Derfor kommer jeg i en migrantmenighed
De fortjener vores respekt

De fortjener vores respekt

- Derfor kommer jeg i en migrantmenighed

Evald Breinholt er diakon og tidligere plejehjemsleder. Han bor i Durup ved Skive sammen med sin kone Kirsten. Her har han kontakt med et stort antal flygtninge og er fast gæst på det lokale modtagecenter. Det sidste år har han deltaget i gudstjenesterne i den nystartede congolesiske menighed Parole de Vie, der mødes i Skive Missionshus. Evald Breinholt er medlem af folkekirken og kommer i Indre Mission. I år fylder han 80.

”Jeg mødte den congolesiske præst, da han kun havde været i Danmark en måned. Han var kommet hertil med sin familie som kvoteflygtning under FN fra en flygtningelejr et sted i Afrika. Dengang boede han stadig på vores lokale modtagecenter, hvor jeg plejede at besøge andre flygtninge fra Congo. Han fortalte, at han var præst, og spurgte: ”Er der ikke et sted, hvor vi fra Congo kan holde kirke?” Jeg opfordrede ham til at kontakte Indre Mission og gav ham telefonnummeret til formanden for missionshuset. Jeg ville gerne hjælpe, men jeg er ikke helt ung og kan ikke klare det hele, så jeg sagde til ham, at han selv måtte være med til at få en aftale. Det ville også give Indre Mission større forståelse, hvis han selv kontaktede dem. Det gjorde han så efter et stykke tid, og for godt et år siden kom en aftale i stand. Han fik lov at leje den lille sal i Skive missionshus søndag eftermiddag. Siden har han holdt gudstjeneste for en congolesisk menighed hver søndag kl. 13. Jeg er med til deres gudstjeneste hver anden uge. De søndage går jeg ikke til en dansk gudstjeneste. 
Den første tid var de to præster. Det gik rigtig godt. Den ene talte fransk og den anden swahili. Jeg kender dem begge og deres familier meget godt. Da vi var flest, var vi omkring 60. Men for nogle måneder siden opstod der problemer, og halvdelen af menigheden tager nu til gudstjeneste i en anden by sammen med den ene af præsterne. Det er jeg ked af. Jeg ville meget gerne have ham tilbage. Men det var noget med politik og etnisk tilhørsforhold. Jeg har valgt at fortsætte med at komme til gudstjenesterne i missionshuset i Skive, fordi jeg er glad for at komme der. Jeg kommer som en kristen ven og vejleder for at støtte dem. Kristi kærlighed tvinger mig. De ved, at jeg ikke diskuterer politik.

Gudstjenesten er meget anderledes end en dansk højmesse. Præstens kone er mødeleder. Det er hun drøndygtig til. En stor dreng, der går på efterskole, oversætter for mig fra fransk til dansk. Han sætter sig altid ved siden af mig og tolker for mig i to timer. Somme tider bliver jeg bedt om at indlede med en bøn. De siger, at de betragter mig som deres far. Så rejser jeg mig og beder om, at Helligånden må vejlede dem, der skal forkynde Guds Ord og synge, og at Gud må velsigne gudstjenesten. Jeg beder på dansk. Så siger jeg amen og sætter mig ned. De fortsætter med afrikanske sange, hvor de klapper og danser. Det er meget festligt. På et tidspunkt spørger mødelederen, om der er nogen, der har et vidnesbyrd, eller om der er problemer, vi skal bede for. Det kan være et barn, der er på sygehuset, eller problemer i et ægteskab. Vi tager det hele med. Det er rigtig dejligt. Deres måde tiltaler mig meget. De har en fantastisk frimodighed. Det er alt sammen meget impulsivt. Man ved aldrig, hvad der sker. Det ruller bare stærkt!
Jeg kommer, fordi congoleserne er nogle dejlige mennesker. Jeg føler ikke, at jeg er anderledes end dem, selv om jeg ofte er den eneste dansker til deres gudstjenester. Vi er alle sammen Guds skabninger. Vi skal mødes igen i himlen, men vi må gerne begynde at snakke sammen her på jorden! Det sker, at andre fra Indre Mission dukker op for at se, hvad der foregår. Jeg fortæller dem jo tit, hvor glad jeg er for gudstjenesterne. Det er vigtigt, at vi er med til at støtte de mennesker, der er kommet hertil som flygtninge, ved at komme til deres gudstjeneste. De har brug for at mærke, at danskere gerne vil være sammen med dem. Jeg kommer, fordi jeg kan lide at komme. De fortjener, at man viser den respekt for dem. For mig er det lige meget, at vi har forskellige kirketraditioner. Det er om evangeliet i Jesus, at vi er samlet.
Den ene tradition er ikke bedre end den anden. Men jeg kommer også for selv at få noget med hjem. Og det får jeg hver gang. Det, der foregår i missionshuset søndag eftermiddag, er ren forkyndelse! I søndags var temaet: Du skal ikke være bange. Præsten talte om Jesus, der lå og sov i båden, mens stormen rejste sig. Men båden sank ikke. Derfor behøver vi heller ikke at være bange, understregede han. - Når jeg kører hjem, har jeg altid fået noget, jeg kan støtte mig til i ugen, der kommer.”

Om menigheden
Parole de Vie (Evangelical Church Living Word) er en congolesisk menighed, der blev oprettet i 2007 af kvoteflygtninge fra Congo. Menigheden lejer Skive Missionshus til ugentlige gudstjenester søndag eftermiddag.

Af Birthe Munck-Fairwood, Tværkulturelt Center