Folkekirken samarbejder
med andre kirker i ind- og
udland.
Arbejdet koordineres
af Folkekirkens mellem-
kirkelige Råd, der informerer om og
inspirerer til mellem-
kirkeligt samarbejde gennem projekter,
konferencer og udgivelser.

Rådet mødes 4 gange om året og udstikker de strategiske retningslinjer for folkekirkens mellemkirkelige engagement.
Sekretariatet varetager det daglige arbejde. Opgaverne er blandt andre
Forretningsorden for Den danske Folkekirkes mellemkirkelige Råd, jvf. Bekendtgørelse om folkekirkens deltagelse i mellemkirkeligt arbejde (bekendtgørelse nr. 301 af 26. marts 2007), vedtaget den 12. december 2007.
Navn og hjemsted
§ 1. Rådets navn er Den danske Folkekirkes mellemkirkelige Råd (Det mellemkirkelige Råd).
Rådets hjemsted er Frederiksberg kommune.
Opgaver og funktion
§ 2. Rådet har til opgave at varetage folkekirkens mellemkirkelige opgaver på landsplan, herunder tage stilling til folkekirkens medlemskab af nationale og internationale kirkelige organisationer. Rådets formål er at støtte, formidle og samordne folkekirkens mellemkirkelige kontakter såvel herhjemme som i udlandet og i den forbindelse arbejde for, at arbejdet får et så bredt folkekirkeligt sigte som muligt.
Rådet er, når det ønskes og efter aftale med de mellemkirkelige stiftsudvalg, disse behjælpelig med deres mellemkirkelige arbejde. Det mellemkirkelige Råd har ikke synodal karakter og således ingen kompetence til at udtale sig om kirkepolitiske eller dogmatiske spørgsmål på folkekirkens vegne.
Rådet
§ 3. Rådet består af 13 medlemmer, hvoraf de 10 er valgt med en repræsentant fra hvert af de 10 stiftsudvalg; 1 er udpeget af Kirken i Grønland; 2 medlemmer udpeges af kirkeministeren blandt folkekirkens biskopper. Rådet kan efter behov supplere sig med kommitterede sagkyndige uden stemmeret.
stk. 2. Hvis et medlem af Rådet får forfald i et tidsrum, der skønnes at blive af mindst to måneders varighed, eller hvis et medlem valgt af et stiftsudvalg udtræder af Rådet i funktionsperioden, er det stiftsudvalg, hvorfra den pågældende er valgt, berettiget til at udpege en suppleant.
Stk. 3 Rådet konstituerer sig på sit første møde, der så vidt muligt finder sted inden funktionsperioden begynder, med formand, næstformand og kasserer gældende for stiftsudvalgenes funktionsperiode. Det konstituerende møde ledes af den af Kirkeministeriet udpegede biskop, der har siddet længst i Rådet.
Stk. 4. Rådets formand, næstformand og kasserer udgør Rådets formandskab. Formandskabet forbereder rådsmøder, herunder udarbejdelse af oplæg til drøftelse og indstillinger vedrørende årsbudget. Rådet kan fastsætte honorar for varetagelsen af formandskabets arbejdsopgaver.
Stk. 5. Kassereren påser, at der udarbejdes kvartårlige balancer og budgetopfølgninger til brug for Rådets arbejde. Derudover har kassereren ansvar for den endelige udformning af udkast til årsbudget og årsregnskab.
Stk. 6. Formand og næstformand tegner Det mellemkirkelige Råd i forening.
Stk. 7. Rådets medlemmer får udbetalt godtgørelse for deres deltagelse i henhold til statens takster for tjenesterejser.
Rådsmøder
§ 4. Rådet indkaldes af formanden, så ofte denne finder det nødvendigt, dog mindst fire gange årligt.
Derudover kan Rådet indkaldes ekstraordinært, når mindst fire medlemmer begærer Rådet indkaldt og skriftligt angiver, hvilke emner de ønsker behandlet på mødet. Ekstraordinære rådsmøder begæret af rådsmedlemmer skal afholdes snarest muligt, og senest en måned efter den afgivne begæring.
Stk. 2. Såfremt ét medlem af Rådet ønsker revisors deltagelse i et møde, skal revisor indkaldes til mødet.
Stk. 3. Rådets møder planlægges så vidt muligt to år frem ad gangen.
