Folkekirken samarbejder
med andre kirker i ind- og
udland.
Arbejdet koordineres
af Folkekirkens mellem-
kirkelige Råd, der informerer om og
inspirerer til mellem-
kirkeligt samarbejde gennem projekter,
konferencer og udgivelser.

- selvom den ikke har noget at skulle have sagt?
Den politiske debat i Bruxelles er i højere grad præget af kirkelige debattører og religiøst eller filosofisk funderede indlæg end man er vant til i en dansk kontekst. Det skyldes ikke mindst, at der er en stor del af EU’s medlemslande, hvor den katolske kirke står stærkt, ligesom visse protestantiske kirker har en tydelig politisk profil, særligt inden for social-etiske spørgsmål. Sekularismen spiller samtidig en stor rolle på den politiske bane, i nogle lande i meget høj grad. Men hvilke religiøse netværk arbejder rent praktisk indenfor EU’s rammer for indflydelse på lovgivningsarbejdet? Hvilken rolle spiller religiøst eller filosofisk funderede præferencer i EU’s lovgivende arbejde, for delegater og embedsmænd? Konferencen vil forsøge at belyse disse spørgsmål ved at inddrage repræsentanter fra EU-parlamentet, EU’s embedsværk, folkekirken samt eksperter på områder inden for kirkeret, EU og politik.
Opmærksomhed på dagsordenen
I danske medier bliver EU-spørgsmål ikke prioriteret i samme grad som dansk politik. I det kirkelige Danmark er diskussion om politiske spørgsmål og EU-spørgsmål i endnu højere grad fraværende. Der er ikke tradition for, som i mange andre lande, at danne fælles kirkelige holdninger i forbindelse med politiske sager, og en konsekvens af, at man ikke har et ønske om at nå til enighed i spørgsmålene er, at diskussionerne ofte aldrig bliver taget. Der er intet incitament til at forholde sig til spørgsmålene fra en teologisk eller kirkelig vinkel. Konsekvensen af denne uopmærksomhed overfor hvilke religiøse, filosofiske og kulturelle strømninger, der gør sig gældende i de politiske organer i det øvrige EU, kan blive, at lovgivningen og embedsapparatet – og den kultur de afspejler – varetager interesser, som ligger meget langt fra de interesser, der gør sig gældende i en dansk kontekst.
Hvordan kvalificerer vi, som befolkning i et EU-medlemsland, og som medlemmer af en levende kirke, de demokratisk valgte delegerede til EU-parlamentet, ministerrådet og kommissionen til at forholde sig til denne proces?
Oplysning, dialog og afklaring af de ovenstående forhold er vigtige i den aktuelle, europæiske kulturdebat, politik og værdiforståelse.

Hvordan kvalificerer vi, som befolkning i et EU-medlemsland, og som medlemmer af en levende kirke, de demokratisk valgte delegerede til EU-parlamentet, ministerrådet og kommissionen til at forholde sig til denne proces?
- Koordinere information om folkekirkens ressourcer og stemmer indenfor definerede emneområder, så politikere og embedsmænd i EU-systemet føler sig velinformeret om, hvad folkekirken har at bidrage med til givne emneområder;
- Bidrage hos udvalgte målgrupper i folkekirken til større viden om de dele af EU's arbejde, der influerer og omhandler religiøse/kirkelige aspekter af de europæiske samfunds udvikling;
- Styrke samarbejdet med og vidnesbyrdet fra kristne kirker i Europa i forhold til EU gennem folkekirkens medlemskab af KEK.