AAA

Om os

Folkekirken samarbejder
med andre kirker i ind- og
udland.

Arbejdet koordineres 
af Folkekirkens mellem-
kirkelige Råd, der informerer om og
inspirerer til mellem-
kirkeligt samarbejde gennem projekter,
konferencer og udgivelser.

 

 

 

Arbejdsgruppen vedr. Europæiske Kirker

Kommissorium
Arbejdsgruppens primære opgave er med et folkekirkeligt udgangspunkt at deltage aktivt i arbejdet med og udviklingen af Konferencen af Europæiske Kirker, Leuenberg Kirkefællesskabet samt Porvoo-fællesskabet, herunder at

  • prioritere, bearbejde og formidle informationer, ideer og initiativer fra KEK, Leuenberg Kirkefællesskabet samt Porvoo-fællesskabet til folkekirken og fra folkekirken til KEK, Leuenberg Kirkefællesskabet samt Porvoo-fællesskabet;
  • udpege delegater til konferencer, konsultationer og møder i KEK, Leuenberg Kirkefællesskabet samt Porvoo-fællesskabet (til Generalforsamlinger i KEK- og Leuenbergsammenhæng dog alene med indstillingsret til Rådet);
  • fungere som primært nationalt netværk for danske repræsentanter i KEK’s Centralkomite, kommissioner, arbejdsgrupper, repræsentanter i Leuenbergs bestyrelse og arbejdsgrupper, repræsentanten i Porvoo’s kontaktgruppe osv.


Arbejdsgruppen arbejder selvstændigt med disse opgaver på grundlag af Rådets lovtekst og bekendtgørelse, dets forretningsorden og ud fra øvrige retningslinjer vedtaget i Rådet.

Arbejdsgruppen er forpligtet på i alle aspekter af sit arbejde at have et så bredt folkekirkeligt engagement som muligt for øje.

Arbejdsgruppens formidlingsopgaver bør, hvor det er hensigtsmæssigt, gennemføres i samarbejde med Folkekirkens mellemkirkelige Råds kommunikationsudvalg.

Arbejdsgruppen indgiver hvert år et budgetoverslag for det kommende års aktiviteter, herunder rejseaktiviteter og formidlingsprojekter.

Arbejdsgruppen står til ansvar overfor Rådet, som orienteres løbende gennem arbejdsgruppens formand og arbejdsgruppens mødereferater.

Arbejdsgruppen afholder mindst 2 og højst 4 møder om året. Mødedatoer fastlægges løbende for minimum 2 år ad gangen.

 

Medlemmer

Hanna Broadbridge (formand)

Christian Roar Pedersen

Steffen Ravn Jørgensen

Mette Ladefoged (Central Committee, KEK)

Elisabeth Krarup de Medeiros (Churches' Commission for Migrants in Europe, KEK)

Karsten Fledelius (Churches in Dialogue, KEK)

Mads Christoffersen (Danske kirkers Råd)

Heidi Paakjær Martinussen (sekretær for arbejdsgruppen)

Marie Ramsdal Thomsen (Ad hoc medlem)

Marie Vejrup Nielsen (Orlov)