Når samarbejde lykkes
Integration går begge veje

Integration går begge veje

- Sådan gjorde de

Begejstringen er åbenlys. Den stråler ud af Villy Pedersen, der sammen med sin sognepræst i slutningen af november 2007 tog initiativ til et integrationsudvalg på ad hoc basis. Mindre end et halvt år senere besluttede menighedsrådet at gøre det til et stående udvalg med en budgetpost på 25.000 kr. Brønderslev Kirke vil integration!

Demografisk ændring i byen
Brønderslev har huset flygtninge og indvandrere i flere år. Det begyndte for 20 år siden med libanesiske flygtninge, men temaet ’integration’ var ikke noget man talte om som sådan. For nogle år siden kom nogle arabiske kristne i kirken. Nogle for en længere periode og andre blot for en kort bemærkning. Kirken forholdt sig imidlertid ikke rigtigt til dem. Men sidste år ændrede billedet sig. Byen modtog flere flygtninge fra Sydsudan, Congo og andre afrikanske lande. Sidst er der også kommet nogle burmesere. Kommunens medarbejdere rettede henvendelse til menighedsrådet og fortalte, at knapt var disse flygtninge ude af flyveren, før de spurgte: ”Hvor kan vi finde en kirke?” En søndag morgen, bedst som Villy skulle til højmesse som alle andre søndage, så han en enlig afrikansk mor med fire børn, hvoraf den mindste var i barnevogn, kæmpe sig vej gennem sneen mod kirkedøren. Han hjalp hende tilrette og fra den dag ændrede situationen i Brønderslev Kirke sig – og det tog man op i menighedsrådet.

Et integrationsudvalg ser dagens lys
Man valgte et lave et integrationsudvalg på ad hoc basis. Udvalgets to medlemmer fra menighedsrådet, nemlig sognepræst Thomas Uth og Villy Pedersen, fik frihed til at supplere andre personer ind i udvalget. Inden længe bestod udvalget af en fra Sudan, en fra Burundi, en iraker, nogle etnisk danske frivillige og to repræsentanter fra den arabiske gruppe, der på det tidspunkt allerede havde været organiseret et godt stykke tid som selvstændig migrantmenighed. Den arabiske menighed fejrer gudstjeneste med 15-35 deltagere i Brønderslev Kirkes konfirmandlokale hver anden søndag formiddag. Sidstnævnte gruppe er dog ikke længere aktive i udvalget. De har meldt ud, at da deres første prioritet er at nå deres egne arabiske brødre og søstre, har de valgt at fokusere på det. Men de følger udvalgets arbejde med interesse og holdes opdateret via dagsordner og referater.

Formål
I begyndelsen talte udvalget engelsk ved møderne, for at alle kunne følge med. Men det har ændret sig i takt med at udvalgets medlemmer er blevet bedre til dansk. Efter at menighedsrådet har besluttet at forankre udvalget under menighedsrådet, skal der udarbejdes et mere officielt kommissorium og en klar målsætning. Men den foreløbige formulering af udvalgets formål lyder: At udarbejde og gennemføre initiativer og arrangementer for danskere og nydanskere til fremme af det fælles kendskab til det danske samfund og de danske værdier - herunder den kristne tro. Dette mål har de bl.a. søgt at opnå ved at hjælpe 27 flygtninge på tværkulturel sommerlejr på Nøvlingskov Efterskole ved Herning i 2008. Menigheden holder jævnligt internationale gudstjenester, der er fællesspisning og man tager del i allerede eksisterende aktiviteter i missionshuset, fx når de unge tager på kanotur. Herved sikrer man sig, at de nye medborgere bliver en del af det lokale menighedsliv. I Brønderslev har man dog erfaret, at det ikke er nok at udlevere et fortrykt program til migranterne og tro de kommer til aktiviteterne. Den personlige invitation og påmindelserne få dage før arrangementet er afgørende. Det sidste nye initiativ er, at udvalget har anskaffet sig en række MP3-afspillere, hvorpå Det nye Testamente er indlæst. Så kan de nye medlemmer af menigheden låne en afspiller et par måneder ad gangen, for at udbygge deres sprogkundskaber på en anderledes og relevant måde. Indtil nu har 8-9 vist interesse herfor.

Troen som fællesnævner
Ligesom Villy ikke kan skjule sin entusiasme, lægger han heller ikke skjul på, at arbejdet kan være udfordrende. Der er en sprogbarriere, en kulturel barriere – og ifølge Villy endda også en vendelbo barriere. Han forklarer, at man på de kanter er kendt for at skulle se folk an. Men samarbejdet er trods det opstået hurtigt og naturligt, fordi man i udvalget bygger samarbejdet på den fælles tro. ”Som kirke forstår vi nyankomne migranters dobbelte behov: Der er et akut åndeligt behov, der skal dækkes samt et langsigtet behov for at blive integreret. De to ting skal gå hånd i hånd. Og det ønsker vi som udvalg at tilgodese,” forklarer Villy. Der er forståelse for, at der både er behov for at mødes i bedegrupper med ens ligesindede, præcis ligesom Villy foretrækker at bede på vendelbomål, forklarer han med et smil. ”Samtidigt ønsker vi inderligt at indgå i et åbent fællesskab, der indbyder til integration”, tilføjer han. Men udvalget er klar over, at integrationen skal foregå begge veje. Både etniske danskere og nydanskere skal være villige til at lade sig integrere. Og det har – indtil nu – været udvalget største opgave, at få deres etniske danske venner til at forstå denne to-vejs dynamik. De har erfaret, at etniske danskere, ofte ser deres egen tro som noget meget personligt, og derfor har svært ved at gøre den til fællesnævner for samværet. Det vil udvalget gerne være med til at ændre.

Brug tid med hinanden
Det allerbedste råd Villy kan give er at bruge tid med de nye borgere i sognene. ”Gør noget for og med hinanden,” siger han med bestemthed i stemmen. Dels er det den bedste forudsætning for at kunne få et integrationsudvalg op at stå, og dels er det mere berigende end man forestiller sig. Oplevelserne vælder frem... Villy får en klump i halsen, da han fortæller, hvordan en afrikansk kvinde og hendes to døtre kom forbi for at sørge med Villy og hans kone efter Villys mors dødsfald. Og glæde vælder op, da han mindes åbent-hus arrangementet ved sin 50 års fødselsdag, hvor 12 afrikanere dukkede op og overraskede ham med sang og dans. ”De har nogle smukke traditioner, vi etniske danskere kan lære meget af. Og forskelle til trods, er samværet naturligt på grund af vores fælles tro,” konkluderer Villy. Hvis et integrationsudvalg er det man ønsker til at motivere et sogn til gensidig integration mellem etniske danskere og nydanskere, kan Villy kun give det sine varmeste anbefalinger.

Af Elisabeth Krarup de Medeiros, KIT