Samarbejde
Migrantmenighedernes største behov

Migrantmenighedernes største behov

For at sikre konstruktivt samarbejde med migrantkirkerne er det vigtig at kende deres behov. Der kan være forskellige tilgange til dette og ofte skifter behovene over tid. Hvis der er tale om nyankomne grupper, vil der være umiddelbare behov omkring integration og måske det at lære dansk. Hvis det er grupper som har været i Danmark i længere tid, kender de det danske samfund og taler måske endda dansk. Behovene som beskrevet her er ikke nødvendigvis udtryk for en prioritering, men først og fremmest en opremsning af de behov, vi har fået belyst i forbindelse med kortlægningen af menighederne. Når behovene er opnået, opstår andre forventninger og ønsker. De primære behov er ikke anderledes end de behov mange danskere har, når de rejser til udlandet. Dog er det kirkelige udgangspunkt ofte forskelligt, hvor vi i Danmark kommer fra en mere ”passiv” kirke, kommer migranterne ofte fra en meget levende kirke.

Babylon tesen
Skal vi nævne de to største behov for migrantkirkerne, er det behovet for at være sammen og at fejre gudstjeneste på eget sprog. Som jøderne i Babylon havde brug for det og fik det dikteret af Gud: Glem ikke jeres Gud…! Det at være i et fremmet land og møde landsmænd er det bedste, der kan ske. I fællesskabet genfinder den enkelte fællesskabet hjemmefra. Man får lov at holde gudstjeneste ud fra egne traditioner, på eget sprog, med hjemlig musik og sang. Her kan hjertet udtrykke sig overfor Gud. Samtidig betyder fællesskabet alt. Her kan der tales om alt ”hjemmefra” og her kan hentes gode råd om hvordan ting fungerer i det nye land. Når dette umiddelbare behov er mødt, opstår en række følgebehov fra migrantmenighederne, som er listet nedenfor.

Lokaler
De fleste migrantmenigheder begynder som små grupper, der mødes i private hjem og lejligheder. Når gruppen når en hvis størrelse, er der behov for at kunne mødes på flere kvadratmeter, og i sagens natur, er det for mange et ønske at mødes i en ”rigtig” kirkebygning, dog ikke nødvendigvis inde i selve kirkerummet. Nogle gange er det næste en fordel af mødes i andre lokaler, hvis der her er mulighed for at opstille moderne musikinstrumenter for de menigheder, der bruger det og at bevæge sig. En fællesnævner for dette udtrykte behov er, at lokalerne er centralt beliggende nær offentlig transport og billigt. Mange migranter har ikke bil og er afhængige af offentlige transportmuligheder. Ligeledes er der sjældent mange midler at rutte med, og derfor er det afgørende at lokalerne ikke er for dyre. Det er en stor fordel, hvis menigheder får tildelt
et skab eller nogle hylder, så der er muligt at lade kollektkurven, instrumenter og nogle plastkopper etc. stå fra uge til uge. For eksempel på lejekontrakt her.

Anerkendelse
Det er et grundlæggende behov for mennesker at blive set og anerkendt. Dette behov bliver muligvis større, når man på mange andre områder føler, man skal forsvare sig som den man er. Derfor udtrykker mange migranter et behov for en platform, hvor de kan fortælle danskere om netop deres kirke og deres kristendomsforståelse. De fleste immigrantgrupper har ønske om at danne ”egen” menighed. Da de kommer fra udlandet vil dette ofte være udenfor folkekirken og altså som eget godkendt trossamfund. Andre gange ønsker de at være selvstændige men i et samarbejde med et dansk kirkesamfund. Anderledes forholder det sig med enkelte familier som bevidst har et ønske om at tilslutte sig en dansk menighed. Her kan de på normal vis optages eller melde sig ind i folkekirken, en frikirke eller i den katolske kirke efter de regler, der findes.

En præst til menigheden
Når en menighed vokser, og hvis den skal udvikles endnu mere, vil der typisk være et behov for at få en medarbejder ansat i menigheden. Hvis man er en migrantgruppe, der ikke har en indviet præst i blandt sig i Danmark, kan det være nødvendigt at søge om at få en missionær til landet. Alternativt kan det komme på tale med besøg af en præst eller leder fra hjemlandet på et aflastnings- og inspirationsbesøg i Danmark. Der vil ofte være folk i menigheden, der tilbyder at denne kan bo hos dem.

Økonomisk støtte
Mange medlemmer af migrantmenighederne har små indtægter. Dertil kommer, at mange fortsat prioriterer at sende økonomisk støtte hjem til pårørende i deres oprindelige lande. Derfor er økonomiske udfordringer og dermed behov for økonomisk støtte til lokaleleje og præsteløn, noget der ofte kommer til udtryk i samtaler med migrantmenigheder.

Godkendelse af menigheden som trossamfund og hos Skat
Når migrantmenigheden når en vis størrelse, kommer der typisk et ønske om at få sin eksistens anerkendt af ’omverdenen’, ved at blive godkendt som trossamfund. Det kan i visse tilfælde være bedre at undlade dette, for man kan ofte – måske endda med fordel – nøjes med at registrere sig som forening. Skulle der være en særlig årsag til ønsket om godkendelse (fx at menigheden ønsker at invitere en missionær til Danmark som præst for menigheden eller at menigheden ønsker vielsesbemyndigelse), kan organisationerne nævnt her være behjælpelige hermed. Som godkendt menighed med egne vedtægter har menigheden mulighed for at opnå skattefrihed ved gaver, jf. paragrafferne 8a og 12a i skattelovgivningen. Her kræves det en godkendelse hos Skat, og menigheden forpligter sig samtidig på at indsende revideret årsregnskab, liste over bidragsydere, samt at udstede kvitteringer ved donationer. Regnskabet skal følge Skats regler og netop på det økonomiske område er der ofte brug for frivillig dansk bistand.

Mulighed for oprettelse af børne- og ungdomsarbejde
Mange migrantmenigheder løber ind i sproglige udfordringer, når det drejer sig om børne- og ungdomsarbejdet. Børn ser meget hurtigt sig selv som danskere, og finder det derfor naturligt at deres aktiviteter er på dansk. Derfor søger flere migrantmenigheder kontakt til danske kirker og organisationer, der kan hjælpe dem med materiale på dansk, samt evt. en form for konsulenthjælp på dette område. KIT har oprettet et landsdækkende ungdomsforbund FUN – Foreningen af Unge Nydanskere. FUN kan være behjælpelig med spørgsmål omkring børn og unge. FUN er medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd.

Af Hans Henrik Lund, KIT