Høring på Christiansborg om kristendommens rolle i samfundet
Jonas Jørgensen om kristendom og økonomi

Om kristendom og økonomi

Jonas Jørgensens oplæg om kristendom og økonomi ved høringen om offentlighedsteologi i Fællessalen på Christiansborg 21. januar 2020

 

Hvordan kan kristendommen være en ressource i forhold til tidens økonomiske diskussioner?

·       Jeg var sidste år med til at udgive bogen ’Økonomi og kristendom’, og det tror jeg er grunden til at jeg er blevet bedt om at sige noget om kristendommen som en ressource i forhold til økonomi.

·       Der er en lang jødisk-kristen tradition for, hvordan forholdet mellem Gud, penge og verden skal forstås.

o   En lang række gammeltestamentlige og nytestamentlige tekster handler om penge. Historien om guldkalven handler om forbuddet mod falske gudsbilleder. Et forbud mod at tro og sætte sin lid til noget, som ikke har magt over fremtiden og menneskers skæbne.

o   Fattigdomsidealet fra bjergprædiken og de tidlige kristne ørkenfædre handler om at hellige sig åndelig søgen og forsage penge og rigdom.

o   På reformationstiden var et af de første initiativer fra Luthers side en kommunalreform i nabobyen, og i sin store katekismus minder Luther om, at fyrsterne burde udskifte våbenskjoldet på mønterne med et billede af brød, for at minde om at fyrstens opgave er at sørge for fred så bønderne kan dyrke og sælge korn på markedet.

o   I vores egen danske tradition kender vi essensen af Grundtvigs socio-økonomiske tænkning i talemåden om at ’i rigdom har vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt”.

o   Disse eksempler viser at der i teologien bredt forstået er mange ressourcer til at tæmme vores grådighed og lyst til at berige os selv på bekostning af andre. Centralt er den teologiske ide om at vi i det fattige og udstødte menneske møder Kristus, og når vi tager os af disse fattige tjener vi Kristus.

·       Kirkerne og de kristne er del af et økonomisk system

o   Kristendommen eksisterer ikke i en verden adskilt fra vores fælles menneskelige virkelighed. Det er den ene og samme virkelighed vi taler teologisk og økonomisk om.

o   Ulighed og forskellige økonomiske muligheder oplever vi i partnerskabet med kirker andre steder. Både i vores eget land og i det globale syd ser vi effekten af økonomisk ulighed og økonomiske systemer som fremmer grådighed og berigelse på andres bekostning.

o   Vi selv og vores kirker er del af det globale økonomiske system, og dermed også en del af problemet, når det gælder om at skabe en mere retfærdig og bæredygtig fordeling af verdens ressourcer. 

o   Kirkerne slipper derfor ikke for at forholde sig til indretningen af økonomien, men må begynde med selvkritisk at se på det system, som vi selv er en del af.

·       Kristendom og økonomi

o   Hvor skal vi så begynde henne når vi skal forholdet os som kristne til økonomien? Det kristne udgangspunkt vil være at begynde med gudsbegrebet: Hvad hører Gud til, og hvad hører det menneskelige liv til?

o   I betoningen af gudsbegrebet ligger der en kritik og afvisning af de forsøg, som vi mennesker gør på at blive som Gud, dvs. guddommeliggøre os selv og hæve os op over vores egen historie.

o   På det menneskelige plan sker det, når vi sætter os selv først og glemmer Gud og næsten.

o   På det politiske plan sker det, når vi betragter bestemte politiske og fordelingsøkonomiske ideologier som absolutte. Risikoen for at ideologier og styreformer antager absolutte former kender vi grundigt til gennem det 20. århundredes europæiske historie.

o   I vores danske tradition er det teologen og etikeren K.E. Løgstrup, som advarer mod at reducere kristendommen til en stivnet ideologi og etik, hvor der kun er én løsning på et politisk eller etisk problem. Dermed pegede han på den farlige koldkrigsillusion bestående i at have en absolut ideologisk og samfundsmæssig sandhed at vise hen til. I modsætning til stivnede ideologier viser Løgstrup os hen til mødet med det andet menneske, hvor vi i alle vores valg – også samfundsmæssige og økonomiske valg – selv står til ansvar overfor den anden.

·       Økonomisme som teologisk problem.

o   Ikke kun politiske ideologier kan udvikle sig til stivnede ideologier.

o   Det gælder også for en økonomi, der i sin bestræbelse for at optimere afkast og give et langt og lykkelige liv kan blive til en økonomisme. Dvs. en forståelse af økonomi, som bliver til et livstydningssystem og en absolut bestemmelse af, hvordan tilværelsen skal leves. Økonomi bliver til økonomisme, hvis vores håb og fremtid udelukkende indrettes efter den logik, som gælder for økonomien.

o   For økonomien kan ikke forudsige fremtiden. Hvis vi alligevel kun sætter vores lid til økonomien i en grad, hvor vi betragter os selv, andre mennesker og vores fælles samfund ud fra at vi udelukkende er økonomiske mennesker, homo oeconomicus, så får økonomien en for stor magt over os som enkeltpersoner og som samfund.

o   Økonomi som økonomisme gør tilværelsen endimensional. Økonomisme giver med sin logik om afkast og gældssætning syge mennesker i vores eget samfund, påvirker klima og miljø negativt, og fastholder millioner af mennesker udenfor vores eget samfund i fattigdom. I stedet for penge der udjævner forskelle eller skaber værdi gennem produktion og samhandel, så skaber økonomismen penge gennem gæld og gældssætning – i en tro på fremtiden og fremtidige afkast.

o   Økonomisme bliver her en troshandling – en logik formet af forventningerne om fremtidige økonomiske afkast og renter, der skal betale den nutidige gæld. Økonomisme bliver en erstatningsteologi.

·       Kristendommens ressourcer i forhold til økonomisme som troshandling

o   De teologiske ressourcer består i at finde et andet sprog, andre handlemuligheder og en anden logik i vores forventning til hinanden og vores omgang med hinanden og med vores verden.

o   Teologien afslører økonomismens grådighed. Den er ikke en nødvendighed, en naturlov. Der er brug for at vi begynder at tænke teologisk over en økonomi, som ikke tæmmer grådighed, overforbrug og gældssætning, men tværtimod lever af det. Uden en teologisk tænkning kan vi ikke håbe på en befrielse fra økonomismes falske troshandling. 

o   Den erkendelse og teologisk kritik er vanskelig, fordi vi alle – også kristne – er en del af det økonomiske system som for let degenererer til en stivnet økonomisme, hvis den overlades til sig selv. Samtidig er den nødvendig fordi økonomien har en enorm magt over os selv, vores samfund og vores forhold til verdens ressourcer og klima.