§ 5. Mindst fire gange årligt skal Rådets ordinære møder indeholde følgende dagsordenspunkter:
Den daglige ledelses gennemgang af
a) seneste perioderegnskab med balance
b) evt. ændrede budgetforudsætninger
c) sekretariat og medarbejdere
I tilfælde, hvor der er sket ændringer i revisionsprotokollen, skal dagsordenen på det først derefter følgende møde indeholde punktet "Gennemgang af revisionsprotokol".
Revisionsprotokol skal udsendes til alle rådsmedlemmer.
St. 2. Rådsmøder indkaldes skriftligt med normalt 14 dages varsel med angivelse af dagsorden for mødet.
Hvis et medlem senest 14 dage forud for et ordinært møde har indgivet skriftlig anmodning om behandling af en sag, skal formanden sætte denne sag på dagsordenen ved førstkommende møde.
Stk. 3. Når en sag er optaget på dagsordenen for et ordinært møde, skal det fornødne materiale til sagens bedømmelse tilsendes medlemmerne.
Stk. 4. Punkter, der ikke er optaget på den forud udsendte dagsorden, kan ikke optages på et mødes dagsorden, medmindre alle Rådets medlemmer stemmer for optagelsen. Sagen kan dog behandles, hvis den ikke tåler udsættelse, eller det er åbenbart, at der umiddelbart kan tages stilling til den.
§ 6. Formandskabet forbereder rådsmøderne.
Formanden eller et af formanden udpeget rådsmedlem leder møderne.
Formanden orienterer på Rådsmøder om sagsforhold siden sidste møde.
Stk. 2. Under formandens eventuelle forfald varetager næstformanden de pligter, der ellers påhviler formanden.
Formandskabet og sekretariatet udarbejder forslag til resolutioner, som Rådet forholder sig til på møderne. Forslag til resolutioner udsendes så vidt muligt til Rådet før møderne.
Stk. 3. Sagerne behandles i mødet i den rækkefølge, som formanden bestemmer, og formanden kan herved fravige den i dagsordenen angivne rækkefølge.
§ 7. Rådet træffer sine beslutninger i rådsmøder.
Stk. 2. Rådet er beslutningsdygtigt, når mindst 8 medlemmer er til stede.
Stk. 3. Ved afstemninger i Rådet afgøres sagen ved stemmeflerhed blandt de afgivne stemmer. Rådets medlemmer kan kun deltage i afstemninger, når de personligt er til stede.
Stk. 4. Valg af formand, næstformand og kasserer foretages ved skriftlig afstemning.
§ 8. Der føres beslutningsprotokol over Rådets møder. Protokollen godkendes og tiltrædes ved medlemmernes underskift. Herefter offentliggøres protokollen.
Stk. 2 Af protokollen skal det fremgå, hvorledes hvert enkelt medlem har stemt i tilfælde af afstemninger, jvf. dog § 7, stk. 4. Et rådsmedlem, der ikke er enig i Rådets beslutning, har ret til at få sit standpunkt indført i protokollen.
Arbejdsgrupper
§ 9. Rådet kan nedsætte arbejdsgrupper eller udvalg for hele Rådets funktionsperiode eller til løsning af ad hoc opgaver.
Stk. 2. Arbejdsgrupper eller udvalg er rådgivende for Rådet i forhold til de emner, som Det mellemkirkelige Råd beskæftiger sig med. Arbejdsgrupperne har kompetence til at træffe selvstændige beslutninger indenfor kommissoriernes ordlyd og ifølge de generelle rammer, som afstikkes gennem Rådets principielle drøftelser.
Arbejdsgruppernes aktiviteter finder sted under ansvar overfor Rådet, og hver arbejdsgruppe er pligtig til at rapportere til Rådet gennem arbejdsgruppeformændene ved rådsmøderne og gennem referater fra arbejdsgruppemøderne. Udvalg, som nedsættes til ad hoc opgaver, er rådgivende for Rådet og skal udarbejde skriftlige indstillinger til Rådet.
Stk. 3. Rådet vedtager kommissorier for arbejdsgrupperne.
Stk. 4. Medlemmerne af arbejdsgrupper eller udvalg modtager rejsegodtgørelse efter samme regler som er gældende for medlemmer af Rådet.
Økonomi
§ 10. Regnskabsåret er kalenderåret.
Stk. 2. På baggrund af den af Kirkeministeriet udmeldte bevillingsramme udarbejder Rådet et budgetforslag, som indsendes til Kirkeministeriet inden den 1. juni. Sammen med budgetforslaget for det følgende regnskabsår indsendes et overslag over Rådet budget for de 3 følgende år.
