Årsberetning 2017
Rådets indledende beretning

Rådets beretning

Årsberetning for 2017 skrevet af Folkekirkens mellemkirelige Råd

Det Lutherske Verdensforbund afholdt en global fejring af 500-året for Reformationen i forbindelse med deres generalforsamling. At fejringen foregik i Namibia vidner om, at tyngdepunktet i den globale lutherske kirke i disse år forskubber sig mod syd. På billedet ses biskop Henrik Stubkjær, der deltog i reformationsfesten i Namibia. Foto: Peter Noer. 

Indledning

Året 2017 blev i høj grad præget af reformationsjubilæet – både folkekirkeligt og mellemkirkeligt. Ved talrige festgudstjenester, konferencer og møder er vi blevet mindet om, hvordan reformationen har sat sit afgørende præg ikke blot på det kirkelige liv i Danmark, men også på hele samfundsudviklingen. Men reformationen har også sat sit globale aftryk. At Det Lutherske Verdensforbund i jubilæumsåret havde henlagt sin generalforsamling til Namibia, vidner om, at tyngdepunktet i den globale lutherske kirke i disse år forskubber sig mod syd.

Mellemkirkelighed og reformation hænger sammen, for det var netop reformationen, der med splittelsen mellem katolikker og protestanter og dannelsen af en stadigt voksende række protestantiske trossamfund, gjorde det mellemkirkelige arbejde nødvendigt. Trods reformationens splittelser for 500 år siden var det først for alvor med indførelsen af tros- og religionsfriheden i junigrundloven af 1849, at den kirkelige mangfoldighed blev synlig i en dansk kontekst.

Dannelsen i de sidste 100 år af alle de økumeniske organisationer og fællesskaber, som folkekirken via Det mellemkirkelige Råd (MKR) efterhånden er blevet medlem af, er dybest set en respons på den kirkelige splittelse, som reformationen var et udtryk for, og som fulgte i kølvandet på reformationen.

Globaliseringen med de dertil hørende migrationer har i de senere år bragt folkekirkens menigheder i nærkontakt med gamle mellemøstlige kristne trossamfund, vi tidligere kun har læst om, og med nye kristne trossamfund, som er opstået i Asien og Afrika de seneste årtier.

Både når det gælder de gamle kristne trossamfund, som vi kender fra reformationstiden, og når det gælder de trossamfund, som migranter bringer til Danmark, står vi i folkekirken over for vigtige mellemkirkelige udfordringer. Jesu ypperstepræstelige bøn for sine disciple til alle tider har også appel til os i dag: ”at de alle må være ét, for at verden skal tro” (Johannesevangeliet kap. 17, vers 21).

Et skridt på vejen mod, at alle må være ét, var, at den afsluttende officielle økumeniske reformationsmarkering i Danmark kunne foregå som en fælles gudstjeneste i Københavns Domkirke med deltagelse også af repræsentanter for Den Katolske Kirke og en lang række protestantiske frikirker samt migrantmenigheder.

Enheden mellem alle kristne kirker har nok lange udsigter, men det udelukker naturligvis ikke, at vi kan tage små skridt i den retning, og at vi undervejs kan samarbejde om de udfordringer, som hele kirken – og hele verden – står over for i dag.

 

MKRs arbejde har de seneste år været ganske stærkt påvirket af de konkrete mellemkirkelige udfordringer som følge af globaliseringen: I arbejdet med et folkekirkeligt møde med flygtninge med en bred vifte af kirkelige og religiøse baggrunde og i arbejdet med trosfrihed. Mange steder drives mennesker netop på flugt, fordi de ikke har frihed til at tro og tænke. I en globaliseret verden hænger tingene sammen.

Hermed er MKR med folkekirken indrulleret i at skulle finde svar på en række helt nye spørgsmål af teologisk og praktisk karakter. Hvad er flygtninge og migranters plads i en folkekirke, der både konfessionelt og historisk er præget af en helt bestemt tradition, som de ikke er en del af? Vi prøves på nye måder i vores forståelse af ”folkekirkelig bredde og rummelighed”. MKR er med sin baggrund i økumeniske erfaringer og relationer kommet i spil på nye måder som en enhed i folkekirken, der kan bistå menighederne med at tolke, debattere og forstå denne nye situation – og også på et helt praktisk plan respondere på konkrete måder, så folkekirken kan blive ved med at være relevant kirkelig ramme for landets borgere, nye såvel som gamle.

Med denne udvidelse af MKRs arbejdsområde har det været vigtigt også at blive mere tydelige på, hvad vi kan og vil i forhold til de økumeniske medlemsorganisationer. MKR er nødsaget til i større grad at fokusere deltagelse til områder, vi finder folkekirkeligt relevante og hvor vi har noget konkret at bidrage med. Dette kommer bl.a. til udtryk i udarbejdelse af en første generation af positionspapirer, der er et arbejdsredskab, som løbende vil blive opdateret og vil forme politisk valgtes og medarbejderes konkrete indsats. Det forventes, at dette vil bidrage til at styrke udbyttet af medlemskabet. Det er erfaringen, at værdien af medlemskaberne bedst kommer til udtryk ved konkret interaktion på specifikke områder. Hvis ikke vi som folkekirke konkret blander os, er der andre kirker og traditioner, der er klar til at tage alt fokus for de økumeniske organisationer. Aktuelt har MKR især koncentreret sig om relationen til Det lutherske Verdensforbund, hvor folkekirken, med øget bevilling til arbejdet, naturligvis har en særlig interesse i prioriteringerne i LVF.


Folkekirkens mellemkirkelige Råd