Migrantpræster har ordet
Samarbejde er vores håb

Samarbejde er vores håb

- En migrantpræst har ordet

Fakta om kirken
International City Baptist Church (ICBC), en afrikansk-ledet menighed der primært tiltrækker afrikanere, men også adskillige andre nationaliteter. Kirken har 220 medlemmer, og der kommer omkring 150 voksne samt en masse børn til gudstjeneste på en normal søndag. De fejrer gudstjeneste i baptistkirken Broholmkirken i Hvidovre hver søndag kl. 12, men har derudover hjemmegrupper, kor, ungdomsmøder, bedemøder og evangelisation på programmet.

Fakta om præsten
Tony Acheampong, 53 år, blev gift med Dora i 1980, og sammen har de børnene Tilda på 24, Derek på 21 og Renny på 19. Tony blev sendt til Danmark af Trinity Baptist Church i London i 1998 for at grundlægge en menighed, der primært skulle tage sig af herboende ghanesere. Han er oprindelig uddannet lærer, men har siden han afsluttede sin uddannelse været bestyrer af en forretning i Ghana og læst teologi i London. Umiddelbart inden han kom til Danmark, stod han i spidsen for en ghanesisk menighed i Frankrig. I dag er Tony lønnet fuldtidspræst i ICBC og formand for IPF – International Pastor’s Fellowship, der en gang om måneden samler ca. 15 migrantpræster i København.

Menighedens historie
11. juni 1998 blev ICBC grundlagt i en kælder i ”Grand Hotel” i København. Der var seks personer tilstede. Det skete på baggrund af, at Baptistkirken i Danmark nogle måneder før, havde sagt ja til at lade os komme under deres paraply. Det betød meget for både mig som kommende præst, men også for min seniorpræst i London, som bar visionen om en kirke i Danmark. Den første uge efter grundlæggelsen havde vi ikke noget sted at være, men måtte sove på en teknisk skole i Albertslund. Om dagen udførte vi gadeevangelisation på hovedbanegården. Der var kommet hjælp fra en gruppe fra London. Efter tre måneder begyndte vi at mødes i et lokale i DGI byen. Vi har været så mange steder i tidens løb.
Samtidigt pendlede jeg mellem Frankrig og Danmark, og først i 1999 flyttede jeg til landet. Jeg sov i køkkenet og musiklokalet i en dansk baptistkirke i Tåstrup i fire måneder, for det var svært at finde en lejlighed. Da min familie kom hertil et halvt år senere, fik vi en lejlighed. Når man er Guds tjener, har man ikke noget valg. Gud kaldte mig til dette land og jeg måtte adlyde, præcis som Paulus gjorde det. Og når jeg ser tilbage på, hvordan det er faldet på plads, er det et tegn på, at Gud har været med i hver en del af historien.

Min vision for kirken
Jeg ønsker at udruste kirkens medlemmer til at leve som Jesu disciple, så de kan være med til at skabe disciple i nationen. Det har vi gjort meget konkret ved at satse på cellegrupper og søndagsskole for voksne. Men det er ligeledes min vision at være kirke for lokalområdet. For her i Broholmkirken plejede der at være en meget aktiv dansk menighed. Den blev med tiden så lille, at den fusionerede med en anden kirke og flyttede til Herlev. Vi ønsker snart at kunne tilbyde simultantolkning til dansk af vore gudstjenester. Præcis ligesom vi ønsker at evangelisere og via ungdomsgruppen være aktiv i det diakonale arbejde.

Min største glæde som migrantpræst
Jeg kan næppe forestille mig noget bedre end at se stofmisbrugere og prostituerede møde Gud via kirken og opleve en livsforvandling. At være vidne til det giver energi de tunge dage, der også er, når man er sit kald lydig.

Min største udfordring som migrantpræst
Tja…det har i det hele taget ikke været en nem rejse. Det allersværeste har været at flytte lokale for mange gange. Mange gange med den begrundelse, at vi larmede for meget. Det er hårdt, for i enhver flytning mister man mennesker. Et andet element er økonomien. For det er en kendsgerning, at vores menighed primært består af studerende og flygtninge. Jeg mindes en gang, hvor jeg ikke fik løn i tre måneder. Den sidste udfordring er integrationen, for kirken skal være inkluderende. Det være sig hvad enten det er etniske danskere, der kommer hos os, eller migranter, der kommer i danske kirker. Dette oplever jeg som en konstant udfordring, da der er kulturelle forskelle i spil.

Min vision for Danmark
Samarbejde! Må Danmark dog få lov at opleve, at det kirkelige landskab ændres, fordi kirkerne forstår at samarbejde. Må Danmark få lov at opleve fred og fremgang som resultat af det. Som migrantmenighed vil vi ikke leve på en isoleret ø, men derimod blive en del af det kristne fællesskab med danske fri- og folkekirker, så vi kan gennemtrænge landet med Evangeliet. Jeg er kommet for at minde Danmark om det evangelium, vi i første omgang kan takke de danske missionærer for.

Af Elisabeth Krarup de Medeiros, KIT