Migrantpræster har ordet
Danmark hviler under Guds velsignelse

Danmark hviler under Guds velsignelse

- En migrantpræst har ordet

Fakta om kirken
Jesus is Lord Church i Danmark blev oprettet i år 2000 og hører under moderkirken Jesus is Lord i Filippinerne, der er 30 år gammel. Det er en pinsekirke med 1 mio. medlemmer. Menigheden mødes i Alle Helgens Kirke på Amager hver søndag kl. 14.30. Derudover er der ugentlige cellegrupper og bibelundervisning. På en normal søndag samler menigheden mellem 50 og 70 personer - primært filippinske au pair piger, men også nogle etniske danskere og kristne af anden nationalitet.

Fakta om præsten
Precy Soltes-Ofori er 37 år, gift med William fra Ghana på fjerde år og har netop fået sin førstefødste, Jedediah. Hun er i Danmark på niende år. Precy kom til Danmark som au pair pige, men har siden været på bibelskole i to år. Efterfølgende har hun læst ”International Business” på Niels Brock og endelig ”Marketing Economy” samme sted. Nu arbejder hun for den spanske ambassadør i Danmark og er ulønnet præst i Jesus is Lord Church.

Menighedens historie
Selv i min vildeste fantasi havde jeg ikke drømt om, at jeg en dag ville ende som præst i den kirke, jeg selv var med til at starte i år 2000! Vi begyndte ud fra en cellegruppe, som min søster havde startet, før jeg kom til Danmark. I de første år havde vi en meget flad struktur, og fik hjælp fra vores søsterkirke i Norge. Vores primære udfordring var at finde et sted at mødes, så vi har været nødt til at skifte en del gange. Vores eneste instrument i 2½ år var en tamburin – det var meget mobilt.
Inden jeg afsluttede bibelskolen i 2003, blev jeg udpeget som præst af vore ledere i Norge. Jeg var chokeret. Bl.a. fordi jeg var på vej til Canada. Jeg var fristet til at undslå mig kaldet, men med frygt og bæven kastede jeg mig ud i det. Det var hårdt! Jeg studerede, arbejdede for at kunne betale mine studier og mit liv og ledte kirken. Men det var nødvendigt med en præst, for kirken voksede. Først efter alle disse år er jeg rigtig begyndt at acceptere kaldet, for jeg begynder at kunne se frugterne, og Gud har åbnet dørene for, at jeg har kunnet blive i Danmark – selv uden missionærvisum. Men jeg har aldrig fokuseret på positionen - snarere på at være glad for det, jeg lavede i og for kirken. Hvad enten det var rengøring eller undervisning. Jeg er nemlig også overbevist om, at kirken ikke vokser pga. præsten, men gennem netværket, som medlemmerne udgør.

Min vision for kirken
Når en kirke består af 75% au pair piger, der hver tjener 2500 kr. om måneden, er den økonomiske stabilitet meget svag. Pigerne er endvidere her i landet max 1½ år pga. au pair reglerne. Det gør, at det er svært at langtidsplanlægge. Mit store ønske er derfor, at vi formår at udvikle et program, der er effektivt for selv korte ophold her i landet, men som også udruster pigerne til at fortsætte deres åndelige udvikling, når de skal videre. Jeg håber, at Jesus is Lord altid vil være et sted hvor kærligheden er fremtrædende, og hvor man vil opleve, at kirken kan være ens hjem, mens man er i et fremmed land. For hvis vores piger ikke behandles godt af værtsfamilien, kan de i det mindste finde kærlighed her.

Min største glæde som migrantpræst
Der findes ikke en større glæde, end at se når liv transformeres og kirken gør en forskel i menneskers liv. Jeg ser ofte, at folk forbliver aktive i de kirker, der findes, hvor de rejser hen. Flere får endda lederstillinger i kirkerne. For nylig fik jeg at vide, at et af vore medlemmer, der blev troende hos os, er blevet ny kontaktperson til Filippinerne for Jesus is Lord Church-plantningen på Palma de Mallorca.

Min største udfordring som migrantpræst
Der er to store udfordringer. Den første er sproget. Jeg synes, det er meget svært at lære dansk, og derfor er alle de juridiske forhold, der vedrører kirken, en kæmpe udfordring for mig. Det andet er, at jeg nogle gange føler mig alene i mit kald. På Filippinerne deltog jeg naturligt i konferencer, uddannelsesdage osv., men her skal jeg selv være opsøgende i forhold til fx bøger og internet. Og det er nødvendigt, for jeg har bestemt mig for at gøre mit bedste til at opfylde det kald, der er blevet mig betroet.

Min vision for Danmark
Jeg tror på det, som Gud har åbenbaret for min mand om Danmark. Det er et land, der fortsat hviler under Guds velsignelse, og der vil ske store ting i Danmark i årene fremover. Og jeg håber, at vi som migrantkirke kan være med til at bidrage til den lyse fremtid. Vi er så glade for at være i Alle Helgens Kirke. En overgang sagde jeg tak til sognepræsten hver gang, jeg havde muligheden for det. En dag responderede han: ”I tror, I har brug for os, men det er os, der har brug for jer. I bringer liv til os.”

Af Elisabeth Krarup de Medeiros, KIT