Stk. 3. Der udarbejdes et regnskab, der skal forelægges Rådet til godkendelse på et ordinært rådsmøde efter regnskabsårets slutning. Regnskabet godkendes og underskrives af Rådets medlemmer og indsendes derefter senest den 1. marts til Kirkeministeriet.
Efter vedtagelsen i Rådet og efter kirkeministerens godkendelse sendes Rådets budget og regnskab til stiftsudvalgene til orientering.
Stk. 4. Regnskabet skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor eller Kommunernes Revisionsafdeling. Revisor vælges på det årlige budgetmøde. Ansættelse og afskedigelse af revisor kræver Kirkeministeriets godkendelse.
Sekretariat
§ 11. Rådets sekretariat ledes af en sekretariatschef, som forestår sekretariatets daglige drift. Sekretariatschefen ansættes af kirkeministeren efter indstilling fra Rådet.
Stk. 2. Inden for den økonomiske ramme, som godkendes af kirkeministeren, ansætter Rådet sit øvrige personale efter indstilling fra sekretariatschefen.
Stk. 3. Rådet kan udarbejde retningslinjer for arbejdsgangen i forholdet mellem Råd og sekretariatschef for de sager, der hører under Rådets virksomhed. Sådanne retningslinjer udarbejdes som bilag til forretningsordenen. Retningslinjerne skal være vedtaget på et rådsmøde med stemmeflerhed.
Stk. 4. Sekretariatschefen og andre medarbejdere efter sekretariatschefens skøn deltager i Rådets møder med ret til at udtale sig.
Stk. 5. Sekretariatet implementerer under sekretariatschefens ledelse de af Rådet trufne beslutninger samt bistår med fornøden sekretærbistand for formandskab, arbejdsgrupper og udvalg.
Sekretariatschefen udpeger den medarbejder, der skal varetage den konkrete arbejdsopgave.
Repræsentation ved organisationer
§ 12. Rådet udpeger eller nominerer repræsentant(er) til organisationer m.v., hvortil folkekirkens forbindelse varetages af Det mellemkirkelige Råd i henhold til de vedtægter og bestemmelser, der er gældende for den pågældende organisation.
Det udpegede medlem/den udpegede repræsentant er pligtig til at rapportere til Rådet om og fra møder i den pågældende organisation om væsentlige forhold, hvori der ikke er pålagt tavshedspligt. I den pågældende organisation indgår medlemmet som forpligtet på at varetage Rådets interesser, men medlemmet tegner ikke Rådet og kan ikke pålægges bundet mandat i sager af dogmatisk eller kirkepolitisk karakter. Rådet fastlægger reglerne for refusion af udgifter til deltagelse i møder i organisationer, hvortil der er udpeget medlemmer.
Ændring af forretningsorden
§ 13. Ændring af forretningsordenen kan ske efter vedtagelse på to hinanden følgende rådsmøder ved almindeligt flertal.
Stk. 2. Der udleveres et eksemplar af forretningsordenen til hvert medlem af Rådet.
Vedtaget af Folkekirkens mellemkirkelige Råd den 25. november 1998 og tiltrådt af biskopperne den 5. januar 1999.
Folkekirkens mellemkirkelige Råd er ansvarlig for folkekirkens mellemkirkelige arbejde, for kontakten med andre kirker og for at behandle de henvendelser og spørgsmål, der bliver rettet til folkekirken fra de kirkelige organisationer, folkekirken er medlem af. Rådet afgør selv, hvilke spørgsmål der skal behandles, og på hvilken måde det skal ske.
I sager, der berører læremæssige forhold, og som Rådet vedtager at behandle, beder Rådet biskopperne om at tage stilling til det læremæssige, således at biskoppernes stillingtagen indgår som den læremæssige del af Folkekirkens mellemkirkelige Råds svar.
Gensidig orientering finder løbende sted for at opnå sammenhæng i den del af biskoppernes arbejde, der har mellemkirkelige aspekter, og den del af Folkekirkens mellemkirkelige Råds arbejde, som har læremæssige aspekter. Orienteringen varetages ved de to biskoppers deltagelse i Folkekirkens mellemkirkelige Råds arbejde, og ved skriftlig information, når det er nødvendigt.
Fremtidige møder om både generelle procedurer og aktuelle spørgsmål kan komme på tale.