskab. Et personligt kendskab til indvandrere er selvfølgelig bedst, men det er der mange etnisk danskere der ikke har. Mange mennesker og kirker stiller sig også tvivlsomt til integrations-problematikker, da "vi jo ikke har nogle indvandrere her". Her kan tallene vise langt de fleste, at uanset hvor de bor, er der indvandrere og efterkommere i eller omkring deres sognekirke.
Tallene kan derfor findes for hvert sogn og bruges, til menighedsrådsmøder, stabsmøder, arbejdsgruppemøder, planlægningsmøder - alle slags møder, hvor beslutninger om folkekirkens arbejde besluttes.
For hvis ikke der er relationer til nydanskere endnu, kan det være en start, at finde ud af de findes.
Find lokale befolkningstal og indvandringsstatistikker her
Af Anne Katrine Ebbesen
