Årsberetning 2018
Rådets indledende beretning

Rådets beretning

Årsberetning for 2018 skrevet af Folkekirkens mellemkirelige Råd

Klimakrisen, den voksende ulighed i verden, truslerne mod trosfriheden og kampen for en bæredygtig udvikling er temaer, som vi er fælles med vore søsterkirker rundt om i verden om, står der i årsberetningen. På billedet ses Det Lutherske Verdensforbunds  generalsekretær Martin Junge (i midten) sammen med repræsentanter fra den etopiske lutherske kirke Mekane Yesus, der for tiden arbejder med at forbedre fødevaresikkerheden i det etiopiske samfund, som er stærkt udfordret af klimaforandringerne. Foto: Albin Hillert/LVF.

 

Indledning

 

Det mellemkirkelige Råd har til opgave at varetage folkekirkens mellemkirkelige opgaver på landsplan og herunder tage stilling til folkekirkens medlemskab af nationale og internationale kirkelige organisationer.” Sådan står der i betænkningen om Folkekirkens Mellemkirkelige Råd. Men hvad betyder det for kirkelivet i sogn, provsti og stift?

Vi bestræber os på i Mellemkirkeligt Råd at gøre sammenhængen mellem det mellemkirkelige arbejde og det folkekirkelige liv tydeligere. Vi har i folkekirken brug for den inspiration, vi kan få fra søsterkirker i Danmark og rundt om i verden, og vi har også erfaringer og indsigter at dele med andre kirker, og vi har brug for at samarbejde på tværs af konfessionelle og nationale grænser for at respondere på de udfordringer, vi som kirke og samfund står overfor i disse år.

Vi glæder os over, at vi i 2018 fik en ekstrabevilling på årligt 1,3 mio. kr. i 7 år til arbejdet i Det lutherske Verdensforbund. Vi har straks fulgt op på denne bevilling ved at tage initiativ til i regi af Det lutherske Verdensforbund at etablere et samarbejde mellem lutherske kirker i Europa om fornyelse og revitalisering i europæiske kirker i en tid præget af sekularisering og multireligiøsitet. Vi håber, at dette arbejde vil blive til inspiration for folkekirkens menigheder.

I 2001 tilsluttede folkekirken sig Leuenberg-aftalen, der etablerer kirkefællesskab mellem en række protestantiske kirker i Europa. I 2018 kunne vi fejre underskrivelsen af en national aftale med Metodistkirken i Danmark, der styrker fællesskabet mellem de to kirker. Aftalen blev underskrevet ved gudstjenester både i Strandby Metodistkirke og i Københavns Domkirke. I Strandby ligger de to kirker ikke langt fra hinanden, og det er tankevækkende, at de to menigheder har sørget for, at kirkeklokkerne i de to kirker er stemt sådan, at det lyder harmonisk, når de ringer samtidig. 

For alle de europæiske kirker er migration et påtrængende tema, som vi ofte drøfter i de økumeniske organisationer og udveksler erfaringer omkring. Det, der i Mellemkirkeligt Råd begyndte som Folkekirkens Asylsamarbejde, er i 2018 blevet udvidet til Folkekirkens Migrantsamarbejde - og har dermed fokus på de næsten 800.000 indvandrere og førstegenerationsindvandrere, hvoraf omkring halvdelen er kristne. Folkekirkens fællesfond har prioriteret opstart på dette vigtige arbejde med kr. 2,5 mio. pr. år i hhv. 2019 og 2020. Mødet med disse indvandrere er en udfordring, som alle folkekirkens menigheder står overfor, og hvor migrantsamarbejdet søger at bistå med råd og dåd.

Klimakrisen, den voksende ulighed i verden, truslerne mod trosfriheden og kampen for en bæredygtig udvikling er andre temaer, som vi også er fælles med vore søsterkirker rundt om i verden om. På internationale konferencer i Det Lutherske Verdensforbund, Kirkernes Verdensforbund og andre økumeniske organisationer bliver disse spørgsmål drøftet, og kirkerne søger ud fra deres tradition at give offentlighedsteologiske bidrag til debatten. Inspireret heraf har Mellemkirkeligt Råd sammen med Folkekirkens Undervisnings- og Videnscenter taget initiativ til en udredning af, hvordan en offentlighedsteologi kunne se ud i en dansk sammenhæng.

Det mellemkirkelige arbejde skal i høj grad vise sin betydning og duelighed ved, at det bidrager til de lokale menigheders liv og tjeneste.