Høring på Christiansborg om kristendommens rolle i samfundet
Nyheder

Præsentation af hæftet "Politik kommer ikke af ingenting"

Ulla Morre Bidstrups præsentation af debathæftet om offentlighedsteologi ved høringen i Fællessalen på Christiansborg 21. januar 2020 

For et år siden mødtes en gruppe nedsat af Det mellemkirkelige Råd og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) for første gang for at tale om offentlighedsteologi. 

Det blev til tre møder. Og stor ståhej for at finde ud af, hvad offentlighedsteologi overhovedet er for noget. Vi er nødt til at tilstå, at vi stadig bruger begrebet sådan lidt forskelligt. 

Men vi samlede os efterhånden om hovedsagen: Har kristendommen noget at sige om det fælles bedste? Det har den selvfølgelig, kunne man sige. Paulus skriver op ad stolper og ned ad vægge tålmodige breve til rådvilde menigheder om, hvordan de skal være samfund. 

Men i dag spørger vi lidt anderledes, fordi alt tyder på, at vi ikke alle bliver en del af menigheden – altså de helliges samfund – det, som ekklesiologien handler om.

Ikke desto mindre har vi fundet sammen i samfund. 

Så offentlighedsteologiens felt er det samfund, der omfatter flere end de helliges samfund. Eller i hvert fald omfatter hellige på mange måder – samt nogle, der vil betakke sig for det prædikat. Et pluralistisk samfund, kort sagt. 

Hvad – spørger offentlighedsteologien – har kristendommen at sige ind i det samfund? 

Vi har ikke været meget optagede af, hvad kirken som institution kan eller skal i samfundet, men af, hvad kristendommen har at sige. 

For nogle har det meget stor autoritet, hvad kristendommen har at sige – hvis man bekender sig til den som troende.  

For andre har det også stor autoritet eller måske især forklaringskraft, men på en anden måde. For eksempel fordi man tænker på en bestemt måde om verden, om medmennesket og om samfundet, og med offentlighedsteologien finder ud af, at det er i kristendommen, man henter sit grundlæggende udgangspunkt. Uanset om det måtte have fået et mere sekulariseret præg. Det er under alle omstændigheder værd at overveje og eventuelt orientere sig videre efter. 

For andre igen er kristendommen måske ikke så interessant som et sted at hente svar på konkrete samfunds-spørgsmål, men til gengæld inspirerende, som en måde at forholde sig til samfund overhovedet. Altså igangsat af kristendommens konstante appel til den enkeltes samvittighed, den enkeltes ansvar, den enkeltes myndighed, den enkeltes pligt og ret til dannelse. Kristendommen er nemlig kendetegnet ved aldrig at være udtømt som en lovreligion, som vi blot må smække hælene sammen overfor. Vi må konstant fortolke.

Derfor er offentlighedsteologi vigtig og interessant for snart sagt ethvert menneske og – skulle jeg mene – for enhver politiker. Og derfor har vi valgt at præsentere vores arbejde med den i Folketinget i dag. 

Det sker her med hæftet ”Politik kommer ikke af ingenting. Hvordan indgår kristendommen i det fælles bedste?” hvor vi har valgt at gøre tre ting:

Vi peger på nogle samfundsspørgsmål, der kunne aktivere en spørgen til kristendommen. I har lige hørt om nogle af dem. Identitetspolitik, ulighed, klima, perfektionskultur med mere.

Vi peger på nogle grundelementer i kristendommen, som giver perspektiver på disse spørgsmål. 

Og endelig drøfter vi kortfattet, hvordan forholdet mellem kristendom og samfund er blevet fortolket i vores land, hvor det lutherske, vækkelsesbevægelserne og den frie demokratiske samtale har præget disse spørgsmål på en ganske særlig måde. 

Alt dette er ledsaget af en række markante citater, som sjældent afspejler enighed og slet ikke entydighed i forhold til, hvad kristendom kan inspirere til af udsagn i samfundsdebatten.

Det er vores håb, at hæftet kan føre samtalen videre.  Det er vores håb, at mange af jer vil tage drøftelserne med ind i jeres politiske parti, jeres forening, jeres forældrebestyrelse, menighedsråd, højskole, mediehus eller kulturinstitution.

Det er vores håb, at I og andre får lyst til at beskæftige jer med spørgsmålet om kristendom og samfund, for eksempel på sommerens folkemøder, i forbindelse med dette års menighedsrådsvalg, på kurser og i debatter både i det kirkelige og politiske landskab. Og måske i det helt nære – ved indvortes brug og over middagsbordet i familien eller med venner. 

På Det mellemkirkelige Råds hjemmeside vil der i den kommende tid dukke mere stof op til at nære samtalen, og hører man til præstestanden udbyder FUV og Det mellemkirkelige Råd et mere nørdet ugekursus om sagen til november. 

Men andre aktører har også sat sagen på dagsordenen i den kommende tid. Grundtvigsk Forum holder en samtaledag om det den 24. februar, og flere vil følge. 

Det moderne samfund er kendetegnet ved demokratiske frihedsrettigheder for forskellige verdensanskuelser. Det er en stor frihed for både stat, kirker og ikke mindst for de enkelte borgere – det være sig kristne eller noget andet. 

Men det kan medføre en risiko for, at kristendommens perspektiv bliver fraværende i den offentlige samtale, hvor den måske en gang var tilstede som en konstant baggrundsstråling. 

Det kan ske, hvis tro og religiøs forankring henvises til en privat og marginaliseret position. 

Det kan igen resultere i ensomhed og rådvildhed i eksistentielle spørgsmål for den enkelte eller det kan resultere i social segmentering af grupper af forskellige verdensanskuelser. 

Derfor må vi holde samtalen i gang. Det indbydes I hermed til!