Når samarbejde lykkes
Vi følte os set

Vi følte os set

- Sådan gjorde de

”For mig at se, er konfirmandforberedelsen mere end at lære om kristendommen. Det indeholder også et dannelsesperspektiv,” fortæller Charlotte Karlsen, der har haft sine konfirmander med til en gudstjeneste i den iranske menighed ’Church of Love.’ ”De var meget fordomsfulde, og jeg ville gerne vise dem, at ikke alle med sort hår og mørke øjne er muslimer”. Det var den første – og muligvis største – bevæggrund for dette initiativ. Men dertil kom der to andre. ”For det andet ville jeg gerne vise dem, at der er kristne i dette land, der fejrer gudstjeneste på andre måder end os og for det tredje kunne det være med til at belyse missionsperspektivet, som vi jo havde talt om i undervisningen,” fortsætter sognepræsten. Og alle tre bevæggrunde blev indfriet med succes.

Hvordan?
En måned før besøget i kirken havde konfirmanderne besøg af Massoud Fouroozandeh, der er fra Iran og præst i menigheden ’Church of Love’. De var meget skeptiske, da han trådte ind i lokalet. Men før lektionerne var omme, havde Massoud vundet dem. Dette personlige møde med en mand, der, da han var i deres alder, måtte flygte fra Teheran og siden traf en bevidst beslutning om at ville være kristen, gjorde stort indtryk på teenagerne. Teenagere der ikke kendte til overvejelser om, hvorvidt det var sikkert at blive i deres land eller hvorfra maden til det næste måltid skulle komme, men snarere sad og overvejede hvorvidt de skulle lade sig konfirmere eller ej. Fra at blive anset som en ”perker” (som indtil denne morgen, var et ofte brugt ord i klassen) da han trådte ind, var han en ”sej” mand, som de glædede sig til at besøge, da han gik ud. Lørdag formiddag en måned senere, da det var tid til at deltage i gudstjenesten, mødte næsten hele klassen op. Der var ligeledes et par forældre, der af egen interesse tog med. Der var meget god tid til besøget for mange elementer skulle imødekommes:

  • Formøde med kaffe, the og kage. Konfirmanderne blev modtaget med en introduktion til kirken. Der var rum for de spørgelystne, så alle var forberedte til gudstjeneste.
  • Gudstjeneste. Konfirmanderne blev budt personligt velkommen inden gudstjenesten og derefter fra scenen. Der var denne dag ca. 200 personer til gudstjeneste. Efter velkomst blev de fulgt ind i et rum, hvor der var tolkning fra farsi til dansk.
  • Fællesspisning. Næsten alle konfirmanderne blev, da de blev inviteret med til fællesspisning af lækker persisk mad.
  • Evaluering. Charlotte havde forudset, at det var vigtigt at mødes kort alene med konfirmanderne inden de tog hjem. Det gav dem mulighed for at få afløb for de umiddelbare reaktioner eller sidste spørgsmål og Charlotte sørgede for at gennemgå det, de havde oplevet med paralleller til højmessen (prædiken, nadveren, musikken etc.).

En stor oplevelse
”Da jeg så konfirmandernes reaktion, og hvordan de fik lys i øjnene, da de blev budt velkommen, blev jeg for første gang bange,” siger Charlotte grinende og fortsætter: ”De skulle jo nødigt ændre deres medlemskab.” Mange gav dem hånden, og så dem i øjnene og en enkelt fik endda et knus af en, hvis barnebarn han lignede. Konfirmanderne følte de blev set…at de blev taget alvorligt. De følte pludselig, at kirken fik krop. ”Jeg havde ellers forventet, at det snarere var fx den mere moderne musik, der ville gøre indtryk, men det var det slet ikke,” fortsætter hun.

Præstens læring
Efter besøget stod det klart for Charlotte, at konfirmander faktisk gerne vil både kirken og folkekirkens form, men de har et behov for at blive set og blive taget alvorligt. Konfirmanderne efterlyste et mere fysisk nærvær i deres gudstjenesteoplevelse. Jeg er nysgerrig, hvorvidt et besøg i en migrantmenighed kan anbefales andre konfirmandundervisere. ”Bestemt,” siger Charlotte. ”For senere vil konfirmanderne møde andre kirker. Og det er vigtigt at kunne skelne mellem stil og indhold og spørge sig selv om, hvad det er man drages af, hvis det er tilfældet.” Forældrenes respons var ligeledes positiv.

Gode råd til andre præster

  • Sæt god tid af til besøget. Hvis det er muligt at fx spise med menigheden, kan det have stor værdi.
  • Sæt dig godt ind i dagens program, så holdet ikke fx deles op i to noget af tiden. Det er vigtigt at man som præst og ansvarlig for besøget er med konfirmanderne hele tiden, så de kan føle sig trygge.
  • Hvis man ikke er lokaliseret i nærheden af en migrantmenighed, vil det være værd at rejse efter.

Evaluering
Mod slutningen af vores samtale refererer jeg til de tre bevæggrunde Charlotte havde for besøget, idet jeg er nysgerrig for at høre, om det lykkedes. ”Ja, det bilder jeg mig ind”, svarer hun med et smil.

Der var noget for de unge. To af deres unge talte åbent med os om Gud, og om hvordan de har talt med Gud. Det synes jeg, var meget spændende 
- Emma Klakk Christensen, konfirmand ‘07

Af Elisabeth Krarup de Medeiros, KIT