AAA

Om os

Folkekirken samarbejder
med andre kirker i ind- og
udland.

Arbejdet koordineres 
af Folkekirkens mellem-
kirkelige Råd, der informerer om og
inspirerer til mellem-
kirkeligt samarbejde gennem projekter,
konferencer og udgivelser.

 

 

 

Kommunikationsudvalget

 

Kommissorium

Udvalget har til opgave at arbejde med Folkekirkens mellemkirkelige Råds eksterne information og kommunikation. Udvalget arbejder med kommunikation både på overordnet strategisk plan og på detaljeret og konkret plan, herunder at:

  • arbejde med og udvikle Folkekirkens mellemkirkelige Råds strategi overfor verdslige og kirkelige medier;
  • komme med forslag til publikationer (papir- og elektroniske) i henhold til strategien og deltage i udarbejdelsen af disse;
  • arbejde med Folkekirkens mellemkirkelige Råds løbende elektroniske kommunikation på internettet og via elektroniske nyhedsbreve.


Udvalget arbejder selvstændigt med disse opgaver på grundlag af Folkekirkens mellemkirkelige Råds lovtekst og bekendtgørelse, dets forretningsorden og ud fra øvrige retningslinjer vedtaget i Rådet.

Udvalget er forpligtet på i alle aspekter af sit arbejde at have et så bredt folkekirkeligt engagement som muligt for øje.

Udvalgets opgaver varetages i samarbejde med Folkekirkens mellemkirkelige Råds andre arbejdsgrupper og med stiftsrådene.

Udvalget indgiver hvert år et budgetoverslag for kommende års aktiviteter.

Udvalget står til ansvar overfor Folkekirkens mellemkirkelige Råd, som orienteres løbende gennem udvalgets formand og mødereferater.

Udvalget afholder mindst 1 og højst 2 møder om året. Disse møder fastlægges løbende for minimum 2 år ad gangen. Andre møder kan planlægges mellem sekretariatet og hele eller dele af udvalget efter behov.

 

Medlemmer

Hanna Broadbridge (formand)

Torben Larsen

Christian Roar Pedersen

Ellen Aagaard Petersen

Jørgen Skov Sørensen (sekretariatschef)

Heidi Paakjær Martinussen (sekretær for arbejdsgruppen)