Danske migranter
Unge danskere bruger udekirken

Unge danskere bruger udekirken

Da Sanne og Thilde læste jura ved Hong Kong Universitet i et halvt år, var begge piger glade for at komme i den danske sømandskirke. De deltog i gudstjenesten og kom især på søndage med kirkefrokost. ”Min far har sejlet som ung og både været i Hong Kong og Singapore, så han kendte til sømandskirker. Så da jeg kom til Hong Kong, undersøgte jeg, om der var en dansk kirke her”, fortæller Sanne. De to jurastuderende deltog også i grillfest og julebasar: ”Vi solgte gløgg og æbleskiver ved basaren og det var super hyggeligt og meget afslappende”, siger Sanne.

I praktik i Singapore
Da Debbie Jensen var i praktik som ingeniør i Singapore, boede hun hos en indisk familie og var en flittig gæst i den danske sømandskirke. ”Hjemmefra havde jeg læst om sømandskirken i Lonely Planet. Jeg er normalt ikke at se i kirken hver søndag, men efter mødet med de ansatte i sømandskirken fandt jeg mig hurtigt til rette og besøgte kirken ofte. Der var forskellige arrangementer, og af og til gik de nordiske kirker sammen om en fælles nordisk gudstjeneste. Der blev holdt fast i de danske traditioner. Højtider blev fejret som herhjemme. Under mit ophold var der bl.a. påsken, Sankt Hans og Grundlovsfesten, og alle begivenheder bliver støttet godt op af de danskere, der befinder sig i Singapore, så man føler sig hurtigt hjemme, selvom man er langt væk hjemmefra. Da jeg var af sted alene, nød jeg at have et sted at gå hen og snakke om mine oplevelser. Der var altid tid til en snak, og gudstjenesterne var mere uformelle end i Danmark. Det var super hyggeligt at sidde over frokosten bagefter og få en snak over en god dansk silde- og leverpostejmad”, fortæller Debbie.

Går gladere hjem

Lotte Høgh er én af de mange hundrede unge danskere, som bor og arbejder eller studerer i London.
Hun kommer gerne i den danske Skt. Katharines kirke: ”I min tid i Aarhus yndede jeg at komme i Domkirken, hvor jeg til min store overraskelse erfarede, at præster er hverken fordomsfulde eller kedelige – oftest tværtimod!

I starten kom jeg mest i kirken for roen i det smukke rum, samt for at øge kendskabet til vores lands kristne fundament og derigennem udfylde litterære huller i form af bibelske referencer. Snart blev jeg dog oprigtigt ”afhængig”. Af denne årsag faldt det mig naturligt, at opsøge den Danske Kirke i London kort efter min ankomst til byen. Som jeg erfarede det i Aarhus Domkirke er oplevelsen den samme i Den Danske Kirke i London; jeg går gladere hjem fra en gudstjeneste end jeg kom dertil. For mig er det desuden en unik måde at finde tiltrængt ro i et hektisk storbyliv. At der hver søndag efter gudstjenesten ydermere bydes på lækker dansk frokost er en ekstra bonus, og så skal man ej heller negligere den sjældne mulighed for at proviantere saltlakrids og torskerogn! Gennem kirken, og ikke mindst via kirkens kor, har jeg også mødt en håndfuld gode venner, uden hvem hverdagen herovre ville være mindre farverig. ”Det er mit indtryk, at de fleste danske kirker i udlan- det virker ikke alene som religiøse institutioner, men i høj grad også som kulturelle mødesteder. Personligt mener jeg fint, at disse funktioner kan forenes uden at give køb på kirkens værdier”, siger Lotte Høgh.

Trygge rammer

Mange unge søger til sømandskirken i New York, fordi de har brug for et sted, hvor de kan møde andre danskere og føle, at de kan være sig selv uden at skulle prøve at passe sig ind i det amerikanske samfund. Kirkens Netværksgruppe er et fint tilbud for unge mennesker. 

Godt 300 unge mellem 18 og 40 år er tilmeldt e-mail listen og modtager netværkets tilbud. Der er møde hver torsdag aften i sømandskirken, hvor de unge hygger, snakker, ser film, spiser sammen, spiller spil, osv. Med mellemrum tager de på dagsudflugter, hjælper til ved arrangementer i kirken, og går i byen og benytter sig af New Yorks mange tilbud, så som biografbesøg, teater, jazzklubber, strandture, vingårds-besøg, osv. Arrangementerne skaber et forum, hvor de unge kan komme med deres glæder og bekymringer, hvor de kan være sig selv, hvor de kan diskutere og udveksle erfaringer, skabe nye venskaber, grine, få nye fælles oplevelser; ja kort sagt: en lille oase hvor de kan føle sig tryg.

Af Torben Elmbæk Jørgensen, DSUK